Få opslag som dette inden alle andre

KOMBIT søger kommunikationschef

KOMBIT A/S



Har du blik for de samfundsmæssige dagsordener og tendenser i den offentlige samtale – herunder kommunernes udfordringer, og kan du prioritere og orkestrere kommunikationsindsatser på både strategisk og operationelt niveau?

Som chef for Kommunikation og Omverdenen i KOMBIT får du ansvaret for at sikre en strategisk sammenhængende og målrettet daglig kommunikationsindsats til de danske kommuner og vores øvrige interessenter. Du bliver del af den tværgående ledergruppe med direkte reference til direktionen, og du får ansvaret for et team med ni dedikerede kommunikationsspecialister og tre fantastiske studentermedhjælpere, der løser en bred vifte af kommunikationsopgaver på tværs af vores organisation.

Et stærkt it-fællesskab
Vi er et kommunalt ejet it-fællesskab, der er ansvarlig for at indkøbe, forvalte, drifte og videreudvikle it-løsninger og -infrastruktur til gavn for borgere og virksomheder i Danmark. Vores aktiviteter tager afsæt i en moderne it-infrastruktur og mere end 30 landsdækkende it-løsninger, som vi har indkøbt til kommunerne. Det gælder f.eks. løsninger som Aula, Kommunernes Ydelsessystem (kontanthjælp), Kommunernes Sygedagpenge system, Byg og Miljø, Borgerblikket, Digitalisering af Udsatte Børn og Unge (DUBU).

Sammen med kommunerne, KL og it-leverandørerne arbejder vi dagligt for, at borgere og virksomheder i Danmark får bedre service og mere sammenhængende it-løsninger. Det gør vi bl.a. ved igennem digitalisering, at forstå og hjælpe kommunernes medarbejdere i deres daglige opgaveløsning – eksempelvis lærere, pædagoger, sosu-medarbejdere og sagsbehandlere. KOMBITs ambition er at sikre fortsat kommunal digital bevægelse - i dag og i fremtiden.

Din rolle:

  • Udvikle og implementere kommunikationsstrategier, der tager afsæt i vores 2023+ strategi samt mål og prioritering i vores forvaltningsområder
  • Sikre at omverdenen, herunder relevante politiske dagsordener, prioriteres og integreres i vores kommunikationsarbejde
  • Lede og udvikle kommunikationsspecialet og den enkelte medarbejder så der er de rette kompetencer til at understøtte forretningen – og naturligvis altid høj medarbejdertrivsel for øje
  • Koordinere de daglige, operationelle kommunikationsindsatser mod kommunerne i tæt samarbejde med KOMBITs forvaltningsområder.
  • Sikre at vores budskaber understøttes med digital interessevaretagelse og anden digital kommunikation
  • Styrke vores kultur arbejde og den interne implementering af strategi gennem intern kommunikation

Vi søger en profil, der:

  • Har ledererfaring og et stærkt udviklingsgen med øje for de udfordringer landets kommuner står overfor i en tid hvor store dele af den offentlige sektor reformeres
  • Er handlekraftig, kan skære igennem og tage beslutninger, så der sættes en klar retning for dit område
  • Har styr på sin kommunikationsfaglige metode- og værktøjskasse, og som tør at udfordre den måde, vi gør tingene på i dag.
  • Har stærke samarbejdsevner og kan rådgive topledelsen
  • Trives i en travl og uforudsigelig hverdag med potentiel krisehåndtering
  • Kan omsætte strategi til værdiskabende operationel kommunikation
  • Formår at have de overordnede formål og hensyn for øje – også når kompleksiteten øges, og der er mange meninger i spil
  • Er en stærk kommunikator, der med klar og tydelig kommunikation kan oversætte komplicerede input til let forståelig formidling både mundtligt og skriftligt

Ydermere ser vi gerne, at du har:

  • Indsigt i de samfundsmæssige, og strukturelle forhold, som landets kommuner agerer og indgår i
  • Interesse for den brede offentlige samfundsdebat, og hvilke indvirkninger det kan have på den kommunale virkelighed og hverdag

Fokus på dig og dit (arbejds)liv
Vi tilbyder dig et job på en dynamisk arbejdsplads med indflydelse på den digitale velfærd i Danmark. Du vil arbejde sammen med erfarne og dedikerede kollegaer i et inspirerende miljø. Hos KOMBIT vil du få udviklingsmuligheder, der matcher dine ambitioner.

Samtidig bliver du en del af en ambitiøs organisation, der står i både driftens og udviklingens tegn hvad angår de mange eksisterende it-løsninger, samt forventningen om en fremtid med endnu bredere portefølje inden for digitalisering og it-drevet udvikling i kommunerne.

I KOMBIT er det vigtigt, at alle medarbejdere finder en god balance mellem arbejde og privatliv. Vi skaber motiverende rammer, der giver medarbejderne frihed til at planlægge og løse deres opgaver ud fra individuelle behov. Af samme grund vil du hurtigt opleve, at der er højt til loftet og rig mulighed for at sætte dit præg i en hver fyldt med spændende opgaver. Vi har som organisation fokus på dig og dit liv i balance – vi kalder det LiFE!

Lyder det som noget for dig?
Så tag første skridt mod en spændende karriere i frontlinjen for digital udvikling. - og send os dit CV i dag. Hvis du vil høre mere om stillingen så send en sms til direktør for Borgernære løsninger, Klima og Samfund Mikkel Tang Hedegaard på 2132 0172 eller på mail på [email protected], så vil Mikkel give dig et kald tilbage og fortælle mere om stillingen, vi vil nemlig hellere tale med dig, end at læse om dig i en ansøgning.

Afdeling: Halfdansgade 8, København S

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos KOMBIT A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


KOMBIT A/S

Halfdansgade 8, 2300 København S

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2664065//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.