Få opslag som dette inden alle andre

Salgsmindet chef for specialbeton

Ikast Betonvarefabrik



Er du salgsmindet, og ønsker du at være chef for 2 mindre betonvirksomheder?
Beskriver du dig selv som en god købmand, og er du klar til at stå i spidsen for 2 mindre og velfungerende virksomheder indenfor beton, med IBF A/S som ejer?

Har du både ledelses- og salgserfaring, og brænder du for at optimere og skabe resultater i betonbranchen. Så får du her ansvaret for salg, kundekontakt og produktion af skræddersyede løsninger og en unik mulighed for faglig og personlig udvikling i gode arbejdsmiljøer.

Hvem er vi
Oranje Beton A/S i Holstebro og Aarhus Cementvarefabrik A/S er 2 mindre virksomheder med i alt ca. 40 ansatte. Vi er leverandører af produkter i specialbeton til bygge- og anlægssektoren. Vores løsninger er kendte for høj kvalitet og der samarbejdes tæt med kunderne for at sikre, at deres behov bliver opfyldt. Vi ønsker at vækste virksomhederne og specielt øge samspillet imellem dem. Vi er altid på udkig efter nye opgaver og søger en dygtig leder til at drive salget, videreudvikle produktporteføljen og udnytte synergierne på tværs.

Vi søger
Som salgsmindet chef og leder vil du kunne kombinere dine ledelsesevner med en stærk kommerciel forståelse. Du vil få ansvar for både afdelingernes salgsmål, den daglige drift og optimeringer på tværs af virksomhederne.

Vi forestiller os, at du;

  • har solid erfaring med B2B-salg, gerne inden for bygge- og anlægsbranchen.
  • har erfaring med ledelse og trives med at motivere og udvikle teamet, hvilket i dette job er den daglige drift af såvel salgs- som produktionsteamet.
  • har en god teknisk forståelse og forstår godt håndværk, gerne indenfor beton- eller byggematerialer og evner at kommunikere tekniske løsninger til kunderne.
  • kan udvikle og implementere salgsstrategier for produkter i specialbeton, med fokus på at øge markedsandele og styrke positionen i branchen.
  • kan vedligeholde kundekontakter, herunder relationer til både eksisterende og potentielle kunder samt i mindre grad opsøgende salg.
  • kan samarbejde om produktudvikling for at sikre, at produkterne matcher markedets efterspørgsel og kundernes behov.
  • har erfaring med budgettering og forretningsudvikling.
  • kan lave markedsanalyser og identifikation af nye forretningsmuligheder.
  • kan se på tværs i virksomhederne og udnytte virksomhedernes synergier samt optimere samspillet med moderselskabet IBF A/S.

Vi leder efter en engageret og ambitiøs person med en stærk salgsprofil og ledelseserfaring, gerne fra byggebranchen, beton eller beslægtede industrier. Derudover falder det dig naturligt at tale med kollegaer og kunder på alle niveauer. Du formår at kombinere strategisk tænkning med operationel ledelse. Du har en god teknisk forståelse og ved hvad der er godt håndværk.

Din formelle uddannelsesbaggrund er ikke afgørende for denne stilling, men teknisk indsigt er et krav og gerne med en bred salgserfaring.

Det falder dig naturligt at bruge relevante IT-programmer, hvor BC Cloud vil være en fordel at have kendskab til.

Vi tilbyder
En spændende lederstilling, hvor du får ansvar for både salg og drift i 2 mindre virksomheder med et stort vækstpotentiale. Du vil få store muligheder for personlig og faglig udvikling samt indflydelse på virksomhedens fremtidige retning. Du vil skulle referere til IBF A/S’ CEO.

En konkurrencedygtig løn med gode ansættelsesvilkår, herunder pensionsordning, sundhedsforsikring og mulighed for videreuddannelse.

En spændende arbejdsdag der veksler mellem tilstedeværelse i 2 stærke virksomhedskulturer i samarbejde med moderselskabet IBF A/S.

Ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte CEO Stefan Smidt Clausen på tlf.: 2294 1716. Din henvendelse behandles fortroligt, og vi evaluerer løbende ansøgningerne. Når rette kandidat er fundet, lukkes stillingen ned.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Afdeling: IBF IkastAnsøgningsfrist: 01 November 2024Placering: Lysholt Alle 4, 7430, Ikast, Denmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Ikast Betonvarefabrik



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 01.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Ikast Betonvarefabrik

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2661770//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.