Få opslag som dette inden alle andre

Styrelsesdirektør til Skattestyrelsen

Skatteministeriet



Vil du stå i spidsen for at sikre, at borgere og virksomheder betaler korrekte skatter og afgifter til tiden? Så er du måske den nye styrelsesdirektør for Skattestyrelsen.

Skattestyrelsen arbejder for at gøre det let for de mange, der ønsker at betale deres skat til tiden, og svært for de få, der forsøger at undgå at betale det, de skal. Du vil få ansvaret for, at 5,3 mio. borgere og over 900.000 virksomheder, der tilsammen bidrager til et årligt skatte- og afgiftsprovenu på ca. 1.200 mia. kr., har en velfungerende og effektiv kontakt med Skattestyrelsen. Det er en unik mulighed for at lede en organisation, der har en direkte indflydelse på finansieringen af det danske velfærdssamfund – en opgave, der er både vigtig og meningsfuld.

Som direktør i Skattestyrelsen vil du stå i spidsen for Danmarks største styrelse med mere end 5.300 medarbejdere fordelt i hele Danmark. En ambitiøs styrelse med høj faglighed, en stærk kultur og dygtige ledere og medarbejdere, der sammen sikrer, at borgere og virksomheder oplever en ordentlig, pålidelig og fremtidssikret skatteadministration.

Skattestyrelsen har ansvaret for at sikre, at borgere og virksomheder oplever, at det er trygt og nemt at betale deres skatter og afgifter til tiden, mens kerneinteressenter skal opleve styrelsen som lydhør og samarbejdsorienteret. Der arbejdes med målrettede indsatser for fx at fremtidssikre skatteadministrationen gennem effektive og velfungerende it-systemer, finde brugbare løsninger gennem viden, dialog og erfaring samt bekæmpe svindel ved at sikre effektive kontrolmekanismer i alle dele af opgaven.

Til at stå i spidsen for bla. disse opgaver har Skattestyrelsen brug for en direktør med stærk beslutningskraft, solid ledelseserfaring og med en god forståelse for arbejdet i en politisk ledet organisation. Det forventes, at den kommende direktør:

  • har tung ledelseserfaring enten som øverste leder eller som direktionsmedlem i en institution med betydelige driftsopgaver – og gerne fra det statslige område
  • har stor analytisk kapacitet og kan foretage strategiske prioriteringer, træffe beslutninger og skabe synlige resultater på et komplekst område
  • udviser tydeligt lederskab og har fokus på at sætte det stærkest mulige ledelseshold i styrelsen
  • har en veludviklet politisk fingerspidsfornemmelse og kan navigere i et landskab med mange forskelligartede interesser
  • besidder stærke kommunikationsevner og kan formidle komplekst stof på en forståelig måde til mange forskellige målgrupper
  • er en dygtig netværker, som skaber og understøtter gode og tillidsfulde relationer – både internt i styrelsen, på tværs af Skatteministeriets koncern og i forhold til eksterne samarbejdsparter
  • kan sikre en kultur, som er gennemsyret af Skatteministeriets værdier: Faglighed, ansvarlighed, samarbejde og udsyn.

Skattestyrelsen er organiseret i syv fagområder, som hver ledes af en fagdirektør. Fagdirektørerne har direkte reference til styrelsesdirektøren.

Styrelsesdirektøren refererer til Skatteministeriets departementschef.

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er klassificeret i lønramme 40/løngruppe 4. Løn- og ansættelsesvilkår forhandles med udgangspunkt i bestemmelserne i rammeaftalen om kontraktsansættelse af chefer i staten. Stillingen ønskes besat på åremål.

Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Dit arbejdssted vil indtil videre være Hannemanns Allé 25, 2300 København.

Ansættelsen er betinget af, at du kan sikkerhedsgodkendes til klassifikationsgraden YDERST HEMMELIGT (YHEM) og indsende en tilfredsstillende straffeattest.

Tiltrædelse
Stillingen er med tiltrædelse snarest muligt.

Ansøgning
Finder du jobbet interessant, kan du uploadeansøgning, CV og eksamensbevis via linket "Søg stillingen". Ansøgningsfristen udløber den 29. oktober 2024. Er du tjenestemand, stiles ansøgningen til H.M. Kongen.

Kandidater til stillingen kan forvente at skulle gennemgå test i ansøgningsprocessen.

I rekrutteringsprocessen samarbejdes med konsulentfirmaet Genitor. Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved kontakt til Hanne Kristensen, på tlf. 25117137.

Lokation: Hannemanns Allé 25, 2300 København S

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Skatteministeriet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 29.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28, 1402 København K

I Skatteministeriet bidrager vi til at sætte retning og skabe rammer for skatteforvaltningen i Danmark.


Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2663891//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.