Få opslag som dette inden alle andre

Vil du være med til at skabe de bedste rammer for en gruppe skønne børn og unge?

Svendborg Kommune



Stillingsbetegnelse:
Vi søger en engageret og ansvarsbevidst omsorgsmedhjælper i op til 37 timer ugentligt.

  • Du er en holdspiller, der tager personligt initiativ og ansvar
  • Du kan lytte og handler på det, du ser
  • Du tager dit arbejde alvorligt og møder op med et smil

Så er det lige dig, vi mangler...

Om jobbet:

  • Du kommer til at arbejde med et bredt spænd af børn og unge, der lever med varige og vidtgående funktionsnedsættelser, samt psykiske diagnoser.
  • Du træder ind i et stærkt fællesskab med plads til forskellighed.
  • Du vil få afvekslende opgaver, der spænder vidt omkring omsorg og pleje, sociale aktiviteter, ADL-opgaver og relationsarbejde, hvor vi hele tiden arbejder med barnets og den unges nærmeste udviklingszone.
  • Du vil komme til at samarbejde med forældre og tværfaglige samarbejdspartnere.

Om dig:

  • Du kan skabe trygge og hjemmevante rammer for det enkelte barn og unge.
  • Du har øjnene med dig og en anerkendende tilgang til det, du ser.
  • Du kan dokumentere på skrift.
  • Du elsker faglige supervisioner og kan reflektere over egen praksis.
  • Du står på mål for et godt og hjælpsomt kollegialt samarbejde.

Om os

  • Bo- og Aflastningstilbuddet Tankefuld er et døgntilbud for børn og unge med varige og vidtgående funktionsnedsættelser, samt psykiske diagnoser.
  • Vores aldersgruppe er 3-18/25 år.
  • Vi holder til i landlige og skønne omgivelser i den vestre del af Svendborg.
  • Vi deler ønsket om at gøre en forskel for vores børn og unge.
  • Vores faglige fundament er systemisk narrativt og løsningsfokuseret.
  • Vi har et stærkt fagligt fokus og benytter redskaber indenfor KRAP, Signs of Safety samt Vækstmodellen.

På det specialiserede børn- og ungeområde giver hver dag mening: Vi sætter en ære i at støtte børn og unge til at leve et selvstændigt liv, også når udgangspunktet kan være svært. Vi kan mærke og se, at vi gør en forskel for den enkelte og for samfundet, og det skaber stolthed og motivation.

Vi insisterer på høj faglighed, også når vi har travlt. Hos os kommer du til at arbejde i et stærkt tværfagligt fællesskab som vokser af, at vi alle byder ind med hver vores specialiserede faglighed.

Du står ikke alene. I dialog og samarbejde hjælpes vi ad med at finde de gode og ordentlige løsninger. Også på de svære dage passer vi på hinanden og insisterer på det gode arbejdsmiljø.

Om Svendborg Kommune
Svendborg Kommune er i vores øjne en arbejdsplads af en helt perfekt størrelse: Vi er små nok til at være tæt på hinanden i et varmt uhøjtideligt fællesskab med korte kommandoveje og uden skjulte dagsordner. Og vi er store nok til at have god plads til ambitioner, høj faglighed og rige muligheder for udvikling.

Vi holder af hverdagen og insisterer på, at det skal være rart at gå på arbejde. Vi har travlt, men ikke for travlt til at hjælpe hinanden.

Vores værdier findes ikke kun på papiret, vi bruger dem faktisk som kompas hver dag. Vi møder hinanden i øjenhøjde, i dialog og med tillid, og sammen skaber vi en tryg ramme, hvor vi alle kan løse vores opgaver selvstændigt, fleksibelt og ansvarligt.

Løn og ansættelse

  • Stillingen ønskes besat den 1. januar 2025
  • Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst.
  • Arbejdstiderne er vekslende mellem både morgen- og aftenvagter, hver 2. weekend og på helligdage.
  • Der indhentes straffeattest og børneattest på den ansøger, der bliver ansat. Det er en forudsætning for ansættelsen, at attesterne er tilfredsstillende i forhold til stillingen. Vurderingen foretages af Juridisk Kontor isamarbejde med direktøren for Børn og Unge.
  • Arbejdsstedet er Bo- og Aflastningstilbuddet Tankefuld, Sofielund Skovvej 180, 5700 Svendborg

For yderligere oplysning om stillingen kan der rettes henvendelse til:

Ansøgningsfrist
Den 22. oktober 2024

Svendborg Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ønsker, at røgfri arbejdstid skal bidrage til et sundt arbejdsmiljø for alle medarbejdere.

Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine knap 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.

Afdeling: Bo- og aflastningstilbuddet Tankefuld

Ansøgningsfrist: 22 October 2024

Placering: Sofielund Skovvej, 180, 5700, Svendborg

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Svendborg Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 22.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Svendborg Kommune

Ramsherred 5, 5700 Svendborg

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2663935//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.