Byg fremtidens betalingsløsninger til fysiske forretninger som praktikant hos Amero - Amero Aps
Amero
Er du passioneret for at skrive lækker kode, der gør en forskel for tusindvis af rigtige brugere, når din kode bliver deployed? Er det vigtigt for dig, at din kommende praktikplads har fokus på din læring og udvikling? Vil du gerne være en del af en vækstvirksomhed, der er professionel og passioneret?
Så er Amero det helt rigtige sted for dig!
Amero har et stort fokus på at udvikle fremtidens betalingsløsninger, de såkaldte Point of Sale-løsninger (POS), der kan hjælpe de danske detailforretninger og turismeaktører til at give inspirerende oplevelser og få en positiv bundlinje. Vi gør det komplekse, enkelt og brugervenligt.
Hvad lærer du hos os?
Som praktikant hos Amero får du rig mulighed for at styrke dine tekniske færdigheder gennem hands-on erfaring med C#, .NET, JavaScript, Node.js eller PhP. Inden din praktik er slut, vil du have arbejdet med mindst to af disse teknologier i projekter, der dagligt bruges af vores kunder.
Du får en mentor og en buddy, der støtter dig hele vejen, og du får ejerskab over konkrete opgaver fra starten. Vi prioriterer kvalitet frem for hastighed, og du vil opleve, at du kan dykke ned i opgaverne og udvikle solide løsninger. Vi tror på, at du lærer bedst, når du får mulighed for at arbejde med de projekter, der interesserer dig mest.
Sådan skaber du værdi i din praktik hos Amero:
- Fra dag 1 bringer du faglighed og personlighed i spil i teamet og bliver en integreret del af vores kultur, hvor du bidrager til, at vi lykkes som team. Du er proaktiv, sætter en ære i at forstå komplekse løsninger, og går du i stå, så tager du fat på dit team for at kunne komme videre med dit projekt.
- Allerede i løbet af de første to uger får du et indblik i hele vores forretning ved at komme rundt i forretningen og høre, hvordan vi skaber værdi for vores kunder. Du hører, hvordan din kode skaber reel værdi for vores kunder, og hvordan den påvirker tusindvis af brugere, når den bliver deployed.
- Efter en måned har du allerede skrevet kode, der anvendes i produktionen af vores POS-løsninger. Du modtager feedback fra dit team og ser, hvordan dine bidrag forbedrer vores produkter og skaber værdi for vores kunder.
- Når din praktik slutter har du arbejdet på flere forskellige projekter og har udviklet funktionalitet, der er med til at optimere vores softwareløsninger. Undervejs har du taget initiativ til forbedringer baseret på din løbende læring og ny viden fra webinarer, seminarer og faglige artikler.
- Vi tror på, at vi udvikler os bedst, når vi har det godt og trives. Derfor bliver du en del af et fællesskab med de andre praktikanter og elever i Amero, hvor I sammen står for et socialt arrangement for alle i Amero.
Dine fremtidsmuligheder
Når din praktikperiode hos os er slut, er der god mulighed for at fortsætte i et studiejob eller i en fast stilling afhængig af, hvor du er i dit studie, såfremt det er win for dig og win for Amero. Vi sørger for, at du har de bedste rammer for at udvikle dig både fagligt og personligt.
Vi forestiller os, at:
At du står over for et semester til januar eller februar 2025, hvor nøgleordet for dig er praktik. Du læser datamatiker, webdeveloper, softwareteknologi, informationsarkitekt, softwareudvikling eller lignende, og vi tilpasser arbejdstiden til dit studies praktikform.
Det vigtigste er, at du brænder for at bygge verdensklasse software, og at du gerne vil bruge dine evner og dygtiggøre dig inden for softwareudvikling.
Er du klar til at bygge fremtidens betalingsløsninger?
Så send dit CV i dag. Vi håber, at du i en video eller i ansøgningsfeltet i formularen vil sætte nogle få ord på, hvorfor du bliver begejstret ved tanken om at blive praktikant hos Amero.
Angiv venligst, hvornår du kan starte, og hvor længe praktikforløbet kan vare.
Praktikmuligheden er i Aarhus. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at ringe til Head of Software Development, Jan Bökstedt, på +45 60 15 12 44 eller [email protected]. Deadline for ansøgningsfristen er hurtigst muligt, da vi afholder samtaler løbende.
Vær opmærksom på at praktikmuligheden er ulønnet.
Om Amero
Amero har siden 2011 leveret POS-systemer som forhandler af FlexPOS kassesoftware, der startede i 2005. I 2023 fusionerede Amero og FlexPOS til én virksomhed. I efteråret 2023 flyttede vi sammen i nye, lækre lokaler på Gunnar Clausens Vej 32 i Viby J. Vi har 3000 aktive POS-systemer, der hjælper vores kunder i forskellige brancher i hele Danmark samt dele af Norden.
For os er fællesskab og trivsel vigtigt. Vi scorer 80 i eNPS i vores seneste GAIS trivselsmåling. Vi vægter fleksibilitet højt og i dagligdagen hygger vi os med skønne snakke ved kaffemaskinen, gåture udenfor, spisning sammen i udviklingsteamet to gange årligt - og så har vi en fantastisk personaleforening, der laver vinsmagning, office OL, Escape Room - og meget mere!
Lokation:
Viby
Stillingstype:
Praktik
Ansøgningsfrist:
6. december 2024
Kontakter:
Jan Bökstedt
Head of Software Development
60151244
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: