Få opslag som dette inden alle andre

Pædagog til Troldehusene - Troldegården

Skive Kommune



Troldegården søger en pædagog med ansættelse fra den 1. januar 2025. Stillingen er på 37 timer, og her vil du få mulighed for en hverdag fyldt med dejlige børn, forældre og gode kollegaer.

Troldehusene er fælles navn for de to afdelinger Troldehaven i Nr. Søby og Troldegården i Højslev, som har fælles ledelse, fælles personalemøder og fælles bestyrelse. Troldegården er en daginstitution som er normeret til 69 børn i alderen 3-6 år. Vi har fokus på læringsmiljøer og deltagelse i børns leg, og arbejder med længerevarende fælles temaer for alle afdelinger i Troldehusene. Vi vælger temaer ud fra vores pædagogiske læreplan og det har f.eks. været Mennesket, Arkitektur og Science, derudover er vi med i projekt Minimaker som også byder på masser af muligheder. Vi udvælger fælles emner men arbejder med stor frihed og stor plads til pædagogernes kreativitet og øje for børnenes behov.

Vi arbejder ud fra en anerkendende og ressourcefokuseret tilgang. Derfor har vi hele tiden fokus på at tilpasse rammer, aktiviteter og indsats til de enkelte børn og børnefællesskabet.

Troldegården ligger i et aktivt lokalområde mellem Skive og Viborg, og vi har et tæt samarbejde med Højslev ældrecenter, Højslev skole, de lokale dagplejere og det lokale handelsliv.

Vi søger

  • en uddannet pædagog
  • en pædagog med øje for muligheder frem for begrænsninger
  • en pædagog med humor og en positiv indstilling
  • en pædagog der kan bevare overblikket og navigere i en omskiftelig hverdag
  • en pædagog som er omsorgsfuld, tør være en tydelig og hviler i sig selv
  • en pædagog som kan arbejde anerkendende med øje for børnenes deltagelsesmuligheder, og med fokus på at skabe gode trivsels og udviklingsbetingelser for alle børn i tæt samarbejde med forældrene.

Vi forventer, at du

  • kan arbejde anerkendende og har flair for relations arbejdet
  • er fagligt opdateret
  • er nysgerrig på den pædagogiske praksis og vil udvikling
  • arbejder inkluderende i forhold til børnefællesskaber
  • har mod på nye udfordringer og opgaver i hverdagen
  • vil være en aktiv del af personalegruppen, og investerer noget i dette både i Troldegården og i Troldehusene
  • kan reflektere over egen og fælles praksis, så vi sammen arbejder fagligt stærkt med udfordringer i hverdagen
  • er synlig, aktiv og imødekommende overfor forældrene
  • kan varetage forældresamtaler og samarbejde med vores interne og eksterne samarbejdspartnere så som ressource pædagog og PPR.
  • er ansvarsbevidst, fleksibel og mødestabil så vi sammen får hverdagen til at fungere
  • kan tilgå forskellige itplatforme såsom AULA, TVÆRS, TOPI, Office 365 og sprogvurderinger.

Vi tilbyder

  • en arbejdsplads i udviklings og forandringsproces
  • fagligt dygtige kollegaer og et godt arbejdsmiljø
  • en skøn flok børn og forældre
  • plads til indflydelse og medbestemmelse.

Vil du vide mere?
Har stillingsopslaget vagt din interesse, så er du velkommen til at kontakte områdeleder Lone Hauge på telefon 24 80 53 71. Der er mulighed for at få mere information eller en rundvisning i Troldegården.

Du kan også læse mere på Troldehusenes hjemmeside

Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er på 37 timer, og løn og ansættelsesforhold sker i forhold til gældende overenskomst og principperne i ny løn

Ansøgningsfrist
Torsdag den 1. november 2024

Samtalerne vil finde sted onsdag den 6. november 2024 fra kl. 15.

Søg stillingen elektronisk via vores rekrutteringssystem

RENT LIV er livshjulet på Skiveegnen. Vi skaber vækst og udvikling gennem grønne handlinger. Vi gør det sammen gennem fælles virkelyst. Vi gør det for at benytte, beskytte og udvikle en egn i balance.
Grøn handling i fællesskaber og for en egn i balance. Tilsammen giver det RENT LIV.

Ansøgningsfrist:
31. oktober 2024

Tiltrædelse:
1. januar 2025

Arbejdssted:
Troldegården, Højslev

Ansættelsesforhold:
Fuldtid

Kontakt:
Lone Hauge
Tlf. 24 80 53 71

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Skive Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 31.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Skive Kommune

Rådhuspladsen 2, 7800 Skive

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2662233//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.