Få opslag som dette inden alle andre

KOORDINATOR OG FAGLIG ANSVARLIG TIL KEA STUDIEADMINISTRATION

KEA - Københavns Erhvervsakademi



Kan du tage rollen som koordinator i Studieadministrationen og være faglig ansvarlig for drift af afgørelser på KEA? Din indsigt i offentlig forvaltning vil bidrage til at sikre den bedste mulige administration til gavn for uddannelserne og studerende på KEA.
Vores nye kollega kan genkende sig selv, når der nævnes nøgleord som godt overblik, god sparringspartner, sikrer fremdrift, kan tage fagligt ansvar og træffer afgørelser.

Som vores nye koordinator og faglige ansvarlige i Studieadministrationen, vil du have en central rolle i teamet. Du bliver en del af Studieadministrationen og vil arbejde tæt sammen med de to nuværende koordinatorer og vores projektleder, og herunder have ugentlige møder med disse og lederen i afdelingen om bl.a. planlægning, drift, udvikling og sparring.

Som koordinator, vil din hovedopgave bestå i at være ansvarlig for drift af afgørelser og udviklingsopgaver i relation hertil, fx sagsbehandling af ansøgninger, undersøgelse og afklaring af (juridiske) problemstillinger, kvalitetssikring af afgørelser, orientering af uddannelseschefer, udarbejde vejledninger/procedurer samt sikre formidling af disse. Herudover vil du have andre koordinerende opgaver i relation til studieadministrationens arbejde og opgaver, som kræver, at du har indsigt i de daglige driftsopgaver. Du vil bl.a. også skulle indgå i arbejdet med kvalitetssikring af studieordninger, håndtering og behandling af meritsager samt andre tværgående opgaver. Endelig vil du stå for at udarbejde sager og beslutningsoplæg til ledelsen på KEA.

I KEA Studieadministration får du ca. 20 gode kolleger. Det er en ambitiøs enhed, og vi sætter en ære i at understøtte, at de studerende får det bedst mulige uddannelsesforløb under deres studietid på KEA. Det er også vigtigt for os at have et godt socialt arbejdsmiljø, hvor vi prioriterer fælles arrangementer, god stemning og sammenhold i det daglige arbejde. Vi er en del af enheden KEA Økonomi, HR & Studieadministration (ØHSA), som udover KEAs økonomiafdeling og HR, også rummer Optag og studieadministrationen for efter- og videreuddannelse.

Du bliver ansat på KEA og får din daglige gang på vores kontor på Prinsesse Charlottes Gade på Nørrebro og ansættelsen sker på gældende overenskomst. Der er tale om en fast stilling og vi håber, at du kan starte allersenest 1. december 2024, men også gerne tidligere.

Din baggrund og kompetencer
Vi forestiller os, at du har en relevant akademisk uddannelse på kandidatniveau. Du er uddannet cand.jur eller cand.merc.jur, alternativt cand.scient.pol og har betydelig erfaring med juridisk sagsbehandling i det offentlige, måske fra uddannelsesområdet.

Du har mindst 3-4 års erfaring, interesse for uddannelsesområdet og et solidt kendskab til forvaltning samt er god til sagsbehandling og kan agere inden for rammerne af god embedsmandsskik. Du kan finde løsninger og forene de retlige rammer med den daglige drift og praksis.

Du er systematisk i din sagsbehandling, og dine gode analytiske evner og gode dømmekraft hjælper dig til selvstændigt at kunne løse faglige problemstillinger og sager. Du er god til at give sparring og støtte til dine kollegaer, og er nysgerrig og undersøgende på nye problemstillinger. Du har overblik, kan styre processer, og sætter mål og retning for løsning af komplicerede opgaver. Du byder ind og tager ansvar for, at såvel driftsopgaver som udviklingsopgaver kommer helt i mål.

Du trives i en stilling, hvor du har selvstændige opgaver, men også arbejder tæt sammen med kolleger med mange forskellige fagligheder på tværs af KEAs organisation, herunder uddannelseschefer og kollegaer i øvrige tværgående enheder på KEA.

Ud over dine faglige kvalifikationer, er dine personlige kompetencer en vigtig forudsætning i jobbet. Vi lægger vægt på, at du går til arbejdet med en positiv indstilling, og er imødekommende over for både dine kolleger på KEA og de studerende.

Er du klar til nye udfordringer hos KEA?

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte, Chef for KEA HR & Studieadministration, Mette Holm Sørensen på telefon 6196 5660. Ansøgningsfristen er den 22. oktober kl. 12.00. Vi forventer at holde samtaler i uge 43-44. Klik på søg-knappen nedenfor og send din ansøgning, CV og relevante eksamenspapirer.

På KEA får du en arbejdsplads med kollegaer, som tilsammen byder på et bredt udvalg af baggrunde, faglige kvalifikationer og personlige kompetencer. Vi opfordrer alle kvalificerede, uanset køn, alder og etnisk baggrund, til at søge stillingen.

Afdeling: KEA Studieadministration

Ansøgningsfrist: 22 October 2024

Placering: Prinsesse Charlottes Gade 38, 2200, København N, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos KEA - Københavns Erhvervsakademi



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 22.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


KEA - Københavns Erhvervsakademi

Guldbergsgade 29N, 2200 Købenavn N

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2663949//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.