Få opslag som dette inden alle andre

Konsulent til rekruttering og HR-support

Forsikring & Pension



Er du en god menneskekender? Har du erfaring med at drive rekrutteringsprocesser fra start til slut? Og trives du i en rolle, hvor du skal levere høj service og hjælpe andre med at lykkes? Så er du måske vores nye HR-konsulent.

I HR arbejder vi med hele HR-paletten; vi udvikler, driver og leverer support indenfor rekruttering og onboarding, løn- og ansættelsesforhold, medarbejder- og ledelsesudvikling, trivsel, arbejdsmiljø, medarbejderpolitikker og meget mere.

Vi har et tæt samarbejde med direktionen og ledelsesgruppen og understøtter herigennem, at vores 160 kolleger har de bedste forudsætninger for faglig succes, personlig udvikling og høj arbejdsglæde.

Som vores nye HR-konsulent bliver du en del af et mindre team med en HR-chef og en HR-udviklingskonsulent. Vi løser opgaverne i fællesskab, men du vil særligt blive den drivende kraft på rekrutteringer. Vi oplever som så mange andre organisationer en stigende medarbejderomsætning, og samtidig har vi en ambitiøs strategi, der kalder på nye kompetencer. Så her har vi særligt brug for din hjælp til at supportere vores ledere med at finde nye medarbejdere.

Stillingen som HR-konsulent er nyoprettet, og der vil være mulighed for at blive ansat på deltid fx 30 timer pr. uge, hvis det passer dig bedst.

Dine vigtigste opgaver bliver, at:

  • drive rekrutteringsprocesser fra behovsafdækning til ansættelse
  • holde on- og offboardingsamtaler med kolleger, der starter og stopper
  • betjene vores samarbejdsudvalg og vores arbejdsmiljøudvalg ved at udarbejde dagsordener og skrive referater af møderne
  • løbende at bidrage til løsning af forskellige HR-opgaver som fx opdatering af medarbejderhåndbog og øvrige HR-informationer på intranettet, planlægge og afvikle medarbejderaktiviteter såsom gå-hjemmøder, sundhedstjek og førstehjælpskurser og meget andet.

Vi lægger vægt på, at du:

  • har praktisk erfaring fra en lignende stilling indenfor HR eller rekrutteringsbureau
  • er certificeret i brugen af et personprofilværktøj (vi bruger PTP fra PeopleTestSystem)
  • initiativrig og opsøgende i forhold til at løse udfordringer og afdække nye behov i organisationen
  • er kommunikativ stærk; både når det kommer til det mundtlige og det skriftlige
  • har et stort servicegen og har let ved at skabe gode samarbejdsrelationer
  • har et godt humør og bidrager positivt til et godt kollegaskab, hvor man viser omsorg for hinanden og altid er parat til at give en hånd med.

Hvad kan vi tilbyde dig?
Foruden en masse spændende og udviklende opgaver, kan du forvente at få en arbejdsuge i en ambitiøs virksomhed, hvor vi vægter trivsel og balance mellem arbejds- og privatliv højt.

Vores kultur er kendetegnet ved faglig sparring, en uformel omgangstone og hurtige beslutningsprocesser, og vi tilbyder gode muligheder for udvikling og uddannelse.

Løn forhandles på baggrund af erfaring og kvalifikationer, og hertil kommer en række personalegoder i form af attraktiv arbejdsgiverbetalt pensionsordning på 17 %, helbredsforsikring, ulykkesforsikring, tandforsikring, 7 ugers fri, en rigtig god kantineordning, fredagsbar og meget mere.

Om os
I F&P – branche- og arbejdsgiverorganisation for forsikring og pension, arbejder vi hver dag for at skabe størst mulig værdi for vores medlemmer – så de kan skabe størst mulig værdi for deres kunder, danskerne. Det gør vi ved at udvikle og levere værktøjer og løsninger til vores medlemmer, rådgive om ansættelsesforhold og arbejde for, at vi nu og i fremtiden har en stærk og velfungerende forsikrings- og pensionssektor. Det er vigtigt for vores velfærdssamfund.

Hos F&P kommer du til at arbejde sammen med 160 kollegaer i Tuborg Havn. Vi værner om den høje faglighed, da den er afgørende for, at vi kan varetage forsikrings- og pensionsbranchens interesser.

Vi lægger vægt på et godt samarbejde, og at vi har det godt sammen. Derfor arbejder vi løbende på, at F&P er en god og sund arbejdsplads, hvor vi trives. Det betyder også, at vi har fokus på kompetenceudvikling og dine muligheder for at præge, hvordan dine arbejdsopgaver skal udvikle og udfolde sig.

Læs mere om F&P som arbejdsplads på www.fogp.dk

Sådan ansøger du
Er stillingen lige noget for dig, så send os en ansøgning hurtigst muligt. Vi besætter stillingen, når vi har fundet den rette kandidat.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte HR-chef Camilla Prehn på tlf.nr. 41 91 90 29 eller mail [email protected] eller HR-udviklingskonsulent Samuel Holm tlf.nr. 41 91 90 77 eller mail [email protected]

Vi opfordrer alle interesserede kandidater til at søge uanset køn, alder, religion eller etnisk tilhørsforhold. For at minimere bias i rekrutteringsprocessen, opfordres du til ikke at vedhæfte foto samt at udelade personlige oplysninger om alder, køn m.v. i din ansøgning og CV.

Afdeling: F&P

Placering: Philip Heymans Allé 1, 2900, Hellerup, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Forsikring & Pension



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Forsikring & Pension

Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup

F&P er brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaber. Vi varetager branchens interesser og arbejder for, at branchen bliver kendt for sit bidrag til at løse nogle af de største udfordringer, det danske og internationale samfund står over for. Det handler i bund og grund om tryghed. Fx er de fleste danskere forsikret mod ulykke, brand og tyveri, og 2,3 millioner danskere supplerer det offentlige sundhedstilbud med en sundhedsforsikring.

Arbejdspladsen har lige nu 60 medabejdere med videregående uddannelsesbaggrund. I sidste periode ansatte de 10 færdiguddannede samt 3 studerende og praktikanter.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2664385//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.