Få opslag som dette inden alle andre

Dygtig jurist til arbejdet med velfungerende kapitalmarkeder

Finanstilsynet



Vil du være med til at sikre velfungerende kapitalmarkeder i Danmark, så virksomheder kan rejse kapital og investorer får mulighed for at investere? Synes du, det kunne være spændende at godkende prospekter i forbindelse med børsnoteringer eller at undersøge sager om insiderhandel og markedsmanipulation? Har du viden om reglerne eller kunne du tænke dig at få det?

Så er du måske vores nye kollega i kontoret for kapitalmarkedsregulering.

Jobbet
Vi søger en dygtig jurist til at arbejde bredt med reglerne på kapitalmarkedsområdet.

Du kommer til at arbejde i vores prospektteam, hvor dine primære arbejdsopgaver bliver at godkende prospekter for virksomheder, der ønsker at rejse kapital – f.eks. gennem børsnoteringer. Du får ansvar for dialogen med virksomheden, der skal udarbejde prospektet, og dennes rådgivere.

Du kommer også til at indgå i vores markedsovervågningsteam, hvor dine opgaver bliver at føre tilsyn med, at de børsnoterede virksomheder giver den information til investorerne, der er nødvendig for at sikre en ordentlig prisdannelse på markederne. Du kommer også til at behandle sager om insiderhandel og markedsmanipulation med vores søsterkontor, der overvåger handlerne på markedet, og National enhed for Særlig Kriminalitet.

Som ansat i kontoret for kapitalregulering vil du komme til at lave lovgivningsarbejde, både på EU-niveau og på nationalt niveau i form af at udarbejde lovforslag. Du vil også komme til at beskæftige dig med spørgsmål fra virksomheder om fortolkning af reglerne.

Finanstilsynet deltager også i internationalt arbejde. Vi bidrager bl.a. til udarbejdelse af retningslinjer fra den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) og deltager i erfaringsudvekslinger med de andre europæiske tilsynsmyndigheder. Du får en stor kontaktflade både i og udenfor Finanstilsynet, og du kan forvente moderat rejseaktivitet, særligt til Paris, hvor ESMA er placeret.

Om dig
Kan du kende dig selv i nedenstående, vil vi meget gerne høre fra dig:1. Du er analytisk og skriver godt
Du kan selvstændigt analysere og fortolke reglerne og lovgivningen på området. Du er nysgerrig og har lyst til både at gå i dybden med en problemstilling og sætte reglerne i perspektiv. Du skriver godt og kan klart og præcist videreformidle kernen i en sag.

2. Du påtager dig gerne et ansvar
Du arbejder selvstændigt og tager ansvar for opgaveløsningen. Du har respekt for skarpe deadlines og holder, hvad du lover.

3. Du kan lide at arbejde tværfagligt og dynamisk
Finansiel regulering breder sig over mange emneområder. Du er nysgerrig og åben overfor at sætte din faglighed i spil sammen med andre på tværs af Finanstilsynet. Du er klar til at lade dig udfordre af en stejl læringskurve, hvor vi støtter dig godt undervejs.

4. Du har en relevant faglig baggrund
Du har en juridisk uddannelsesbaggrund. Måske har du også arbejdet for en offentlig myndighed, i den finansielle sektor, i konsulentbranchen, på et advokatkontor eller for en interesseorganisation.

Kontoret for kapitalmarkedsregulering
Vi er 15 medarbejdere i kapitalmarkedskontoret, som ledes af en vicekontorchef og en kontorchef.

Kontoret arbejder bredt for at sikre velfungerende kapitalmarkeder til gavn for både virksomheder og investorer. Vi godkender prospekter, deltager i det europæiske samarbejde blandt tilsynsmyndigheder, har ansvar for reguleringen på området, dvs. vi både lovgiver og vejleder om reglerne, og kommer med reaktioner på overtrædelser i form af påbud og påtaler, og i nogle tilfælde udarbejder vi politianmeldelser, som vi oversender til National enhed for Særlig Kriminalitet.

Ansættelsesvilkår
Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem AC og Finansministeriet. Afhængig af din erfaring og kompetencer bliver du ansat som fuldmægtig, special- eller chefkonsulent. Det er en forudsætning for at arbejde i Finanstilsynet, at du kan fremvise en ren straffeattest.

Som medarbejder i Finanstilsynet får du adgang til et internt karriere- og kompetenceprogram, flekstidsordning, betalt frokostpause, kantineordning, massageordning, renseriordning og en række medarbejderforeninger med fokus på bl.a. vin, fodbold, skak, løb og badminton.

Spørgsmål?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kontorchef Anne Bruun på tlf. nr. 33 55 82 80 eller [email protected].

Oplysninger om løn- og ansættelsesvilkår får du ved at henvende dig til vores HR-rekrutteringspartner Iben Schulin-Zeuthen på tlf. nr. 91 33 70 80.

Vi forventer at holde samtaler i uge 45 og 46. Der vil blive anvendt test ifb. med 2. samtale.

Sådan søger du
Send din ansøgning via vores elektroniske ansøgningssystem på finanstilsynet.dk senest mandag d. 28. oktober. Husk at uploade dit CV, eksamensbeviser og andre relevante bilag sammen med din ansøgning. Vi tager ikke ansøgninger i betragtning, der er blevet indsendt på anden vis.

I Erhvervsministeriet tror vi på, at et inkluderende, mangfoldigt arbejdsmiljø styrker opgaveløsningen. Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund og lige muligheder for alle vores jobansøgere. Vi opfordrer alle til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, seksualitet, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Du kan læse mere om Finanstilsynet på www.finanstilsynet.dk – særligt under rubrikken ”Karriere”. Du kan også finde os på LinkedIn ved at søge på Finanstilsynet Danmark.

Afdeling:
Århusgade 110, København Ø

Lokation: Strandgade 29, 1401 København K

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Finanstilsynet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 28.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Finanstilsynet

Århusgade 110, 2100 København Ø

Finanstilsynet fører tilsyn med de finansielle virksomheder i Danmark


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2662692//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.