Få opslag som dette inden alle andre

Lead Auditor i informationssikkerhed

Banedanmark



Kunne du tænke dig at arbejde med audit indenfor cyber- og informationssikkerhed, og bidrage til en sikker arbejdsplads? Læs videre og bliv vores nye kollega. Vi klæder dig på til jobbet

Vi søger en Lead Auditor, som vil indgå i et solidt fagligt auditteam. Du får ansvaret for at planlægge, gennemføre og rapportere audit indenfor informationssikkerhed i Banedanmark. Du har et vist kendskab til IT, men behøver ikke være uddannet Lead Auditor. Du vil skulle bestå en uddannelse som ISO 27001 Lead Auditor, som en del af din ansættelse.

Banedanmark er ISO 27001 certificeret, og gennemførelsen af interne audit har til formål at sikre, at vores informationssikkerhed er på et højt internationalt niveau.

Vil du være med til at sikre informationssikkerhed på et fortsat højt niveau?

Du vil indgå i et team med i alt ni kollegaer. En del af teamet har ansvaret for at udføre audit i Banedanmark og blandt leverandører – ikke kun indenfor informationssikkerhed, men også af jernbanesikkerhed. Den anden del af teamet udfører tilsyn med jernbanesikkerheden i forbindelse med arbejder i infrastrukturen.

Team Audit & Tilsyn er det ene af to teams i sektionen Analyse & Styring. I sektionen bliver retningen sat for overvågning af informations- og jernbanesikkerheden i Banedanmark. Du får 25 kollegaer, der alle bidrager til et rigtig godt arbejdsmiljø.

Du får ansvar og opgaver af forskellig kompleksitet, men du er aldrig alene. Vi arbejder i teams af to. Vi får assistance af kollegaer rundt om i organisationen, der bidrager som specialister. Vi bruger hinanden som sparringspartnere, og vi prioriterer tid til udvikling.

Hvad er vigtigt som Lead Auditor i ISO 27001?

Du kan have en IT-uddannelse eller en anden relevant uddannelsesbaggrund, men vigtigst er det, at du har en interesse i informationssikkerhed. Viden om og forståelse for ISO 27001-standarden og informationssikkerhedsledelse er en fordel.

Som person er du åben og nysgerrig over for nye løsninger og ny viden. Det falder dig nemt at tage andres input ind og omsætte dem. Du har derfor en lyttende og imødekommende tilgang, men jobbet kræver også, at du kan være vedholdende og give modspil, når situationen kræver det.

Der er tale om en hverdag, hvor du har en bred kontaktflade på tværs af organisationen. Du skal være god til at bygge relationer op, baseret på tillid og troværdighed og kunne interagere med kollegaer på alle niveauer. Det er vigtigt, at du kan kommunikere klart og tydeligt både på skrift og mundtligt samt tilpasse din kommunikation til modtagerne.

Det er en hverdag, hvor du også vil skulle trives med at drive opgaver.

Din nye arbejdsplads

Vi tilbyder dig muligheden for at bidrage til sikkerheden i en stor og travl organisation.

Vi sætter pris på alles input og supplerer hinandens færdigheder i hverdagen. Tonen er uformel, og du vil opleve en oprigtig interesse i at sørge for, at du kommer godt ind i fællesskabet og opgaverne.

Vi arbejder systematisk og målrettet med diversitet, inklusion og ledelse, så Banedanmark har plads til alle, der kan og vil en attraktiv jernbane. Fleksibilitet er et nøgleord hos os, hvor du kan udleve dine faglige mål, uden at give afkald på work-life-balance. Banedanmark kan bl.a. tilbyde betalt frokostpause, fitness rum, sundhedsordning og mulighed for hjemmearbejde, når opgaverne tillader det.

Du får arbejdssted på vores moderne hovedkontor centralt i København – tæt på offentlig transport ved Dybbølsbro Station og Fisketorvet. I kælderen er det også gode muligheder for at parkere din bil eller cykel.

Løn

Som akademiker ansættes du efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og AC.

For HK er ansættelsen omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Finansministeriet og HK/STAT, Danmark samt protokollat for kontorfunktionærer ansat ved Banedanmark. Som udgangspunkt er stillingen placeret i løngruppe 4.

For både AC og HK gælder det, at den endelige løn fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer samt at der tilkommer pension i henhold til overenskomsten.

Ansøgning og kontakt

Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte teamleder Kirsten Have (+45 61937420).

For at sende din ansøgning og CV klikker du på linket ’Søg stilling’ og følger instruktionerne.

Går du videre fra de indledende samtaler, vil der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.

Afdeling: Carsten Niebuhrs Gade 43, København V

Lokation: Carsten Niebuhrs Gade 43

Ansøgningsfrist: 25 Oct 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Banedanmark



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 25.10.2024
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Banedanmark

Amerika Plads 15, 2100 København Ø

Vi udvikler og leverer en sikker, pålidelig og attraktiv jernbane, hvor vi løbende forbedrer rettidighed, trafikinformation og effektivitet.

Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2661728//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.