Få opslag som dette inden alle andre

AC-fuldmægtig (barselsvikar) til Borgmesterens Sekretariatet

Aarhus Kommune



Om jobbet:
Vil du være med til at betjene borgmester og stadsdirektør i Danmarks næststørste kommune?

Sekretariat, Projekt og Analyse i Borgmesterens Afdeling i Aarhus Kommune søger en AC-fuldmægtig (barselsvikar), der brænder for at være helt tæt på det politiske maskinrum og hjælpe med at gøre politiske målsætninger til virkelighed.

I Sekretariat, Projekt og Analyse betjener vi Borgmesteren og den øverste ledelse. Du kommer til at indgå i et kontorfællesskab med fagligt dygtige og engagerede kolleger. Vi har en omskiftelig hverdag, hvor den politiske virkelighed er med til at forme ugens gang.

Sekretariat, Projekt og Analyse varetager sekretariatsbetjening, koordinering samt projekt- og analyseopgaver i Borgmesterens Afdeling og i Aarhus Kommune som helhed. Kontoret er omdrejningspunkt for sager og strategiske projekt fungerer som fælles indgang for kommunens øvrige magistratsafdelinger. Kontoret består af to teams: Sekretariatet samt Projekt og Analyse med i alt 20 medarbejdere. Vikariatet er i Sekretariatet.

Vi søger en barselsvikar, der har lyst til at bidrage til, at vi som kontor lykkes med betjeningen af borgmester, stadsdirektør og politiske og udvalg.

Opgaver

  • Strategiske og praktiske opgaver tæt på borgmester og stadsdirektør
  • Sagsbehandling og koordinering af sager af strategisk betydning, forberedelse af
  • dagsordener, mødemateriale m.v.
  • Sekretariatsbetjening af et udvalg, fx Økonomi- og Erhvervsudvalget.
  • Udarbejdelse af oplæg, notater, redegørelser og analyser til brug for stadsdirektøren, borgmesteren og afdelingens øvrige ledelse

De konkrete opgaver vil afhænge af kandidaten.

Vores nye kollega bliver en del af en behagelig arbejdsplads med let til smil, støtte og sparring. Vi har en uhøjtidelig omgangstone og et godt kollegialt fællesskab.

Din profil:
Du har viden om og interesse for kommunale forhold og politik, analytisk sans, forstår at sætte din viden i spil i forhold til dine opgaver, og du trives med at samarbejde med mange mennesker på alle niveauer. Du skal være forberedt på en dynamisk hverdag, men også på tillid under ansvar og et arbejde, der har betydning for de mennesker, det implicerer. Du har sandsynligvis en samfundsmæssig vinkel på dit studie og gerne et par års erfaring fra en lignende stilling. Vi opfordrer dog også nyuddannede til at søge stillingen. Du skal være klar på at indgå i en hverdag, der påvirkes af aktuelle begivenheder med betydning for Aarhus – og hvor du får ansvar for opgaver med betydning for aarhusianerne.

Vi forestiller os at:

  • Du har en relevant akademisk uddannelse på kandidatniveau (f.eks. statskundskab)
  • Du har interesse for og viden om kommunale forhold
  • Du er nyuddannet eller har få års erfaring med lignende stilling
  • Du har en stærk organisationsforståelse, herunder for det politiske niveau
  • Du er analytisk stærk og udtrykker dig klart både skriftligt og mundtligt.
  • Du er klar på, at stillingen kan indebære deltagelse i møder på forskellige tidspunkter.

Derfor skal du vælge os:
Du får:

  • Udfordringer og ansvar
  • Kommer tæt på den politiske og administrative topledelse
  • Et dynamisk og afvekslende arbejdsliv, hvor du kan gøre en forskel
  • En spændende arbejdsplads, hvor ikke to uger er ens
  • Fleksibel arbejdstid og mulighed for aftale om hjemmearbejde, når det passer med opgaverne

Vi tilbyder en stilling i en organisation under stadig forandring. Der er gode kollegiale rammer med en direkte og humoristisk omgangstone, fleksible arbejdsvilkår, et højt fagligt niveau med mange udfordringer og spændende arbejdsopgaver, samt gode muligheder for faglig og personlig udvikling.

Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen er tidsbegrænset med start snarest muligt og senest 1. december 2024 - til 31. januar 2026.

Stillingen er på 37 timer ugentligt og aflønnes efter overenskomst/forhandling med den relevante faglige organisation.

Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst.

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til konsulent Lise Kjærgaard Paulsen (tlf: 89 40 21 46) eller kontorchef Mia Brix Jensen (tlf. 41 84 84 66) .

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgning med relevante bilag bedes fremsendt elektronisk senest den 20. oktober via nedenstående link.

Karakterudskrift og eksamensbevis skal vedlægges.

Første samtalerunde afholdes den 24. oktober. Eventuel anden samtalerunde afholdes den 28. oktober.

Aarhus Kommune ser mangfoldighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion og nationalitet til at søge.
Kopi af eksamensbevis skal vedlægges.

Om os
Sekretariat, Projekt og Analyse er en del af Borgmesterens Afdeling med ca. 400 ansatte.

Borgmesterens Afdeling varetager de centrale opgaver i Aarhus Kommune inden for politisk betjening, økonomi, HR, jura, it, integration, samt erhvervsudvikling.

Vil du vide mere om Borgmesterens Afdeling, så se på: https://aarhus.dk/borgmesterensafdeling

Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Afdeling: Sekretariat BA

Ansøgningsfrist: 20 October 2024

Placering: Rådhuspladsen 2, 8000, Aarhus C, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Aarhus Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 20.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Aarhus Kommune

Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C

Aarhus Kommune eller Århus Kommune er en kommune i Østjylland, som omfatter Aarhus by og en række større og mindre omkringliggende satellitbyer. Aarhus Kommune er indbyggermæssigt landets næststørste med 349.983 indbyggere.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2661473//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.