Få opslag som dette inden alle andre

Udbudsjurist til bygge- og anlægsprojekter i BIOFOS

BIOFOS



Udbudsjurist til bygge- og anlægsprojekter i BIOFOS

Vi søger en ny udbudsjurist, som motiveres af at være synlig og samarbejde med vores kollegaer. Én der kan træde i karakter, når der er behov for juridisk sparring, og som møder sine kollegaer på tværs af fagligheder med et nysgerrigt og åbent sind.

Dine ansvarsområder fra dag 1
BIOFOS er Danmarks største spildevandsvirksomhed, og derfor spænder projekterne meget bredt. Vi forventer, at der i de kommende år kommer ny lovgivning, der stiller store krav til vores branche, som derfor vil medføre spændende projekter, der skal sendes i udbud.
Som vores nye udbudsjurist får du en bærende rolle i vores igangværende og kommende udbudsprojekter.

Dine hovedopgaver vil være at;

  • Gennemføres udbud iht. udbudsloven og bistå/gennemføre udbud iht. tilbudsloven
  • Gennemføre udbud af rammeaftaler/dynamiske indkøbssystemer relateret til bygge- og anlægsområdet samt efterfølgende bistå med træk på rammeaftalerne/de dynamiske indkøbssystemer
  • Sparring om udbudsretlige spørgsmål samt kontraktuelle spørgsmål til tekniske rådgivningsydelser (ABR 18)
  • Indeksregulering på igangværende b&a kontrakter (entreprisekontrakter og rammeaftaler)

Du vil høre til i afdelingen ”Indkøb og Udbud”, der består af et team på 5 jurister, hvor der er to specialister indenfor bygge- og anlægsområdet (hvor du er den ene af de to), imens resten af teamet arbejder med vare- og tjenesteydelsesområdet for Teknisk Afdeling og administrationen.

I tæt samarbejde med organisationens projektledere fra bl.a. anlægsafdelingen, skal du bistå med din ekspertise i alle faser af udbuddet frem til kontraktindgåelse. Den ene dag kan det være et entrepriseudbud af en kompleks renovering af et teknisk anlæg/proces, og den næste dag skal du bistå ved et miniudbud af teknisk rådgivning til en kommende entreprise.

Hvem er du?
Når du ikke sidder fordybet i dine udbudsmaterialer, skriver notater og skaber struktur, er du ude blandt kollegaerne og opsøgende omkring eventuelle behov efter din faglighed. Du får derfor energi af at gå i dialog med dine kolleger på tværs af jeres fagligheder.

Vi forestiller os, at din kompetencerygsæk kan være fyldt med;

  • en relevant videregående uddannelse som f.eks. cand.merc.jur. eller cand.jur.,
  • et par års erfaring med gennemførsel af EU-udbud (må gerne være indenfor v/t området),
  • erfaring med bygge- og anlægsområdet, og hvis ikke, så sørger vi for, at du bliver klædt godt på til det
  • at holde fast i din udbudsretlige faglighed, når hverdagens travlhed presser sig på

I BIOFOS får du
I dagligdagen vil du referere til vores chef for indkøb og udbud. Du vil dog også have en tæt sparring med bl.a. anlægschefen og porteføljelederen i anlægsafdelingen, som i en travl hverdag vil være med til at prioritere, hvilke udbud der skal prioriteres. Derudover får du tæt sparring i teamet og kollegaer på tværs af organisationen. I teamet nyder vi at grine sammen, for det skal være sjovt at gå på arbejde. Vi tror på at balancen mellem arbejde og fritid er afgørende for teamets trivsel og jobglæde, og vi værner om et trygt og stabilt arbejdsmiljø, så du har overskud til familie og privatliv.

Herudover tilbyder vi;

  • mulighed for at arbejde hjemmefra op til 2 dage om ugen,
  • støtte til din faglige udvikling,
  • løn efter gældende overenskomst,
  • massageordning, sundhedsforsikring, træningsfaciliteter og en personaleforening.

Din arbejdstid fordeles mellem vores tre anlæg, men dit skrivebord vil stå på Renseanlæg Lynetten. Du skal dog forvente at være ca. 2 dage om ugen på Renseanlæg Damhusåen, hvor anlægsprojektlederne har deres daglige gang.

BIOFOS lægger vægt på et godt og sikkert arbejdsmiljø, og derfor er det er en forudsætning, at du er vaccineret under ansættelsen. Det drejer sig om følgende vacciner: Polio, stivkrampe samt hepatitis A og B. BIOFOS betaler udgifterne til vaccination.

Har vi vakt din interesse?
Hvis du har lyst til at blive en del af BIOFOS, så send dit CV og uddannelsesbevis via vores elektroniske rekrutteringssystem hurtigst muligt og senest torsdag den 31. oktober 2024. I stedet for en ansøgning vil vi bede dig om at svare på 5 spørgsmål i forbindelse med, at du søger stillingen.

Vi holder løbende samtaler og lukker rekrutteringen, når vi har fundet den rette kandidat. Der vil blive anvendt en personlighedstest i forbindelse med 2. samtale.

Hos BIOFOS tror vi på kompetencerne i hver enkelt medarbejders potentiale. Så hvad venter du på? Hvis du er interesseret og klar til at tage det næste skridt i din karriere, så glæder vi os bare til at høre fra dig!

Afdeling:
Refshalevej 250, København

Lokation: Renseanlæg Lynetten

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos BIOFOS



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


BIOFOS

Refshalevej 250, 1432 København

BIOFOS er Danmarks største spildevandsvirksomhed. Vi renser vandet for 1,2 mio. indbyggere i hovedstadsområdet på vores tre renseanlæg Lynetten, Avedøre og Damhusåen. Ressourcerne i spildevandet udnytter vi til klimavenlig energi i form af el, biogas og fjernvarme til forsynings-nettet.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2661565//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.