Få opslag som dette inden alle andre

Vi søger nysgerrig og engageret sygeplejerske til Gastromedicinsk afsnit K0161 på Kirurgisk Afdeling, Nordsjællands Hospital

Region Hovedstaden



Hvilke patientgrupper beskæftiger vi os med?
På Gastromedicinsk Afsnit er vi specialiseret inden for det hepatologiske speciale. Vi varetager sygeplejen for patienter indlagt med blandt andet levercirrose og komplikationer hertil. Patienterne har ofte misbrugs- og sociale problematikker, og vi brænder for at hjælpe disse mennesker. Vi beskæftiger os ydermere med patienter indlagt med akut pancreatitis, hvor væske- og smertebehandling er essentiel. Derudover beskæftiger vi os med patienter med IBD (inflammatory bowel disease). Denne patientgruppe er ofte unge mennesker med højt egenomsorgsniveau- og compliance, der skal lære at leve med en nyopdaget kronisk sygdom. Sygeplejen til den gastroenterologiske patient er alsidig, og vi arbejder ud fra patientens fysiske, psykiske og eksistentielle behov i både planlagte- og akutte patientforløb. Vi har et ambulatoriespor, hvor vi modtager patienter til infusion af biologisk medicin.

Hvem er vi?
Vi er en personalegruppe på i alt 25, bestående af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og én afdelingsfysioterapeut. Vi har en bred diversitet i personalegruppen herunder personalets alder, kulturer samt antal års erfaring som hhv. sygeplejerske og social- og sundhedsassistent. Vi er af den overbevisning, at vi grundet vores diversitet, alle har mulighed for individuelt at bidrage til en positiv læringskultur. Vores fællesnævner er fagligt engagement til vores fag. Vi vægter den fundamentale sygepleje højt hvilket afspejles i, at vi er skarpe i vores observationer. Vi har et solidt sygeplejefagligt fundament, og vi er kompetente i den instrumentelle sygepleje.

Ydermere vægter vi kollegialt- og socialt sammenhold højt. Vi har et unikt tværfagligt samarbejde med vores dedikerede læger, hvilket smitter af på personale såvel som på patienter og pårørende. Vi formår at holde humøret højt – også i perioder, hvor tiden er knap, hvilket er et vilkår i sundhedsvæsenet.
Vi er humoristiske og vægter trivsel højt. Vi laver sjov med hinanden med omhu, og vi hjælper hinanden konstruktivt. Vi prioriterer sociale arrangementer herunder julefrokoster og sommerfester.

Vi tilbyder dig:

  • En specialist afdeling indenfor gastromedicin med stort samarbejde og fællesskab med vores søsterafdelinger indenfor Kirurgisk Afdeling.
  • Oplæring og introduktion efter individuelle behov.
  • Undervisning i specialet foretaget af vores dygtige kliniske vejleder samt læger.
  • Ansvar, og høj grad af selvstændighed.
  • Fokus på høj faglig udvikling og klinisk lederskab af erfarne sygeplejersker.
  • En arbejdsplads med en eminent tværfaglighed.
  • Kompetenceudvikling.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 32-37 timer i skiftende vagter, med weekend hver 3. uge. Vi arbejder med ønsker, så arbejdstiden i størst mulig grad kan efterkomme dine behov. Hvis du er interesseret i fast aften eller nat, så ser vi også på det.

Der bliver afholdt løbende samtaler med ansøgningsfrist 22. november 2024. Ansættelse efter aftale.

Har vi vækket din interesse, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Erik Berg på tlf. 48292983 /23679499 eller via mail til [email protected]

Afdeling: Ny org

Dyrehavevej 29, Hillerød

Lokation: Nordsjællands Hospital

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 1 dag (22.11.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2663467//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.