Få opslag som dette inden alle andre

Business Developer til CFO-området

EIFO - Danmarks Eksport- og Investeringsfond



Business Developer
Vil du være med til at gøre en forskel? Skal næste skridt i din karriere være i en nøglerolle tæt på ledelsen i CFO-området? Kan du sikre sammenhængskraften på tværs af organisationen gennem gode relationer og processer? Kan du give professionel og faglig rådgivning på tværs af forretningsområder? Så er det dig, vi søger.

Forretningens foretrukne partner
CFO-området skal være forretningens værdiskabende partner. Vi arbejder hver dag på at sikre effektive processer og leverancer af høj kvalitet samt fokuserer på at udvikle og sparre med forretningen, ledelsen og bestyrelsen. CFO-området varetager blandt andet funktioner inden for finans, controlling, treasury, HR, it og digitalisering. Vi er ca. 110 medarbejdere, der sidder i back-office og vi skal være med til at sikre sammenhængskraften på tværs af organisationen.

Driv operationel og strategisk udvikling
Vi leder efter dig, der kan skabe intern forandring og forbedre sammenhængskraften ved at drive både større og mindre udviklingsinitiativer.

Du skal blandt andet:

  • Drive strategiprocessen for CFO-området
  • Drive interne strategiske initiativer, transformationer og lignende
  • Optimere processer fra start til slut og sikre forankring af viden i organisationen
  • Assistere med udarbejdelse af præsentationsmateriale for CFO
  • Indgå i lederteamet i CFO-området, dog uden personaleansvar men med reference til CFO, og her være ansvarlig for at drive agendaer på tværs

Er du ambitiøs, løsningsorienteret og kan du samarbejde bredt?
Du har en relevant kandidatgrad og minimum 3 års relevant erhvervserfaring - gerne fra den finansielle sektor. Din forretningsforståelse- og organisationsforståelse er god, du forstår dig på og er nysgerrig omkring økonomi, teknologi, it, data og processer.

Desuden er det centralt, at du:

  • Er detaljeorienteret men samtidig kan bevare overblikket og have mange bolde i luften
  • Arbejder struktureret og systematisk
  • Forstår at kommunikere komplekse problemstillinger simpelt
  • Kan oversætte strategiske budskaber til handling

Du vil få en stor berøringsflade i hele organisationen og vil blive en rollemodel. Derfor er det vigtigt, at du kan skabe følgeskab på alle niveauer af organisationen. Du skal være udadvendt og god til at kommunikere.

Vi tilbyder
En spændende stilling i en nyetableret organisation, med betydelig mulighed for at få indflydelse på udviklingen af CFO-området og sammen med dine kollegaer sikre, at området i endnu højere grad bliver forretningens værdiskabende partner.

Du vil blive en del af en videnbaseret og resultatskabende statslig finansiel virksomhed, der bygger på engagement, faglighed og troværdighed. Hos os finder du en arbejdsplads, med attraktive løn- og ansættelsesvilkår, og som understøtter kontinuerlig læring og vækst i alle aspekter. Du vil få stor indflydelse på indholdet i dit arbejde og planlægningen af din arbejdsdag.

Vores omgangstone er uhøjtidelig, og kulturen er kendetegnet af åbenhed og respekt. EIFO værdsætter en mangfoldig og inkluderende arbejdsplads, og vi tror på, at forskellighed styrker vores team og fremmer en positiv og innovativ arbejdskultur.

Lyder det som en stilling for dig?
CV og andre relevante bilag sendes snarest muligt og senest den 20. oktober 2024. Samtaler afholdes løbende. Der vil blive anvendt test i forløbet, og tiltrædelse ønskes snarest muligt.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Om Danmarks Eksport- og Investeringsfond
Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO) er danske virksomheders fælles indgang til risikovillig statslig finansiering. Vi har et samlet forretningsomfang på omkring 150 mia. kr. og har knap 500 medarbejdere. Med professionalisme og internationalt udsyn arbejder vi hver dag for at understøtte de erhvervssucceser, der kan gøre Danmark rigere på det, der gør en forskel. EIFO er Danmarks nationale erhvervsfremmende bank, investeringsfond og Danmarks officielle eksportkreditinstitut i én og samme finansielle institution.

Afdeling: Finance & Digitalisation

Ansøgningsfrist: 20 October 2024

Placering: Haifagade, 3, 2150, Nordhavn, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos EIFO - Danmarks Eksport- og Investeringsfond



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 20.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


EIFO - Danmarks Eksport- og Investeringsfond

Strandvejen 104B, 2900 Hellerup

Danmarks Eksport- og Investeringsfond samler de tre hidtidige statslige fonde Vækstfonden, EKF Danmarks Eksportkredit og Danmarks Grønne Investeringsfond i én fond. Vi kan i fællesskab tilbyde risikovillig finansiering til iværksættere, mindre- og mellemstore virksomheder samt eksportvirksomheder.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2662637//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.