Få opslag som dette inden alle andre

Udviklingskonsulent til Holbæk Kommunes beskæftigelsesindsats

Holbæk Kommune



Bliver du motiveret af at arbejde i krydsfeltet mellem politik, borgere og ledelse? Hos Holbæk Kommune står vi, ligesom resten af landet, overfor en omfattende reform af hele beskæftigelsesområdet, og vi søger en udviklingskonsulent, der brænder for at bruge sine evner inden for processtyring, projektledelse og ledelsesunderstøttelse til at være med til at forme fremtidens beskæftigelsesindsats.

Som udviklingskonsulent i Staben i kerneområdet Arbejdsmarked, Uddannelse og Borgerservice (AUBO) vil du spille en central rolle i at udvikle og understøtte vores organisation. Du vil blive en del af en spændende rejse, hvor vi har mulighed for at være forandringsagenter i en proces mod et beskæftigelsessystem, hvor der er mindre fokus på kontrol og mere fokus på borgerne.

Hvad er din rolle?
Som konsulent i Staben får du en nøglerolle i at udvikle og understøtte vores organisation. Du kommer til at arbejde tæt sammen med ledelsen og kollegaer på tværs af AUBO, hvor dine analytiske og systematiske evner bidrager til de mange forskellige opgaver, vi løser i Staben.

Arbejdsopgaverne kan bl.a. omfatte:

  • Styre og udvikle kontrakter og samarbejde med eksterne aktører
  • Udvikle vores interne processer – fra it-systemer, til generering og brug af data til udvikling af kvaliteten af vores indsatser
  • Skrive politiske sagsfremstillinger
  • Lede og/eller deltage i projekter, initiativer og eksterne partnerskaber, der fremmer vores strategiske mål
  • Udfærdige notater, oplæg mv. til chef- og ledergruppen

Vi tilpasser stillingen til dig og dine kompetencer i fællesskab med den øvrige konsulentgruppe.

Hvem er du?
Du har nogle eller flere års erfaring med at arbejde tæt på ledelsen, fortrinsvis i en politisk styret organisation. Du er en, der får tingene til at ske og du er dygtig til at skabe samarbejdsrelationer og formidler sikkert på skrift og i tale. Du har interesse for og gerne viden om it og digitalisering – herunder AI.

Du kan også være nyuddannet med relevant erhvervserfaring under uddannelsen. I så fald vil vi tilpasse stillingen, så du får støtte og oplæring hos erfarne kollegaer.

Da Staben løser mange forskellige typer opgaver med både korte og lange frister, har du også flair for at systematisere og organisere din opgaveløsning selvstændigt – og du er god til at vurdere, når du har nok bolde i luften eller om du har plads til flere.

Du har en relevant akademisk uddannelse eller lignende, samt gerne erfaring fra en lignende stilling med stabsopgaver, sekretariatsopgaver eller ledelsesunderstøttelse. Erfaring fra enten den offentlig sektor eller beskæftigelsesområdet vil være et plus, men er ikke et krav.

Vi tilbyder:
Et meningsfuldt og selvstændigt job i en organisation, der værdsætter faglighed, samarbejde og udvikling. Du får mulighed for at præge og udvikle beskæftigelsesområdet sammen med områdechefen og ledergruppen, samt engagerede kolleger. Du vil få et stort individuelt ansvar i din opgaveløsning, men opgaverne bliver altid løst i et samarbejde - enten i staben eller bredere i organisationen.

Du får både tætte kollegaer, du sparer med i hverdagen, men der vil også være et bredt samarbejde med mange forskellige kollegaer i både eget kerneområde og kommunens øvrige områder.

Vi har et fleksibelt arbejdsmiljø, hvor der er mulighed for at arbejde hjemmefra 1-2 dage om ugen, og du kan tilrettelægge din arbejdsdag- og uge fleksibelt.

Kontoret ligger 50 meter fra perronen på Holbæk station og det tager kun en lille time at køre i bil eller tog fra fx København til Holbæk – og trafikmæssigt kører du i den rigtige retning. Sidder du ikke selv bag rattet, kan du bruge rejsetiden i toget til at udnytte arbejdsroen.

Hvem er vi?
Staben arbejder målrettet med at udvikle og understøtte beskæftigelsesindsatsen, der er kendetegnet ved kvalitet og at borgeren er i centrum. Du bliver en del af en afdeling med 15 dygtige og engagerede kolleger med profiler inden for økonomi, jura, data, kommunikation, proces- og projektledelse samt administration. På den måde komplementerer vi hinanden med specialviden og bruger også hinanden til sparring. Vi sætter en ære i at levere arbejde og konsulentbistand af høj kvalitet, og er en gruppe i alle aldre, som er båret af et godt kollegialt sammenhold.

Løn- og ansættelsesforhold:
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer med mulighed for deltid på ned til 32 timer for den rette kandidat. Løn- og ansættelse sker i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger:
Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen eller har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Martin Holmsgaard Rubini på mail [email protected] eller på tlf. 72 36 49 13.

Ansøgningsfristen er onsdag den 4. november 2024.
1. samtale afholdes i uge 46, 2024

2. samtale afholdes i uge 47, 2024

Tiltrædelse er senest 1. januar 2025 med arbejdssted på Jernbanevej 6, 4300 Holbæk.

Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.

Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.

Afdeling: AUBO-Udvikling

Ansøgningsfrist: 04 November 2024

Placering: Holbæk, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Holbæk Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 04.11.2024
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Holbæk Kommune

Kanalstræde 2, 4300 Holbæk

I Holbæk Kommune arbejder vi med mange forskellige opgaver lige fra læring på vores folkeskoler, erhvervs- og turismeudvikling, uddannelsesvejledning, kulturudvikling til et aktivt ældreliv og strategier for vækst og bæredygtighed. Med omkring 5.000 medarbejdere er vi den største arbejdsplads i Holbæk Kommune. Vi er en arbejdsplads, hvor nytænkning og effektivitet bliver værdsat. Her har du mulighed for at præge og skabe resultater for og med borgere og virksomheder i kommunen.

Arbejdspladsen har lige nu 4 medabejdere med videregående uddannelsesbaggrund. I sidste periode ansatte de 2 færdiguddannede samt 1 studerende og praktikanter.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2662993//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.