Få opslag som dette inden alle andre

Generalister med internationalt udsyn til Skattestyrelsens internationale kontor

Skattestyrelsen



Vil du være med til at styrke og understøtte Skattestyrelsens internationale engagement? Kan du arbejde selvstændigt og struktureret med fokus på detaljerne, når er opgaverne mange og forskellige, og kan du begå dig internationalt? Så er du måske vores nye kollega.

En varieret hverdag i en stor organisation
Vi tilbyder en varieret og udfordrende hverdag i Danmarks største styrelse. Her er engagement, samarbejde og professionalisme omdrejningspunkt for løsningen af en vigtig samfundsopgave – at sikre at skatter og afgifter opkræves korrekt og til tiden. Vi er således med til at skabe fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor.

Internationalt udsyn er en forudsætning for at leve op til vores ansvar som skattemyndighed. Vi arbejder målrettet på at drage nytte af de muligheder, der ligger i gode samarbejdsrelationer med andre landes skatteadministrationer og via medlemskab af internationale organisationer.

Vores kontor Internationalt Samarbejde har ansvaret for at koordinere og facilitere det overordnede internationale arbejde på tværs af styrelsen. Det betyder, at vi bl.a. skal bidrage til løsningen af en række nye store opgaver, som Skattestyrelsen står over for i de kommende år, herunder det danske formandskab for EU i 2025, det nordiske skattesamarbejde i 2025-2026 samt kapacitetsopbygning af skatteforvaltninger i udviklingslande m.m.

Koordinering og facilitering af Skattestyrelsens internationale arbejde
Din rolle bliver at understøtte, koordinere og få tingene til at ske. Det er vigtigt, at du har et godt blik for, hvordan de mange interessenter i det internationale samarbejde involveres bedst muligt, og du sætter en ære i at facilitere styrelsens deltagelse i de internationale samarbejdsorganer. Du skal også selv være med i den internationale dialog og deltage i internationale møder.

Vores kontor har bl.a. følgende opgaver, og du vil indgå i flere af dem:

  • koordinering, facilitering og administration af Skattestyrelsens deltagelse i internationale fora, herunder i EU, OECD, Nordisk Agenda, IOTA m.v.
  • styring af processer og projekter bl.a. relateret til de kommende danske formandskaber for EU og for det nordiske skattesamarbejde, herunder afholdelse af større møder
  • betjening af styrelsesdirektør og direktion indenfor det internationale område, fx med rådgivning, notater og møde- og rejseforberedelse
  • styrke Skattestyrelsens bilaterale engagement med andre landes skatteadministrationer bl.a. gennem udarbejdelse af samarbejdsaftaler og planlægning af kapacitetsopbygning i udviklingslande
  • planlægning og afvikling af delegationsbesøg
  • deltagelse i internationale møder og netværk
  • andre tværgående opgaver i tæt samarbejde med resten af vores organisation.

Der vil i et vist omfang være rejseaktivitet forbundet med stillingen.

Gode samarbejdsevner, struktureret og interesse for internationalt arbejde
Vi forestiller os, at du har en relevant videregående samfundsvidenskabelig uddannelse eller lignende. Det er desuden en fordel, hvis du har erfaring med internationalt arbejde, sekretariatsbetjening eller projektstyring, gerne fra en politisk ledet organisation.

Vi lægger derudover vægt på, at du:

  • er struktureret og god til at bevare overblikket, når tempoet er højt, og der er mange bolde i luften
  • besidder god dømmekraft og diplomatisk fingerspidsfornemmelse
  • tager ansvar og arbejder selvstændigt med opgaverne
  • har gode sprogkundskaber, både på dansk og på engelsk
  • har en imødekommende tilgang til andre og er god til at skabe og vedligeholde netværk og samarbejde på tværs af faglige, organisatoriske og kulturelle skel – samt får tingene til at glide med humor og godt humør.

Vores kontor – Internationalt Samarbejde
Vores kontor har det overordnede ansvar for at koordinere Skattestyrelsens mange aktiviteter på det internationale område. Vi samarbejder tæt med de øvrige afdelinger i Skattestyrelsen i det daglige og har en stor berøringsflade til andre danske myndigheder og udenlandske samarbejdspartnere.

Du bliver en del af et velfungerende kontor, hvor vi lægger vægt på udvikling, god trivsel og en uhøjtidelig omgangstone. Vi forsøger at tilpasse opgaveløsningen ud fra vores forskellige faglige kompetencer og interesser – og vi er gode til at bakke hinanden op, når sagerne skal klares.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send ansøgning med CV og eksamensbevis via linket ”Søg stillingen” senest tirsdag den 22. oktober 2024.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Manu Barba på telefon 72 37 26 30.

Samtaler afholdes løbende. Vi forventer at inddrage en opgavecase og evt. en logik- og personanalyse i forbindelse med rekrutteringsprocessen.

Forud for ansættelsen bliver der indhentet referencer og straffeattest.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Arbejdsstedet er Hannemanns Allé 25, 2300 København S.

Lokation: Hannemanns Allé 25, 2300 København S

Ansøgningsfrist: 22 Oct 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Skattestyrelsen



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 22.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Skattestyrelsen

Hannemanns Allé 25, 2300 København Ø

Skattestyrelsens opgave er at sikre, at borgere og virksomheder betaler korrekte skatter og afgifter til tiden. Den opgave løser vi ved at gøre det nemt og trygt at betale og ved at have effektive kontrolmekanismer integreret i alle dele af opgaveløsningen.

Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2664486//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.