Få opslag som dette inden alle andre

Power/Dynamics forretningskonsulent til SDU IT

Syddansk Universitet (SDU)



Har du erfaring med brugersupport og brugerrejser igennem et IT-landskab? Har du indsigt i at optimere brugeroplevelser og vil du samtidig være med til at skabe værdi i en stor organisation, der gradvist forbedrer sig i en verden, der udvikler sig hurtigere og hurtigere? Så er det præcis dig, vi leder efter.

Som Power/Dynamics forretningskonsulent vil du være en nøglefigur i SDU’s fremtidige succes. Din primære opgave bliver at fungere som bindeled mellem brugerne af SDU’s egenudviklede systemer på Power/Dynamics-platformen og vores dedikerede drifts- og udviklingsteam bagved.

Power-platformen er en af hjørnestenene i SDU’s digitale transformation. Den muliggør hurtig udvikling og implementering af løsninger, der optimerer arbejdsprocesser og forbedrer brugeroplevelser på tværs af hele universitetet. Ved at udnytte Power-platformens potentiale kan vi skabe mere effektive og intuitive systemer, der understøtter både undervisning og forskning i verdensklasse. Din rolle vil være afgørende for at sikre, at vi udnytter disse teknologier fuldt ud og fortsat kan levere innovative løsninger, der gør en forskel.

Dine ansvarsområder vil være:

  • Brugersupporten – alene og i samarbejde med vores studenterprogrammører
  • Kvalitetssikring – med fokus på brugerne skal du sikre, at vores løsninger er intuitive at bruge og fungerer som de skal
  • Ansvarlig for kontakt til og uddannelse af vores brugere på SDU gennem guides, webinarer m.v.
  • Facilitere og drive erfagrupper internt på SDU
  • Understøttelse af kontakt til forretningen ift. ændringsønsker.

Du skal:

  • med dit overblik være med til at fejlsøge og finde løsningen på problemer. Herunder at være med til at dokumentere de relevante processer
  • med din tekniske indsigt og nysgerrighed bidrage til at få dokumenteret så brugerne kan hjælpe sig selv
  • være en vigtig brik i vores team omkring drift og support af vores systemer.

Om dig:
Du er:

  • serviceminded og trives i et miljø med en alsidig hverdag
  • selvkørende i din opgaveplanlægning og løsning
  • nysgerrig og har teknisk indsigt, så du kan sætte dig ind i komplekse IT-problemstillinger
  • klar på at udvikle dig.

Du skal også gerne:

  • have praktisk erfaring fra en lignende kompleks organisation
  • kunne arbejde systematisk fx ift. dokumentation af løsninger
  • kunne kommunikere med ansatte og studerende – både mundtligt og skriftligt og både på dansk (primært) og engelsk
  • kunne håndtere en hverdag med både struktureret projektarbejde og ad-hoc opgaveløsning.

Om os:
IT-Operations består af tre teams, hvor du vil blive tilknyttet det ene. Hos os er der højt til loftet med plads til alle. Du vil få erfaringer med at arbejde i en stor og kompleks politisk styret organisation - en organisation i konstant udvikling.

Udover IT-Operations, består SDU IT også af IT-Help, som er SDU IT’s supportfunktion, samt to stabsfunktioner. Endvidere består SDU’s digitale organisation af SDU Digital, der bl.a. med projektledere og udviklere dækker især udvikling af nye systemer og integrationer.

SDU IT er en arbejdsplads i konstant bevægelse. Vores fornemmeste opgave er at understøtte hele universitetet, så vi kan bedrive undervisning og forskning i verdensklasse, hvilket stiller store krav til IT som arbejdsplatform.

Løn- og ansættelsesvilkår:
Du ansættes i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og relevant faglig organisation. Du har mulighed for at forhandle tillæg efter dine kvalifikationer og erfaring.

Der er tale om en fast stilling på fuld tid med tjenestested i Odense.
Tiltrædelse 1. januar 2025 eller tidligst muligt.

Ansættelsesproces:
Hvis du har spørgsmål til stillingen så kontakt Teamleder Jens Svalgaard Kohrt på 65 50 27 16 eller afdelingsleder for IT-Operations Jørgen Minet på 65 50 28 65.

Ansøgningen skal være os i hænde senest søndag d. 3. november 2024 kl. 23.59.59. Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler umiddelbart i forlængelse af ansøgningsfristen.

Ansøgning skal indeholde følgebrev, CV og eksamensbevis. Alle dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges.

Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF format.

Følgebrev og CV må max. fylde 5 Mb.

Vejledning i forbindelse med ansøgning findes her.

Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Placering: Odense, Denmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Syddansk Universitet (SDU)



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 03.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Syddansk Universitet (SDU)

Campusvej 55, 5230 Odense M

SDU åbnede dørene for de første studerende i Odense i september 1966, og siden da er det gået stærkt. Vi har nu fem fakulteter med omkring 30.000 studerende, heraf mere end 15 % fra udlandet, og knap 4.000 ansatte fordelt på hovedcampus i Odense samt regionale campusser i Slagelse, Kolding, Esbjerg og Sønderborg og København.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2665073//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.