Få opslag som dette inden alle andre

Ungerådgivere til beskæftigelsesindsatsen søges til Ungecenteret i Vordingborg

Vordingborg Kommune



Vil du være med til at styrke og udvikle arbejdet med unge på uddannelseshjælp, som er vurderet uddannelses/eller aktivitetsparate, i den tværfaglige enhed, med ansvar for alle unge fra 15-29 år i Vordingborg Kommune?
Vi søger dygtige ungerådgivere (socialrådgivere/socialformidlere) med sagsbehandlererfaring, der sammen med os vil skabe de bedste muligheder for unge på Uddannelseshjælp i alderen 18 til 29 år. Du har et naturligt fokus på ressourcer og den håndholdte indsats, hvor du følger de unge tæt med henblik på at skabe et match på arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet. Begge dele med udgangspunkt i de unges håb, potentialer og ønsker for fremtiden.

Bliv en del af et nyt tværfagligt fællesskab
I Ungecenteret arbejder 42 fagligt stærke og engagerede medarbejdere, og du vil blive forankret i Centerets Ungerådgivning for beskæftigelse. Dine kerneopgaver bliver bl.a. at indgå i et tæt samarbejde med de unge om en afdækning af muligheder for fremtiden og iværksætte forløb, som kan medvirke til at de unge påbegynder job og uddannelse, samt foretage hyppige opfølgninger på indsatserne med henblik på at sikre, at indsatserne er tilpasset de unges behov. Du skal arbejde tæt sammen med andre samarbejdspartnere på ungeområdet, og vil især få et tæt arbejds- og opgavefællesskab med de ungerådgivere, der arbejder med målgruppen af 18-29-årige samt uddannelsesvejledningsteamet, som også er en del af det samlede Ungecenter.

Vi kan tilbyde en spændende arbejdsplads i udvikling, en stor grad af fleksibilitet i egen tilrettelæggelse af arbejdet, gode kollegaer, fleksordning, fleksibel arbejdstid og en arbejdsplads, hvor der er en uformel tone og højt til loftet.

Dine arbejdsopgaver

  • rådgive og vejlede ledige unge i forhold til job og uddannelse inden for gældende lovgivning.
  • agere bindeled mellem den unge og de tilbud, de unge har, som skal bringe dem tættere på uddannelse og arbejde.
  • hjælpe de unge med at blive bevidste om egne kompetencer og potentialer gennem job- og uddannelsesrettede samtaler.
  • holde fokus på, at de ledige unge bliver eller forbliver aktører i eget liv med eget ansvar.
  • hjælpe de unge med at overkomme barrierer, som står i vejen for uddannelse eller arbejde.
  • samarbejde og finde kreative løsninger sammen med de unge, dine kollegaer og andre samarbejdspartnere.

Vores forventninger til dig

  • Du er uddannet socialrådgiver eller socialformidler
  • Du har en anerkendende tilgang og et blik for og et fokus på potentialet hos de unge.
  • Du har en nærværende, nysgerrig og inddragende tilgang til samarbejdet med de unge
  • Du kan sikre en sammenhængende og helhedsorienteret indsats for de unge
  • Du er vant til at arbejde indenfor Lov om aktiv beskæftigelse og kan træffe beslutninger/ afgørelser og videreformidle disse
  • Du har flair for det administrative arbejde og it-systemer og arbejder struktureret
  • Du er udviklingsorienteret og har lyst til at bidrage til udviklingen af Ungecenteret.

Om Ungecenteret:
Ungecenteret blev etableret 1. april 2019 og er et tværfagligt center for alle unge mellem 15-29 år, som har til formål at sikre en sammenhængende ungeindsats i Vordingborg Kommune. Ungecenteret er en enhed i Afdelingen for Borger og Arbejdsmarked, og de 45 medarbejdere kommer fra henholdsvis Psykiatri og Handicap, Børn og Familie, Jobcenteret samt Ungdommens Uddannelsesvejledning. Centret har et stærkt fokus på unge i forhold til uddannelse, arbejde og livsduelighed og skal bidrage til, at alle unge får den bedste vejledning og hjælp til at skabe en fremtid med uddannelse og arbejde. Ungecenteret har adresse på Algade 97 i Vordingborg.

Øvrige oplysninger:
Der er tale om fuldtidsstillinger, og aflønningen sker efter gældende overenskomst og principperne i Ny løn.

Ansøgningsfrist: den 23. oktober 2024. Ansættelsessamtaler: den 28. oktober 2024.

Tiltrædelsesdato: den 1. december 2024.

Har du spørgsmål vedrørende Ungecenteret, er du velkommen til at rette henvendelse til:

  • Kira Ziethen, afdelingsleder i Ungecenter Vordingborg, [email protected] eller mobil: 29273061.
  • Jeannette L. Sørensen, Ungerådgiver i Ungecenter Vordingborg, [email protected] eller mobil: 20588783

Afdeling: Ungecenter

Ansøgningsfrist: 23 October 2024

Placering: Algade 97, 4760, Vordingborg, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Vordingborg Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 23.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Vordingborg Kommune

Valdemarsgade 43, 4760 Vordingborg

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2661535//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.