Få opslag som dette inden alle andre

Uddannede pædagoger til Æblehaven på Østerbro | Københavns Kommune

Københavns Kommune



Uddannede pædagoger til Æblehaven på Østerbro
Æblehaven søger to uddannede pædagoger, der sammen med de andre i afdelingen skal sikre, at vores gode kvalitet og struktur vedligeholdes.
På en af vores stuer er vores ene faste pædagog flyttet til Jylland, og den anden skal ud og prøve noget helt nyt, derfor søger vi to nye kolleger. I må gerne kende hinanden fra et tidligere arbejde, da vi forestiller os, at i skal på samme stue – men det er ikke et krav.

Vi er en lille hyggelig vuggestue – normeret til 62 børn fordelt på 5 stuer. Vi har to afdelinger, den ene er i Fåborggade og den anden i Svendborggade, dog i samme lange bygning. Vi har også to store separate legepladser. Æblehaven har en sund økonomi, og bruger alt hvad vi kan på varme hænder. Det vil sige, at vi fx bruger studerende ud over normeringen og også har to fastansatte ”flyvere”, så hver afdeling har en ekstra medhjælper fastansat, som kan træde til, når man skal på en tur, har børn der kræver noget særligt eller andet.

Vi ligger fem minutters gang fra metroen, og er let tilgængelig med det offentlige.

Æblehavens bygning er arkitekttegnet, men om det er en flot bygning, har delte meninger. Det er en ældre bygning med en masse små finurlige rum, så vi har god mulighed for opdeling af børn i små grupper.

Vi har et rigtig godt pædagogisk tilsyn, og arbejder hårdt på at vedligeholde det, samtidig med at vi holder os opdateret på ny viden.

Vi har el-ladcykler til de længere ture, mulighed for arbejdstøj, og derudover har vi en dejlig personalestue, hvor der er god plads til en sludder med kollegerne eller massage i vores massagestol - og så har vi kageordning.

Vi er et stærkt hold med masser af grin, smil og nærvær med børnene.

Vi har nogle forventninger til dig, lige som du sikkert også har nogle forventninger til os

Vores forventninger til dig

  • finder tryghed i rollen som uddannet pædagog, hvor det forventes, at du er en rollemodel i forhold til kolleger uden uddannelse
  • pædagog med masser af power, som elsker arbejdet med små børn og som kan se børns behov og tilsidesætte egne behov
  • ikke bange for at være nysgerrig og stille dig undrende over for dine kollegers praksis
  • kan være helt nede på gulvet, lege og være skør sammen med børnene, og du gør dit ypperste for at få børnene til at le og grine
  • ser vigtigheden i at følge en struktureret hverdag, med tydelige rammer for børnene
  • trives i at arbejde selvstændigt, med en lille gruppe børn
  • formår at være positiv – også i travle perioder
  • byder ind i vedligeholdelse af det gode arbejdsmiljø

Vi tilbyder

  • mulighed for en fire dages arbejdsuge, hvis man har mod på at arbejde 4 lange dage
  • mentorordning – du kastes ikke bare ud i det – vi har en plan
  • strukturerede voksne, hvor vi regner med hinanden
  • vi har et fælles børnesyn (Pär Nygrens omsorgsteori), hvor vi altid ser på det enkelte barns behov for omsorg, inden vi stiller krav til udvikling og opdragelse. Du vil blive sat ind i vores teoretiske tilgang
  • en helt fast grundstruktur i huset – men altid med mulighed for forandringer
  • ugentlige stuemøder til planlægning
  • ugentlige fællesmøder med bl.a. evaluering, snak om børn samt planlægning af aktiviteter på tværs
  • ti personalemøder om året, hvoraf der på hvert 2. møde er afsat tid til stuemøde

Og så til den ærlige snak
Der er massiv pædagogmangel, særligt i København - og vi har lige så store udfordringer som andre institutioner. Vores ønske er at have 2 pædagoger på hver stue, men har p.t. kun det halve. Men vi har - udover vores pædagoger, super dygtige medhjælpere og pædagogiske assistenter. Vi venter gerne på de rette uddannede pædagoger, for det er nemlig ikke alle, der er naturtalenter, når det drejer sig om omsorg. Og det er kun dem der elsker at være sammen med de mindste børn, der er plads til hos os.

Det gør os ikke så meget om du er nyuddannet, eller har masser af erfaring. Det skal være lysten til nærvær, relationssdannelse, udvikling og sjov og ballade, der skal drive dig.

Ansættelsesforhold
Løn- og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.

Vores åbningstid er mandag-fredag kl. 7.00-17.00, og vi forventer at du både kan åbne og lukke. Vores fredag kører i tre ugers rul.

Vi har to ledige fuldtidsstillinger, som vi ønsker besat pr. 1. november 2024 eller snarest derefter.

I forbindelse med ansættelse indhenter vi børne- og straffeattest samt reference.

Mere information
Se hjemmeside Vuggestuen Æblehaven (aula.dk) og evt. vores facebookside, eller ring til pædagogisk leder Jannie Møller på 20 33 64 42 og kom gerne forbi til en kop kaffe.

Se evt. vores lille film: https://aeblehaven-kk.aula.dk/vi-soeger-en-ny-paedagog

Søg via linket senest onsdag den 23. oktober 2024
Vi holder ansættelsessamtaler løbende.

Vi ser frem til at høre fra dig (eller jer).

Søg jobbet
Område: Pædagogik

Ansøgningsfrist: 23.10.2024

Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 23.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Kommune

Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2663992//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.