Få opslag som dette inden alle andre

Kvalitets- og Forbedringskoordinator søges til tværgående stilling i Lungemedicinsk Afdeling J

Region Syddanmark


Lungemedicinsk Afdeling J OUH søger en kvalitets- og forbedringskoordinator, der sammen med ledergruppen og medarbejdere skal være med til at fastholde og videreudvikle vores gode forbedringskultur i afdelingen samt sikre den røde tråd i forbedrings-, kvalitets- og patientsikkerhedsarbejdet i afdelingen. Der er tale om en uundværlig og meningsfuld funktion for medarbejdere, ledere og ikke mindst vores patienter og pårørende.

Vi er en afdeling, der har arbejdet meget med Den Syddanske Forbedringsmodel og anvender den i vores daglige ledelsesarbejde samt har haft flere store forbedringsworkshops – også med sigte på Det Nye OUH. Den samlede ledergruppe har fået uddannelsen i Den Syddanske Forbedringsmodel - en ledergruppe, som kvalitets- og forbedringskoordinatoren er tæt knyttet til og en del af. Funktionen understøtter ledere og medarbejdere i bl.a. implementering- og fastholdelse af indsatser/forbedringer, tovholder på strategiske tiltag, fokus på patient- og pårørendeinddragelse, facilitere processer med nye arbejdsgange/tiltag, monitorering/datatræk m.m.

Hvem er vi?
Vi er ca. 85 ansatte i Lungemedicinsk Afdeling J og vores medarbejdere og ledere har et indgående kendskab til hinanden, et godt tværfagligt samarbejde omkring den fælles kerneopgave og afdelingen kendetegnes ved at have et fladt hierarki.

Vi arbejder aktivt med trivsel og arbejdsmiljø ud fra devisen om, at vi både er vores eget og hinandens arbejdsmiljø. Ingen kan ret meget alene, og sammen kan vi meget. Afdelingens seneste medarbejdertilfredshedsundersøgelse viste et billede af en afdeling i trivsel, ligesom seneste årlige LUP rapport (patienttilfredshedsundersøgelse) viste tilfredse patienter på tværs af hele afdelingen.

Afdelingen varetager højt specialiseret behandling for hele Region Syddanmark samt behandling af alle lungesygdomme i vores optageområde. Afdelingens målgruppe af patienter er: Akut udredning for lungecancer, udredning og behandling af astma, interstitielle lungesygdomme, kronisk obstruktiv lungelidelse og tuberkulose.

Lungemedicinsk Afdeling J består af et sengeafsnit (11 senge), et stort ambulatorium og en forskningsenhed.

Læs mere om afdelingen her. Link til hjemmeside

Stillingens funktioner vil særligt omfatte:

  • Kvalitets- og forbedringsopgaver i nuværende klinisk praksis og med blik på Det Nye OUH
  • Opfølgning på patientfeedback og LUP, hvor det samtidig tænkes ind i forbedringsarbejdet
  • Kvalitets- og patientsikkerhedsopgaver – både som afdelingens nøgleperson og som understøttelse til ledere og medarbejdere.
  • Kvalitetsmonitorering og kvalitetsoptimering af patientforløb og arbejdsgange – dette i tæt samarbejde med sekretærer og ledelse.
  • Medansvar for rapportering, indsamling, bearbejdning og vurdering af data.
  • Medansvar for implementering af og opfølgning på handleplaner inden for forbedringer, kvalitet og patientsikkerhed.
  • Medansvar for fokus på og styrke anvendelsen af metoder og værktøjer fra Den Syddanske Forbedringsmodel.
  • Infonetredaktør
  • Medansvar for sikring af systematisk dokumentation og implementering af opdaterede retningslinjer i de enkelte afsnit og i afdelingen
  • Ad hoc opgaver for Afdelingsledelsen

Stillingen rummer funktionen ”Nøgleperson for kvalitet og patientsikkerhed”. Se funktionsbeskrivelsen her.

Du kan læse supplerende om stillingens indhold i funktionsbeskrivelsen: Funktionsbeskrivelse Kvalitets- og Forbedringskoordinator

Vi kan tilbyde:

  • God introduktion til afdelingen
  • En ledelse, der er tæt på
  • En arbejdsplads med et godt tværfagligt samarbejde præget af ligeværdighed og anerkendende dialog
  • En effektiv og udviklingsorienteret arbejdsplads
  • En stilling med selvstændige og mangfoldige opgaver
  • Godt arbejdsmiljø
  • Mulighed for at være med til at præge og designe egen stilling

Din profil:

  • Gerne sundhedsfagligt uddannet eller anden relevant uddannelsesbaggrund og erfaring
  • Minimum 5 års klinisk erfaring
  • Gerne uddannelse som kvalitetsnøgle-, patientsikkerhedsnøgleperson samt OUH´s forbedringsuddannelse
  • Vi forventer, at du har erfaring inden for forbedrings- kvalitets- og patientsikkerhedsarbejdet
  • Du har organisatorisk flair – evner at kommunikere med alle faggrupper og opnå følgeskab
  • Du har en faglig og personlig gennemslagskraft – tør og kan ”stille sig op på ølkassen”
  • Du trives med at være selvledende og opsøgende i opgaveløsningen
  • Du kan proaktivt udvikle og dele inspiration inden for stillingens funktionsområde
  • Du er god til at skabe overblik og struktur
  • Du har erfaring med og trives med at undervise
  • Du går gerne forrest – du har måske tidligere været leder, haft en særlig funktion eller andet
  • Du har en serviceminded tilgang med en positiv indstilling til forandringer
  • Du besidder gode samarbejdsevner og bidrager til det gode arbejdsmiljø
  • Du har gode kommunikationsevner i både skrift og tale
  • Du har en relevant videreuddannelse på kandidat- diplom eller masterniveau – eller har en ambition om at tage dette
  • Rollemodel – kulturbærer i forhold til at sikre god kvalitet og arbejde patientsikkert

Løn og ansættelsesforhold:
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Stillingen er til besættelse per 1. januar 2025 eller efter aftale.

Som udgangspunkt er stillingen på 37 timer ugentligt.

Du vil få reference til afdelingsledelsen.

Ansøgningsfrist: Onsdag d. 6. november
Ansættelsessamtaler: Afholdes mandag d. 11. november

Yderligere oplysninger:
Hvis du har spørgsmål til stillingen, eller har lyst til at komme på et uformelt besøg, så er du meget velkommen til at kontakte Chefsygeplejerske Line Larsen 24618743.

Læs mere om forbedringsarbejdet på OUH:
https://intra.ouh.rsyd.dk/portal/kf/fpo/Sider/default.aspx

Afdeling: Lungemedicinsk Afdeling J, Odense

Stillingsbetegnelse: Kvalitetsmedarbejder, Kvalitetskoordinator, Sygeplejerske med specialfunktion, Specialist, Jordemoder, Projektleder, Laborant, Konsulent, Projekt medarbejder

Arbejdstid: 37 timer

Arbejdssted: Odense

Ansøgningsfrist: 06-11-2024



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 06.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag
Få opslag som dette inden alle andre


Region Syddanmark

Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2662243//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.