Få opslag som dette inden alle andre

Engageret studievejleder til Uddannelsesservice

Professionshøjskolen Absalon



Er du en imødekommende og dedikeret holdspiller? Har du lyst til at være en del af et professionelt arbejdsfællesskab, hvis fornemmeste opgave er at vejlede studerende? Så kan det være dig, vi søger som vores nye kollega i Uddannelsesservice.

I Absalons 2025-strategi er der et løfte til vores studerende. Et løfte om, at vi vil skabe uddannelser, der kan mærkes fra første dag. Derfor skal de studerende opleve, at Absalon er én samlet organisation, der sætter de studerende først, og som har en stærk og tydelig uddannelsesprofessionalisme. Det sker blandt andet ved at skabe en faglig og socialt inkluderende studiestart, træne vores studerende i en professionel tilgang til arbejdet i studiegrupper, samt skabe et nært studiemiljø. Vejledningen af vores studerende spiller en stor rolle i at opnå disse mål.

Vil du være med til at nå målene sammen med os? Så søger vi lige nu en ny kollega til team Studiehjælp. Vi står midt i konsolidering af en forandringsproces, hvor vi har arbejdet med udvikling af vejledningsområdet, hvor fokus har været på at skabe fælles og helhedsorienterede løsninger, der øger nærhed og tilstedeværelse i forhold til kommende og nuværende studerende.

Din profil
Vi søger dig, der vægter teamarbejde højt. Dertil skal du kunne genkende dig selv i følgende udsagn:

Du er en erfaren vejleder. Du har kendskab til reglerne på uddannelses- og forvaltningsområdet eller har mod på at sætte dig ind i det. Du må også gerne have kendskab til SU og SPS. Samtidig ved du, hvad det vil sige at vejlede og rådgive studerende i en kompleks hverdag på en videregående uddannelse, og du kan benytte forskellige vejledningsformer og -metoder alt efter, hvad der er behov for.

Du er empatisk og kan være i den svære samtale. Som person er du åben, tillidsvækkende og kan håndtere at være i samtaler med personer, som har det svært. Du er god til at lytte, og kommunikerer sikkert både mundtligt og skriftligt. Du kender til de primære udfordringer for studerende og motiveres af at skabe bedre trivsel og studiemiljø gennem vejledningsarbejdet.

Du har lyst til at udvikle den professionelle vejledning på Absalon yderligere. Vi er allerede godt i gang med at udvikle vores vejledning, men har brug for dig, der vil ”bygge med”. Det kan fx være ved at påtage dig tovholderrollen på forskellige tiltag i forhold til at tiltrække og fastholde studerende, med alt hvad det indebærer af koordinering, udarbejdelse af oplæg og opfølgning.

Du er en holdspiller med gode relationelle kompetencer. Du har gode samarbejdsevner, er løsningsorienteret og trives med at arbejde målrettet i samspil med andre mennesker. Du er bevidst om, at relationer er vigtige. Du har naturlig respekt for andres faglighed og bidrager til fællesskabet, hvor du er med til at sikre et godt og effektivt arbejdsmiljø.

Derudover forventer vi os, at du:

  • har en relevant uddannelse, samt konkret erfaring fra videregående uddannelsesinstitutioner.

Dine arbejdsopgaver
Du kommer til at arbejde med opgaver, der knytter sig til teamet på tværs af fagligheder og med udgangspunkt i rekruttering og fastholdelse. Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:

Vejledning af studerende på Absalons grunduddannelser. Du kommer til at varetage den daglige vejledning af studerende. Din vejledning kan omhandle alt fra regler og muligheder på vores uddannelser til SU, Specialpædagogisk Støtte (SPS), merit, studievanskeligheder og studietvivl. Vi har et særligt fokus på studiegrupper, hvor vi som en del af Absalons strategi træner vores studerende i en professionel tilgang til arbejdet i studiegrupper.

Holde oplæg for potentielle og nuværende studerende. Du kommer til at bidrage til Absalons indsats for at tiltrække og fastholde studerende, fx ved at deltage i ”Åbent Hus”-arrangementer, at holde oplæg i forbindelse med studiestart, HF-praktik og studiepraktik samt afholde workshops for de studerende. Du skal være indstillet på lejlighedsvis at arbejde om aftenen, svarende til cirka fire gange om året, når der er ”Åbnet Hus”-arrangementer.

Sagsbehandling. I forbindelse med optagelse på vores professionsbacheloruddannelser skal ansøgerne også vurderes med henblik på tilkendelse af merit. Det er en administrativ opgave, der løses i tæt samarbejde med dine øvrige kolleger i teamet. Derudover kan der være ad hoc-opgaver knyttet til optagelse, som får teamet til at hænge sammen på tværs.

Medvirke til udvikling af teamets opgaver. Du bliver en del af et team, der dækker meget bredt. Vi vil gerne samtænke sammenhængen mellem optagelse og vejledning, og dermed udvikle løsninger endnu tættere på vores studerende. Du skal derfor arbejde med forskellige drifts – og udviklingsopgaver, der støtter op om vores vision.

Du får arbejdssted på Campus Kalundborg og Campus Slagelse.

Da du får ansvaret på to lokationer, må det forventes, at du har 1-2 dage om ugen på hver lokation. Du skal derfor forvente en del rejseaktivitet mellem de Campus, som du er fast tilknyttet til. Derudover vil der være rejseaktivitet til Absalons øvrige campusser i forbindelse med møder og samarbejde på tværs af organisationen, dog i et mere begrænset omfang.

Dine kolleger
I Team Studiehjælp er vi i alt 19 dedikerede og dygtige medarbejdere, samt en teamleder. Teamet er organisatorisk forankret i Uddannelsesservice, og består af kolleger med forskel-lig uddannelsesbaggrund, så vi supplerer hinanden på bedste vis. Vi er placeret på syv for-skellige lokationer og er derfor fortrolige med forskellige hybride løsninger.

Vi er et engageret og dynamisk team, der stiller krav til kvaliteten, løfter i flok og stræber efter best-practice på alle områder. Teamet har fokus på at yde den bedste service og at understøtte vores ansøgere og samarbejdspartnere.

På alle vores campusser har vi en sund og varieret kantineordning, og vi ligger tæt på offentlige transportmuligheder.

Sådan ansøger du

  • Ansættelse sker efter gældende overenskomst på statens område.
  • Stillingen er på fuld tid, og vi vil gerne have, at du begynder senest den 1. december 2024.
  • Hvis du har nogle spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Teamleder, Claus Gerstrøm Eliasen, på tlf. 7248 1823.
  • Ansøgning og relevante bilag sendes via vores rekrutteringssystem her eller ved at klikke på ”Søg stillingen” til højre på denne side senest den 20. oktober 2024.
  • Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 43 og 44.

Vi ønsker, at medarbejderstaben afspejler det omgivende samfund, og vi opfordrer derfor alle interesserede uanset køn, kulturel og etnisk baggrund til at søge stillingen.

Afdeling: Sdr. Stationsvej 30, Slagelse

Lokation: Kalundborg og Slagelse

Ansøgningsfrist: 20 Oct 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Professionshøjskolen Absalon



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 20.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Professionshøjskolen Absalon

Slagelsevej 7, 4180 Sorø

Professionshøjskolen Absalon er en af de syv professionshøjskoler, som blev etableret i august 2007. Vi er godt 800 medarbejdere, 9.000 fuldtidsstuderende og 3.500 i efteruddannelse.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2663055//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.