Få opslag som dette inden alle andre

Afdelingslæge til Fertilitetsklinikken

Region Midtjylland



Vi har en Fertilitetsklinik, hvor vi værner om den faglige kvalitet og et godt arbejdsmiljø med højt til loftet.
Kan du bidrage til den fortsatte gode udvikling via motivation og engagement, i et tæt samarbejde med personalet og den øvrige Kvindeafdeling?

Vi tilbyder per 1. marts 2025, eller efter aftale, en stilling som afdelingslæge i Fertilitetsklinikken, på Afdelingen for Kvindesygdomme og Fødsler, Regionshospitalet Horsens.

Vi søger en afdelingslæge, som er speciallæge i gynækologi og obstetrik – gerne med erfaring fra fertilitetsspecialet.

Der skal påregnes vagtarbejde samt weekend- og helligdags arbejde i fertilitetsklinikken.

Fertilitetsklinikken i Horsens er en af Danmarks største offentlige klinikker, hvor vi har omkring 1000 IVF/ICSI behandlinger, 850 FET cykli og 350 inseminationer. Klinikken har en høj forskningsaktivitet og er blevet godkendt som universitetsklinik i samarbejde med Skive Fertilitetsklinik fra 1/7-2024.

Klinikken har et tværfagligt team på godt 40 medarbejdere, fordelt med lægesekretærer, biolog, bioanalytikere, sygeplejersker og læger, som beskæftiger sig med: Fertilitetsudredning og behandling, IUI, IVF, ICSI og TESA. Desuden behandling med nedfrosne og optøede oocyter og blastocyster samt sæddeponering.

Vi forventer, at du:

  • Er speciallæge i gynækologi og obstetrik – og med interesse for samarbejde på tværs af faggrupper.
  • Arbejder aktivt med og evner nærværende kommunikation i forhold til patienter, kollegaer og samarbejdspartnere
  • Aktivt skaber og bidrager til tværfagligt samarbejde
  • Tænker innovativt i forhold til opgaveløsning

Kan du se dig selv i det - så tilbyder vi dig:

  • En spændende stilling som afdelingslæge på et hospital og i en afdeling, hvor en stærk tværgående samarbejdskultur, en flad organisationsstruktur og pligt til forundring er vigtige komponenter i en spændende hverdag og hvor der er en ambitiøs retning mod en kultur, hvor trivsel, udvikling og faglighed går hånd i hånd.
  • Et hospital der i høj grad bygger på en god omgangstone, at vi er gode til at se muligheder og bruger mindre energi på begrænsninger, og at vi har en stærk holdånd, fordi medarbejdere og ledere gerne vil hinanden. Afdelingen beskæftiger i alt ca. 200 dygtige medarbejdere, som bidrager til en positiv og uhøjtidelig stemning.
  • En afdeling, der er midt i en spændende proces med udvikling af en "Bevidst udviklende organisation" – hvor elementer som personlig/faglig udvikling, trivsel, udvikling, feedback og teamkompetencer indgår som de bærende elementer for alle medarbejdere.
  • Mulighed for stor indflydelse, samt faglig og personlig udvikling

Ansættelsesvilkår
Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem Yngre læger og Danske Regioner. Stillingen er omfattet af Ny Løn og lønnen forhandles med organisationen. En forudsætning for ansættelse ved hospitalet er i øvrigt, at der gives samtykke til indhentelse af børneattest, og at denne er tilfredsstillende, samt tilfredsstillende autorisation.

Yderligere information
Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til Cheflæge Marie Højriis Storkholm tlf. 61263849 eller klinikleder ved Fertilitetsklinikken, Klinikchef Anette Vestergaard Gabrielsen tlf. 20337981

Ansøgningen
Ansøgning kan struktureres omkring speciallægens 7 roller i henhold til ”Retningslinjer for faglig bedømmelse af ansøgere til speciallægestillinger i Region Midtjylland”.

Ansøgning fremsendes elektronisk via nedenstående link.

Ansøgningsfristen er 1. november 2024. Ansættelsessamtaler forventes afholdt 7. november 2024

Vi glæder os til at høre fra dig!

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Afdeling: Fertilitetsklinikken

Ansøgningsfrist: 01 November 2024

Placering: 8700, Horsens, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Midtjylland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 01.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Midtjylland

Skottenborg 26, 8800 Viborg

Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2661984//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.