Få opslag som dette inden alle andre

Kommunikationskonsulent til web og markedsføring til NEXT Uddannelse København

NEXT Uddannelse København



Har du erfaring med webarbejde og markedsføring, og synes du det lyder spændende at arbejde med en ung målgruppe? Så er du måske den helt rigtige til at blive en del af vores kommunikationsafdeling som web- og markedsføringskonsulent.

Vi har netop fået udviklet en helt ny hjemmeside, som du vil skulle stå for den daglige drift og videreudvikling af. Samtidig vil du også blive en del af vores markedsføringsteam, hvor du skal være med til at nytænke og løfte vores markedsføring, særligt i forhold til den unge målgruppe, der skal vælge ungdomsuddannelse.

Vi regner med, at du har styr på og erfaring med markedsføringsplatforme, både digitalt og analogt, og at du brænder for at udvikle det sjove og kreative markedsføringskoncept, skrive den inspirerende annoncetekst, være tovholder på filmprojekter mm.

Som person har du et højt energiniveau, godt humør og kan lide at skabe nye relationer. Og så brænder du selvfølgelig for at kommunikere om uddannelser til en ung målgruppe.

Hvem er vi?
Kommunikation og markedsføring er en afdeling på syv fuldtidskommunikatører (otte inkl. dig), en studentermedhjælper og en grafikerelev. Vi sidder i storrumskontor i fine lokaler øverst på Sukkertoppen Gymnasium i Valby, men vi bestræber os på også at komme rundt på NEXTs øvrige 12 skoler.


Vi har et uformelt arbejdsmiljø og fleksible arbejdstider med høj grad af frihed til at planlægge arbejdsdagen selv. Vi har til opgave at hjælpe unge med at finde lige præcis den uddannelse, de har talent for og drømmer om - gennem enkel og informativ webkommunikation, involverende kampagner, sammenhængende intern kommunikation og dagsordensættende pressearbejde og SoMe-indhold, der både oplyser og engagerer.

Din profil
Du er sandsynligvis cand.comm., cand.mag. eller lignende, men din baggrund er ikke afgørende, så længe du har kommunikations-værktøjskassen i orden. Du har nok også minimum 2-5 års erfaring i en lignende stilling.


Vi forventer, at du kan:

  • fungere som webmaster på vores hjemmeside og har erfaring med Umbraco eller andre CMS-systemer
  • producere effektiv og målrettet webkommunikation og evt. arbejde med SEO-optimering
  • koordinere et netværk af lokale webredaktører
  • udvikle og eksekvere nytænkende og kreative markedsføringskoncepter
  • fungere som tekstforfatter på forskellige markedsføringsprodukter
  • skabe god kommunikation, som er i øjenhøjde med især den unge målgruppe
  • være tovholder på større kommunikationsprojekter – fx filmprojekter, fotoopgaver osv.

Derudover kræver stillingen, at du har analytisk sans, gode samarbejdsevner og er både kreativ og struktureret.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuldtid, placeret i Valby.


Løn, pension og ansættelsesforhold følger gældende overenskomst.

Vi ønsker, du begynder den 1. december 2024.

Vi opfordrer alle kvalificerede, uanset personlig baggrund, til at søge stillingen.

Ansøgning og kontakt
Send cv, ansøgning og andre relevante dokumenter. Du er meget velkommen til at sende eksempler på opgaver, du tidligere har løst – det kan være fx, kampagnemateriale, eksempler på webkommunikation mm.

Vi afholder løbende ansættelsessamtaler.

Vi opfordrer alle kvalificerede, uanset personlig baggrund, til at søge stillingen.

Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder, Claus Voldum, på tlf. 23373060, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Om NEXT
NEXT – Uddannelse København har en mission om at uddanne til fremtiden med rødder i fortiden. Det gør vi med udgangspunkt i tre pejlemærker; at tænke og agere bæredygtigt, skabe en eksperimenterende og meningsfuld læringskultur og sikre kompetencer til at udvikle fremtidens samfund. Vores institution rummer over 40 forskellige erhvervsuddannelser, alle fire gymnasieuddannelser, 17 Eux-uddannelser samt 10. klasse og efteruddannelseskurser.


NEXT har tobaks- og røgfri skole- og arbejdstid. Det betyder, at hverken elever, medarbejdere eller kursister må benytte nogen former for tobaksvarer, snus eller e-cigaretter i skole- og arbejdstiden – heller ikke hvis de forlader skolens område i løbet af dagen.
Afdeling: Kommunikation og markedsføring

Ansøgningsfrist: 18 October 2024

Placering: Carl Jacobsens Vej, 25, 2500, København, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos NEXT Uddannelse København



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 18.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


NEXT Uddannelse København

Carl Jacobsens Vej 25, 2500 valby

NEXT rummer mange forskellige ungdomsuddannelser og efteruddannelseskurser, så vi kan matche næsten alle fremtidsdrømme – uanset talent og interesse.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2661651//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.