Få opslag som dette inden alle andre

Skatteministeriet søger dygtig generalist til implementering af klimaafgifter for landbruget

Skatteministeriet



Vil du arbejde med udvikling og implementering af CO2-afgifter på landbruget? Kan du tænke i gode processer? Kan du hurtigt tilegne dig viden, og er du god til at samarbejde? Skatteministeriet søger en implementeringsstærk generalist til nyt sekretariat for implementering af klimaafgifter for landbruget.

Implementering og forretningsstyring
Stillingen er placeret i sekretariatet for implementering af Grøn Trepart, som er placeret under kontoret Forretningsstyring 2. Vi er et nyt sekretariat, som har til opgave at koordinere og facilitere arbejdet med at implementere klimaafgifter for landbruget på Skatteministeriets område.

Vi skal sikre fremdrift i arbejdet, hvor it-systemer, lovgivning og en organisation med mange snitflader skal gå op i en højere enhed. Samtidig skal vi være med til at finde gode løsninger på konkrete problemstillinger og betjene ministeren på området. Det hele skal ske i samarbejde med kolleger i andre kontorer og resten af Skatteministeriets koncern samt i tæt samarbejde med andre ministerier.

Som ansat i sekretariatet vil du blive en del af et vigtigt politisk fokusområde, hvor du i tæt samarbejde med ministeriets øvrige kontorer bl.a. får ansvar for at:

  • drive implementeringsprocesser, som involverer mange forskellige aktører
  • udarbejde leveranceplaner og sikre opfølgning
  • bidrage til at facilitere workshops, når der er brug for afklaring af løsninger
  • betjening af minister og departementschef i sager inden for kontorets område

Derudover kan du forvente at få ansvar og skulle varetage en selvstændig rolle i en travl og alsidig hverdag, hvor dine opgaver også løses i et tæt samarbejde med de øvrige kontorer i departementet, ministeriets styrelser og andre ministerier.

Sekretariatet for opfølgning på grøn trepart er en del af afdelingen for Koncernstyring. Afdelingen har til opgave at udvikle og føre tilsyn med koncernens forretning, økonomi, organisering og lokalisering.

Om dig
Du har en relevant lang videregående uddannelse (cand.scient.pol., cand.scient.adm. eller lignende). Du kan være nyuddannet eller have erfaring.
Herudover forestiller vi os, at du:

  • er fortrolig med implementeringsprocesser og har gode skriftlige kompetencer
  • arbejder analytisk, struktureret og tager ansvar for at finde løsninger
  • er ambitiøs og besidder et stærkt fagligt niveau
  • viden om skatteområdet eller landbrugsområdet er en fordel men ikke et krav

I kontoret løser vi sjældent opgaver alene – vores resultater bliver til gennem dialog, koordinering og input fra kolleger i Skatteministeriet, ligesom vi har et tæt samarbejde med ministeriets styrelser og andre ministerier. Det er derfor afgørende, at du som medarbejder i sekretariatet er god til at samarbejde og skabe relationer.

Arbejd tæt på det, der tæller
I Skatteministeriet arbejder vi tæt på de politiske processer på et område med stor bevågenhed og mange interessenter. Vi bruger alle vores kræfter på at løse en afgørende opgave på en ordentlig måde samtidig med, at vi sætter retning og skaber løsninger for Skatteforvaltningen.

Vi er et fagligt og ambitiøst departement med ca. 300 ansatte, som dagligt løser udfordrende opgaver på tværs af discipliner. Vi ved, at den gode løsning opstår i samspillet mellem fagligheder. Derfor dyrker vi en stærk faglig samarbejdskultur, hvor der også er plads til det sociale.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning med CV og eksamensbevis via linket ”Søg stillingen” senest den 21. oktober 2024. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte sekretariatschef Sune Gerts Larsen på telefonnummer 7237 6377.

Der vil indgå tests i ansættelsesprocessen.

Tiltrædelse snarest muligt og ansættelse efter gældende overenskomst. Arbejdsstedet er Nicolai Eigtveds Gade 28, 1402 København K.

Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.

Læs mere om ansættelse i Skatteministeriet på www.skm.dk/job.

Lokation: Nicolai Eigtveds Gade 28, 1402 København K

Ansøgningsfrist: 21 Oct 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Skatteministeriet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 21.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28, 1402 København K

I Skatteministeriet bidrager vi til at sætte retning og skabe rammer for skatteforvaltningen i Danmark.


Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2662782//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.