Få opslag som dette inden alle andre

Skoleleder til Eskilstrup Børne- og Skolefællesskab

Guldborgsund Kommune



Leder til Eskilstrup Børne- og Skolefællesskab søges

Vil du stå i spidsen for at skabe sammenhæng i børnelivet i Eskilstrup Børne- og Skolefællesskab?
Er det dig, så læs med her! Vi søger en leder, der har lyst til et varieret og interessant arbejde som leder af vores Landsbyordning i Eskilstrup.

Om Eskilstrup Børne- og Skolefællesskab
Eskilstrup Børne- og Skolefællesskab er et læringsfællesskab for børn i alderen 0-16 år. Vi er sammensat af Eskilstrup Skole, dagtilbuddene Børneland og Skovbørnehaven Søruphus. I hverdagen er vi ca. 290 børn i skolealderen, 95 børn i vuggestue- og børnehave samt 800 forældre. Vi er til dagligt 90 ansatte, som sikrer den bedst mulige opgaveløsning af vores fælles kerneopgave.

Eskilstrup Børne- og Skolefællesskab er beliggende i Eskilstrup by centralt på Falster, meget tæt på afkørsel 44 og togforbindelse. Natur og gode udearealer samt et tæt samspil med lokalsamfundet, herunder de lokale foreninger, skaber et stærkt fællesskab for områdets borgere, som Eskilstrup Børne- og Skolefællesskab er en naturlig del af. Vi har særligt fokus på Sundhed, Udeliv og Samskabelse, som er synlige elementer og stærke markører for de værdier, som binder os sammen i vores Landsbyordning, og som er drivkraften i samarbejdet med lokalsamfundet.

Vi søger en leder, der vil engagere sig i lokalsamfundet og være med til at videreudvikle samspillet med blandt andet forenings- og erhvervslivet. Som leder er du med til at sikre, at Eskilstrup Børne- og Skolefællesskab fortsat er et aktivt tilvalg for områdets familier i tæt samarbejde med Fællesbestyrelsen for skole og dagtilbud.

Vi ser en styrke i at være en landsbyordning, da vi samarbejder omkring børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse i et helhedsperspektiv fra børnene er 0 år og til de går ud af 9. klasse. Landsbyordningen rummer et stort potentiale som et samlingspunkt for alle i Eskilstrup og omegn, og det arbejde skal du stå i spidsen for at udvikle i tæt samarbejde med den øvrige ledelse og medarbejderne.

Mange slags fællesskaber
Som leder af Eskilstrup Børne- og Skolefællesskab er du sammen med den pædagogiske leder personaleleder for skole og dagtilbud – hvor dit primære fokus er på skoledelen, og den pædagogiske leder på dagtilbudsdelen. Ledelsesteamet består derudover af en viceskoleleder, samt en leder af skolens Udviklings- og behandlingscenter. Som leder er du naturligt involveret i skolens og dagtilbuddenes hverdag, opgaver, udvikling og det sammenhængende børneliv fra vuggestue til udskoling.

Eskilstrup Skole rummer også et stort Udviklings- og Behandlings Center (UBC) for eleverne fra andre skoler i Guldborgsund Kommune, som er visiteret til det specialiserede undervisningstilbud. UBC arbejder ud fra en miljøterapeutiske tilgang, og har et meget tæt samarbejde med medarbejdere fra PPR og familieafdelingen. UBC løfter en vigtig opgave for hele kommunen ved at skabe en tillidsfuld og udviklende skolegang for børn i særligt vanskelige situationer, og derfor er det en fordel, hvis du har kendskab og interesse for ledelse af specialiserede tilbud.

Børnene og familierne i vores område er mangfoldige, og vi arbejder tværprofessionelt og innovativt, når børn og familier i perioder har behov for en ekstra indsats. Vi er optaget af at skabe stærke, inkluderende børnefællesskaber i hele vores landsbyordning. Derfor skal du have lyst til, og gerne erfaring med, at videreudvikle skolens inkluderende læringsmiljøer og mellemformer, så vi kan skabe deltagelsesmuligheder for flere – både i vores almene og specialiserede fællesskaber.

Vores dagtilbud har fokus på læringsmiljøer, motorisk- og sproglig udvikling og børns dannelse og medbestemmelse. På bagkant af det seneste tilsyn står begge dagtilbud stærk ift. den pædagogiske kvalitet - med udgangspunkt i Guldborgsund Kommunes børnesyn,

Vi ønsker os en leder, som
… vil gå forrest og vise vej, styrke Eskilstrup Børne- og Skolefællesskabs brand og sætte os på landkortet. Det er samtidig en leder, som møder børn, familier og medarbejdere i øjenhøjde, kommunikerer tydeligt og ligefremt samt inviterer til dialog. Vi lægger vægt på, at du kan iværksætte processer, der er inddragende, da vi alle gerne byder ind med idéer til løsninger for at finde den bedste vej.

Det er også en leder, som…

  • er særlig motiveret for at arbejde i Eskilstrup Børne- og Skolefællesskab med afsæt i inddragende dialog, samskabelse og ligeværd blandt alle vores interne og eksterne aktører
  • kan samle og favne både børn og medarbejdere og se diversiteten som en styrke
  • er tydelig, ærlig og oprigtig i sin kommunikation – også omkring det som er svært
  • vil binde fællesskabet sammen, og er optaget af sammenhænge og overgange samt børneperspektivet fra 0-16 år
  • kan være leder for ledere og formår at uddelegere relevante opgaver og ansvar samt bevare overblikket i krydspres
  • har stærke analytiske evner og indsigt i økonomistyring
  • er tillidsfuld, empatisk, respektfuld og ordentlig
  • er nysgerrig på at understøtte og videreudvikle de processer og initiativer som allerede er i gang sammen med Fællesbestyrelsen, Styregruppe 44 og andre aktører
  • bidrager positivt og konstruktivt til samarbejdet i lokalsamfundet, I ledergruppen i Center for Børn & Læring og i det tværprofessionelle samarbejde bl.a. med PPR og Familieafdelingen
  • er uddannet lærer, eller på anden måde har undervisningskompetence i folkeskolen

Vi tilbyder

  • Et alsidigt job med mange muligheder for at sætte dit eget præg på skolens udvikling i samarbejde med lederteamet, skolens medarbejdere, forældre, eleverne og lokalsamfundet.
  • 400 fantastiske børn i dagtilbud og skole som hver dag gør det bedste de kan i fællesskabet.
  • Dedikerede medarbejdere, der brænder for børnene, deres læring, trivsel, udvikling og dannelse.
  • Alsidige og varierede ledelsesopgaver både i skoleregi og i forhold til det sammenhængende børneliv fra 0-16 år.
  • Et systematisk og tæt samarbejde med lederkolleger i hele Center for Børn & Læring. Du vil indgå i et stort ledelsesfællesskab med de ca. 35 ledere i skoler, dagtilbud og øvrige landsbyordninger samt forvaltning og desuden et mindre og tæt fællesskab med lederne i de nærmest beliggende skoler.

Få mere at vide:
Du kan læse mere om Eskilstrup Børne- og Skolefællesskab på https://eskilstrupskole.aula.dk/

Er du nysgerrig på at vide mere om stillingen, så kontakt centerchef Klaus Kronow på tlf. 2518 2201, konstitueret leder i Eskilstrup Børne- og Skolefællesskab Simon Leinum på tlf. 2518 1945 eller pædagogisk leder Henrik Kristensen på tlf. 2518 1992.

Vi opfordrer til, at du aflægger Eskilstrup Børne- og Skolefællesskab et besøg før din ansøgning. For information om Eskilstrup Børne- og Skolefællesskab og aftale om et besøg, kan du kontakte konstitueret leder i Eskilstrup Børne- og Skolefællesskab Simon Leinum på tlf. 2518 1945 og pædagogisk leder Henrik Kristensen på tlf. 2518 1992.

Ansættelsesvilkår:
Stillingen er på fuld tid. Løn og vilkår efter gældende overenskomst mellem LC og KL.
Tiltrædelse 1. januar 2025.

Ansøgningsprocedure:
Send din ansøgning senest 11. november 2024 ved at klikke på ”send ansøgning” og vedhæft din ansøgning og dit CV. Vi tager kun imod elektroniske ansøgninger. Alle uanset personlig baggrund opfordres til at søge. Der indhentes børne- og straffeattest ved ansættelsen.

1. samtale afvikles tirsdag d. 19. november 2024
2. samtale afvikles fredag d. 22. november 2024
Mere om Guldborgsund Kommune:
Guldborgsund Kommune har røgfri arbejdstid.
Læs mere om Guldborgsund Kommune på www.guldborgsund.dk

Afdeling: Eskilstrup Børne- & Skolefællesskab

Ansøgningsfrist: 11 November 2024

Placering: Stødstrupvej 1, 4863, Eskilstrup

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Guldborgsund Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 11.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Guldborgsund Kommune

Parkvej 37, 4800 Nykøbing F

Guldborgsund Kommune ligger lige i smørhullet mellem København, Berlin og Hamburg med kun fem kvarters kørsel til København. 61.000 borgere boltrer sig ved nogle af landets bedste strande, smukke skove og rå kyster.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2662186//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.