Få opslag som dette inden alle andre

Radiografer med interesse for Traume, Akut- og Ortoradiografi, søges til Røntgen og Skanning Afsnit 1-2-3 på Aarhus Universitetshospital

Region Midtjylland



Vi søger radiografer til faste stillinger med vagtfunktion pr. 1. januar 2025, eller efter aftale.

Som Nordens største samlede muskuloskeletale billeddiagnostiske afdeling, udfører vi mange forskellige undersøgelser for alle de ortopædkirurgiske subspecialer.

Vi er blandt andet en vigtig del af den højt specialiserede sarkom udredning og laver mange avancerede pædiatriske undersøgelser.

Inden for Traume- og akutradiologi servicerer vi vores Traumecenter med multitraume CT og den øvrige Akutafdeling med et stort antal akutte undersøgelser inden for alle modaliteter.

Samlet på vores 3 afsnit, drifter vi følgende modaliteter

  • 3 CT skannere
  • 8 DR rum
  • 3 Traumerum (G-arme)
  • 2 MR skannere
  • 2 UL rum

Vores afsnit er døgnbemandet i 3-holds skift, derfor vil du efter endt oplæring skulle deltage i både dag-, aften- og nattevagter, fordelt over en 12 ugers normperiode.

Vi planlægger individuelle introduktions-/oplæringsprogrammer, med udgangspunkt i den enkeltes erfaring og kompetencer.

Vi søger Radiografer, der sætter pris på høj faglighed, varierende arbejdsopgaver, indflydelse og fleksibilitet. Som både kan arbejde selvstændigt og trives i mindre højtspecialiserede teams, i tæt samarbejde med afsnittets øvrige faggrupper samt har lyst til at bidrage aktivt til vores forbedringskultur.

Vi ser os selv som en attraktiv arbejdsplads, hvor der ses muligheder frem for forhindringer. Et sted hvor der er mulighed for udvikling og hvor alle medarbejdere tager del i at skabe en spændende hverdag.

Vi forventer at du

  • er autoriseret radiograf
  • er ansvarsfuld og kvalitetsbevidst
  • er positiv og fleksibel
  • har gode samarbejds- og kommunikationsevner
  • trives med en til tider uforudsigelig hverdag med patienten i fokus
  • har interesse og/eller erfaring inden for Akut-Traume samt orto-radiologi.

Vi kan tilbyde dig

  • humoristiske og imødekommende kolleger
  • fleksibilitet i forbindelse med planlægning af vagt og ferie.
  • en dynamisk arbejdsplads med højt tempo og fokus på kvalitet
  • varierende arbejdsopgaver
  • mulighed for faglig og personlig udvikling

Om Afdelingen
Røntgen og Skanning er fordelt på 4 afsnit på Aarhus Universitetshospital, og har i alt ca. 380 ansatte, hvoraf 175 er radiografer eller sygeplejersker. Vi udfører ca. 350.000 undersøgelser om året.

Vores vision er at tilhøre eliten for radiologiske ydelser på et universitetshospital, og vi ønsker at være patienternes og de fagprofessionelles sikre valg.

Røntgen og Skanning samarbejder på tværs af afsnit og udfører varierende arbejdsopgaver indenfor højt specialiserede undersøgelser.

Radiograffaglig udvikling og kvalitetssikring vil indgå, som en naturlig del af din hverdag på afdelingen.

Vi er uddannelsessted for radiografstuderende fra University College Nordjylland UCN og har studerende i alle de kliniske uddannelsesforløb.

Du kan læse mere om afdelingen på www.rs.auh.dk

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.

Ansøgningsfrist den 29. oktober 2024.
Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til
Tillidsrepræsentant for plejepersonale Jørn Salte på [email protected]
Overradiograf Charlotte Weigand på [email protected]

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Afdeling: Røntgen og Skanning

Ansøgningsfrist: 28 October 2024

Placering: Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200, Aarhus N

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Midtjylland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 28.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Midtjylland

Skottenborg 26, 8800 Viborg

Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2663379//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.