Få opslag som dette inden alle andre

Afdelingslæge til Slagelse sygehus, Geriatri

Region Sjælland



Har du lyst til at arbejde i en velfungerende lægegruppe, der brænder for udvikling af geriatrien – i akutafdelingen, på sengeafdelingerne, i ambulatoriet og Hukommelsesklinikken?

Så er det denne stilling du skal søge!

Du skal søge denne stilling hvis
du vil være med til at udvikle geriatrien i Slagelse og sætte dit præg på faglighed og kvalitet

  • du er speciallæge i intern medicin:Geriatri – nyuddannet eller erfaren
  • du brænder for tværfagligt samarbejde – på tværs af specialer og faggrupper
  • du ser værdi i at vejlede yngre kolleger i deres faglige udvikling
  • du er fleksibel og beslutningsdygtig og har gode kommunikationsevner
  • du deltager aktivt i at fastholde et godt arbejdsmiljø

Vi tilbyder en stilling

  • med stor selvstændighed
  • med mulighed for at udvikle dine kompetencer
  • med kontinuitet og afveksling i hverdagen
  • med faglige udviklingsmuligheder
  • med samarbejde med en gruppe erfarne læger med bred fundering indenfor geriatrien
  • med samarbejde i en lægegruppe der med en god pionerånd ser ind i mulighederne for fagets og afdelingens udvikling.
  • med mulighed for at være klinisk vejleder for læger under uddannelse

Den geriatriske funktion
Der er to geriatriske sengeafsnit med hver sin ledende overlæge og oversygeplejerske med i alt 43 senge. I ambulatoriet er der faldklinik og tværfaglig Hukommelsesklinik.

De tre medicinske afdelinger i Slagelse har desuden det fælles lægelige ansvar for Medicinsk Akut Afsnit i Akutmodtagelsen.

  • De to sengeafsnit har lidt forskellige profiler; det ene sengeafsnit varetager primært bred almen geriatri, det andet sengeafsnit varetager orto-geriatri i tæt samarbejde med ortopædkirurgerne samt almen geriatri.
  • Det geriatriske ambulatorium varetager faldudredning i både Slagelse og Næstved. Geriaterne er også en del af Hukommelsesklinikken, der er en tværfaglig klinik med tæt samarbejde mellem neurologer, geriatere, neuropsykologer og psykiater.
  • I Medicinsk Akutafsnit er geriaterne en del af den lægegruppe, der modtager patienter triageret gul og grøn. Geriatrisk afdeling har dels forvagtsfunktion (KBU-læger) og bagvagtsfunktion, (HU-læger og afdelingslæger)
  • Geriaterne indgår desuden i medicinsk bagvagt på Slagelse Sygehus

Dine opgaver
På sengeafsnittene vil din primære opgave være stuegang og supervision af yngre læger. I Medicinsk Akutafsnit arbejder bagvagterne i 2-holdsdrift, og der er også her supervision af yngre læger og studenterholdet. Medicinsk bagvagt dækkes med 24 timers vagter. Der vil også være mulighed for ambulatoriefunktion og/eller funktion i hukommelsesklinikken.

Om afdelingen
Geriatrisk afdeling er en del af Medicin 3 og Afdeling for Fysio- og Ergoterapi. Afdelingen består af både det neurologiske og geriatriske speciale. Fagligt er specialerne opdelt, men samarbejdet er hele tiden i højsædet som fx med fælles ambulatorium og tværfaglig hukommelsesklinik. For reservelægerne er der et vagtfællesskab som huslæge aften og nat i geriatri og neurologi.

Ansøgning
Du bedes i en motiveret ansøgning forholde dig til de syv lægeroller (Medicinsk ekspert/lægefaglig, Kommunikator, Samarbejder, Leder/administrator/organisator, Sundhedsfremmer, Akademiker/forsker og underviser, Professionel), medsende CV og redegøre for at dine faglige kompetencer matcher de faglige krav til stillingen.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og tillæg efter forhåndsaftaler. Ansættelse snarest eller efter aftale.

Ansøgningsfrist
Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest den 20. oktober 2024

Yderligere oplysninger
Ledende overlæge Tina L. Carlsen, telefon 23 81 87 73 mail: [email protected], ledende overlæge Heidi Kildevang telefon 23 65 44 96 mail: [email protected] eller cheflæge Benedikte Wanscher telefon 93 57 62 51, mail [email protected]

På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse sætter vi en ære i at samarbejde på tværs af afdelinger, sygehuse, kommuner og praktiserende læger, fordi det gavner vores patienter. Derfor hedder vores strategi også "Sammen er vi bedst".

Vi har stor tillid til vores medarbejdere og tror på, at åbenhed og frihed skaber udvikling og nytænkning i dagligdagen, så der bliver kortere vej fra ord til handling.

Vi arbejder aktivt med bæredygtighed på flere planer. Både hvad angår miljø, men også omkring vores behandlingsforløb og arbejdsgange. Og kan vi gøre tingene smartere, gør vi det.

Vi lægger stor vægt på, at vores medarbejdere trives. Derfor har vi fokus på såvel tryghed og udviklingsmuligheder, balance mellem arbejde og fritid og en veltilrettelagt onboarding.

Alt det mener vi, er med til at skabe arbejdsglæde hos medarbejderne. En arbejdsglæde, der også er med til at skabe tryghed og tilfredshed hos dem, vi er her for - nemlig patienterne.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Navn
Benedikte Wanscher

Email
[email protected]

Stilling
Cheflæge

ARBEJDSSTED
Slagelse Sygehus

QUICKNR.
037651

SPECIALE
Intern medicin: Geriatri

JOBTYPE
Fuld tid

OPSLÅET
4. oktober 2024

ANSØGNINGSFRIST
20. oktober 2024

ANSÆTTELSESSTARTDATO
1. december 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Sjælland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 20.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Sjælland

Alleen 15, 4180 Sorø

Region Sjællands slogan er "Vi er til for dig". Med det sætter vi fokus på den opgave, vi er sat i verden for at løse som offentlig servicevirksomhed. Målet er at skabe en tydelig rød tråd i den service og kvalitet, Region Sjælland gerne vil stå for. På den måde bliver det klart, hvad du kan forvente som borger, patient eller samarbejdspartner, når du er i kontakt med os.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2661932//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.