Få opslag som dette inden alle andre

Data & BI Analyst til New Business

Alm. Brand Group



Ansøg om dette job

Har du solid erfaring med dataanalyse og BI? Er du drevet af at levere indsigter, der skaber værdi i forretningsmæssige sammenhænge?

Vi søger en dygtig og engageret Data & BI Analyst til afdelingen New Business hos Alm. Brand Group. Som Data & BI Analyst vil du spille en afgørende rolle i at analysere og omsætte data til værdifulde indsigter og beslutningsgrundlag for vores virksomhed.

Om jobbet
I jobbet vil du være ansvarlig for at analysere og bearbejde data fra forskellige kilder for at identificere trends, mønstre og sammenhænge. Herudover skal du udvikle og implementere effektive BI-løsninger og dashboards for at visualisere data og præsentere analyseresultater.

I nogle tilfælde vil forretningen eller dine kolleger i New Business stille spørgsmål til dig. Andre gange vil du skulle definere og formulere analytiske spørgsmål og problemstillinger, der kan understøtte forretningsmæssige beslutninger.

Vi er ambitiøse og optaget af ordentlighed, som er to af vores væsentlige værdier. Derfor vil du også skulle bidrage til en ambitiøs udvikling af datastrukturer og datamodeller for at sikre korrekt og pålidelig datahåndtering, herunder kontinuerligt overvåge og evaluere datakvalitet og sikre dataintegritet i samarbejde med relevante interessenter.

"Som Data & Bi Analyst i New Business bliver du en del af et nyt team med bred vifte af kompetencer, der fokuserer på skadeforebyggelse og brug af nye teknologier til udvikling af forretningsmodeller. New Business er et samarbejde mellem Alm. Brand Group og Alm. Brand af 1792 (Foreningen) og arbejder med strategiske områder af stor betydning for kunder, koncern og forening", citat Camilla Grimstad

Om dig
Vi forestiller os at du har minimum 3 års erfaring inden for dataanalyse, BI eller beslægtede områder. Og at du helt konkret har erfaring med at arbejde med dataanalyseværktøjer som f.eks. Microsoft Azure, Power BI, SQL, Python eller lignende. Derudover har du:

  • Stærke analytiske og problemløsningsfærdigheder. Og besidder en evne til at omsætte komplekse data til klare og forståelige rapporter og præsentationer.
  • God forretningsforståelse og evne til at identificere relevante analytiske spørgsmål
  • Erfaring med at arbejde i tværfunktionelle teams og evne til at samarbejde effektivt med interessenter på forskellige niveauer i organisationen
  • En selvstændig og proaktiv tilgang til arbejdsopgaver med evnen til at prioritere og levere inden for deadlines

Vi tilbyder
Vi tilbyder en spændende og udfordrende stilling i en dynamisk virksomhed, hvor du vil have mulighed for at bidrage til forretningsmæssige beslutninger og drive datadrevet innovation.

Vi tilbyder desuden en attraktiv lønpakke med pension og en lang række personalegoder herunder bl.a. tandforsikring og rabatordninger.

Din nye arbejdsplads bliver Alm. Brand Groups hovedkontor på Midtermolen nær Østerport Station og Langelinie.

Alm. Brand Group har valgt en hybrid tilgang til hjemmearbejde, hvor ansatte har mulighed for at arbejde hjemmefra op til 2 dage om ugen. Hjemmearbejde skal kunne tilpasses ift. igangværende projekter og opgaver og skal koordineres med nærmeste leder.

Ansøgning og kontakt
Vi ser frem til at modtage din ansøgning og CV senest d. 28. oktober. Men skynd dig, da vi holder samtaler løbende.

Skulle du have nogle spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Chef for New Business og ESG, Camilla Grimstad på: [email protected]

Alm. Brand Group er en af Danmarks største forsikringsselskaber, og omfatter både Alm. Brand, Codan, Privatsikring og Erhvervssikring. Vi er over 2000 medarbejdere, der arbejder for at sikre og forsikre vores flere end 700.000 kunder. Vores fundament er fokus på kunden, høj arbejdsglæde og vores værdisæt: Vi er ambitiøse, Vi er ordentlige, Vi udviser tillid. Læs mere om Alm. Brand Group på almbrandgroup.com. Følg os på LinkedIn: Alm. Brand Group. Vi opfordrer alle uanset alder, køn, baggrund, handicap eller oprindelse til at søge stillingen.

Afdeling People & Claims

Lokationer København (Midtermolen 7)

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Alm. Brand Group



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 28.10.2024
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Alm. Brand Group

Midtermolen 7, 2100 København Ø

I Alm. Brand Group er skadesforsikring vores kerneområde. Sammen har vi flere hundrede års erfaring med at tage vare på danskerne og deres behov for at være godt og ordentligt forsikrede.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2663084//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.