Få opslag som dette inden alle andre

Ældreministeriet søger digital presserådgiver

Social-, Bolig- og ældreministeriet



Ældreministeriet søger digital presserådgiver
Vil du være med til at kommunikere om ældrepolitik og folde regeringens ældrereform ud på flere platforme? Er du proaktiv og idérig? Og har du en stærk faglighed? Så er du måske vores nye digitale presserådgiver.
Din hverdag hos os
Ældreministeriet søger en presserådgiver med et stærkt blæksprutte-gen, som er dygtig til at sætte historien i centrum og kan fortælle den både i pressemeddelelser, indlæg og på sociale medier.

I det daglige vil du skulle arbejde tæt sammen med ministeriets faglige medarbejdere og chefer, og selvom du bliver en del af et klassisk hierarki, vil du opleve en rar og uformel omgangstone.

Som digital presserådgiver er du med til at planlægge og udføre klassiske strategiske presseopgaver, herunder udarbejdelse af indlæg samt producere indhold til Ældreministeriets sociale medier. Du vil hertil skulle være i kontakt med pressen – både reaktivt og proaktivt.

Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer
Du får mange gode idéer og kan lide at være udførende. Du er god til at tage initiativ og arbejder selvstændigt med dine opgaver, men trives med at være en del af et lille team, hvor vi sammen udvikler idéer, sparrer og løser større opgaver i fællesskab.

Du må meget gerne have journalistisk erfaring fra en redaktion, og du trives med at kontakte pressen. Derudover vil erfaring med pressehåndtering fra centraladministrationen eller en politisk styret organisation være en fordel.

Vi ønsker os en kollega, der er vant til at gribe mobilen og producere en kort video til sociale medier, og som samtidig er dygtig til og har tålmodigheden til at ramme de rigtige budskaber i et længere skriftligt indlæg. Optimalt udvikler du gerne en strategi for Facebook eller overbeviser os om, at nyhedsbreve til udvalgte målgrupper er et bedre valg.

Om Presse og Kommunikation
Du bliver en del af et mindre presse- og kommunikationsteam på fire medarbejdere, som betjener ældreministeren. Vi udvikler og driver Ældreministeriets sociale medier, løser presseopgaver og skriver taler. I teamet har vi fokus på det gode samarbejde, hvorfor vi ofte sparrer med hinanden og løser opgaver sammen.

Vi er netop flyttet i nye lokaler centralt i København og er ved at opbygge et selvstændigt ministerium. Du kan være med fra begyndelsen til at skabe kulturen i Ældreministeriet og væksten på ministeriets sociale medie-kanaler. Du kommer til at indgå i en pressevagtordning, hvor der kan forekomme opgaver uden for normal arbejdstid, men hvor der er også plads til at have et aktivt fritids- og familieliv.

Om Ældreministeriet
I Ældreministeriet arbejder vi for at styrke ældreområdet i Danmark. Vi arbejder med den ældrepolitiske dagsorden, udvikling og implementering af tiltag på ældreområdet generelt og er ansvarlig for at drive et område med stor bevågenhed og stor betydning for mange danskeres liv. I de kommende år vil det være en særlig prioritet at sikre en god implementering af ældrereformen. Vi bidrager til holdbar politikudvikling ved at inddrage omverdenen og skaber derigennem grundlaget for at regeringen kan lave løsninger, der peger frem og kan føres ud i livet.

Om ansættelsen
Ansættelse og aflønning vil ske efter gældende overenskomst. Stillingen er på fuld tid.

Ansættelsesområdet er Ældreministeriet.

Arbejdsstedet er Ældreministeriets departement, Holbergsgade 6, 1057 København K.

Stillingen ønskes besat den 1. december 2024.

Kontakt os gerne
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte presserådgiver Sofie Ejdrup på mail: [email protected] eller tlf. 21 47 28 78 eller presse- og kommunikationschef Mette Thorn på mail: [email protected] eller tlf. 20 58 41 25.

Er du interesseret?
Send ansøgning, CV og eksamensdokumentation elektronisk via stillingsopslaget. Da vi er et nyoprettet ministerium, og endnu ikke har særskilt rekrutteringsportal, skal du søge via Social- og Boligministeriets hjemmeside www.sm.dk. Vedlæg gerne eksempler, henvisninger eller links til sociale medie-opslag, som du har produceret.

Vi skal modtage din ansøgning senest den 23. oktober 2024.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 43 og 44.

Ministeriet ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, hvorfor alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge.

Afdeling:
Holbergsgade 6, København

Lokation: Ældreministeriet

Ansøgningsfrist: 23 Oct 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Social-, Bolig- og ældreministeriet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 23.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Social-, Bolig- og ældreministeriet

Holmens Kanal 22, 1060 København K

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2664764//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.