Få opslag som dette inden alle andre

STU-underviser

Special Minds



Special Minds Kolding søger STU-underviser
Får du energi og glæde, når du ser et ungt menneske få vakt lysten til læring og troen på egne evner? Har du erfaring med undervisning og autismemålgruppen? Drømmer du om en arbejdsplads, hvor nytænkning, kollegialt fællesskab og faglig udveksling giver daglig arbejdsglæde?

Så er det nu, du skal søge stillingen som vores nye STU-underviser hos Special Minds i Kolding. Der er tale om en 37-timers stilling med tiltrædelse pr. 1. december 2024.

Dit nye arbejdsliv
Du kommer til en afdeling, hvor vi vokser. Flere og flere unge med autismeprofil i alderen 16-25 år bliver indskrevet i vores STU. Som underviser arbejder du både individuelt med den enkelte elev og med holdundervisning. Nysgerrigt og empatisk er det din opgave at hjælpe den enkelte elev til at finde uddannelses- og jobmål og skabe et undervisningsforløb, der motiverer og giver mening.

Du er i tæt faglig dialog med kolleger på daglig basis, hvor vi gensidigt inspirerer hinanden til at skabe gode rammer for vores elever, såvel fagligt som socialt og individuelt.

Hos Special Minds Kolding har vi udover STU også en beskæftigelsesafdeling, hvor unge og voksne med autisme er i jobafklaring og jobforberedende forløb.

I både STU’en og beskæftigelsesafdelingen har vi et tæt samarbejde med lokale virksomheder, da praktikker og jobtræning er vigtige elementer for vores elever og kandidater.

Din profil
Du er nysgerrig og kan lide at være i et fagligt udfordrende miljø, hvor vi møder hinanden anerkendende, tillidsfuldt og med lyst til at skabe fælles udvikling. Som menneske er du nærværende og hviler i dig selv.

Din faglige baggrund forholder vi os åbent til. En række punkter er dog vigtige, at du har med dig:

  • solid undervisningserfaring
  • erfaring med autismemålgruppen
  • god til skriftlig dokumentation og parat til at dygtiggøre dig
  • nytænkende i din opgaveløsning

Det er vigtigt, at du har interesser og/eller linjefag, som du kan bruge i undervisningssammenhæng. Det kan være boglige fag, it, kreative færdigheder osv.

Det får du:
Vi kan samtidig love dig, at du hos os får en enestående mulighed for at sætte dit præg på udviklingen af Special Minds Kolding i en meningsfyldt hverdag. Du får

  • et stærkt kollegialt fællesskab
  • faglig supervision og sparring
  • relevante kurser og efteruddannelse
  • en arbejdsplads hvor nye idéer tages imod med begejstring

Når vi ser din ansøgning, bliver vi glade, når den tydeligt fortæller

  • hvordan du ser dig selv udfylde de forskellige opgavetyper
  • hvordan du vil bringe din faglige og personlige baggrund i spil hos os
  • hvorfor du både personligt og fagligt er lige nøjagtig den, vi har brug for

Inden du søger
Udover at danne dig et indtryk af os på vores hjemmeside www.specialminds.dk, kan du også få en fornemmelse af os gennem vores kollega Lisette Plaetner, der for tre år siden valgte at blive ansat hos os: https://specialminds.dk/selvledelse-inspirerer-mig-dagligt/

Du er også velkommen til at skrive eller ringe til: Laila Fiil, afdelingsleder, Special Minds Kolding, mail [email protected], tlf. 2879 6041

Din motiverede ansøgning med CV, eksamensbevis og øvrige relevante bilag skal være os i hænde senest den 24. oktober kl. 12.00. Vi afholder første samtalerunde den 28.10 og anden samtalerunde den 30.10, hvor ansøgere bliver præsenteret for en case.

Ansøgning sker digitalt via linket.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Special Minds



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 24.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Special Minds

Gunnar Clausens Vej 68, 8260 Viby

Vi skaber individuelt tilrettelagte forløb for unge med Autisme Spektrum Forstyrrelse og lignende profiler, som baner vej for uddannelse og beskæftigelse.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2663087//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.