Få opslag som dette inden alle andre

AC-fuldmægtig til praksisområdet Speciallæger - Barselsvikariat i Nære Sundhedstilbud, Region Nordjylland - Region Nordjylland

Region Nordjylland



En af vores gode kolleger i praksisenheden skal på barsel og vi leder derfor efter en vikar til at arbejde med speciallægeområdet. Er du engageret i sundhedsområdet og borgernes velfærd? Har du stærke relationelle kompetencer og evner at samarbejde tværsektorielt – så kan dette barselsvikariat være noget for dig! Selvom det er et vikariat, tilbyder vi en spændende stilling med både udfordringer og udviklingsmuligheder.

Om Praksisenheden og Nære Sundhedstilbud
Du bliver en del af Praksisenheden, som er forankret i kontoret Nære Sundhedstilbud. Udover Praksisenheden består kontoret af et sekretariat for hele afdelingen og Kvalitetsenheden for almen praksis (Nord-KAP). Praksisenheden består af 12 AC-medarbejdere, en studentermedhjælper og en vicekontorchef.

Enheden understøtter arbejdet med at sikre en velfungerende praksissektor, hvor borgeren oplever et nært og tilgængeligt sundhedstilbud af høj kvalitet, der har sammenhæng med det øvrige sundhedsvæsen. En velfungerende praksissektor forudsætter et godt og konstruktivt samarbejde med sundhedspersonerne på området og de mange øvrige interessenter. Der er et tæt samarbejde med den politiske og administrative ledelse. Vi beskæftiger os bl.a. med sagsbehandling, planlægning og udvikling indenfor hele praksisområdet. Vi varetager også opgaver i forbindelse med bl.a. lægedækning, rekruttering, dataanalyser og patientsikkerhed på både operationelt og strategisk niveau. Kort sagt favner enheden opgavemæssigt meget bredt.
Praksisområdet omfatter praktiserende læger, speciallæger, fysioterapeuter, kiropraktorer, tandlæger, fodterapeuter, psykologer og apoteker.

Dine opgaver
I dette vikariat vil dit primære opgavefokus være speciallægeområdet.

Overordnet vil følgende opgaver ligge i stillingen:

  • Sagsbehandling og fortolkning af overenskomster, aftaler og relevant lovgivning
  • Ledelsesmæssig støtte og rådgivning i forhold til konkrete udfordringer og perspektiver i forhold til udvikling af områderne
  • Udarbejdelse af notater, oplæg, rapporter, svarskrivelser mv.
  • Sekretariatsbetjening af politiske udvalg
  • Servicering af den administrative og politiske ledelse
  • Deltagelse og tovholder i forhold til udviklings- og planlægningsopgaver på praksisområdet
  • Udarbejdelse af dataanalyser inden for praksisområderne
  • Ad hoc-opgaver inden for enhedens opgavefelt

Forventninger og kompetencer
Vi forventer, at du:

  • Har en relevant samfundsvidenskabelig uddannelse eller tilsvarende
  • Har erfaring med eller kendskab til at arbejde i et politisk felt, og gerne erfaring fra sundhedsområdet
  • Kan drive processer med blik for resultater, herunder opfølgning på og afslutning af opgaver
  • Kan udarbejde større data- og analyseopgaver - herunder opgaver med større kompleksitet
  • Er udadvendt og kan skabe relationer samt et tæt og konstruktivt samarbejde med såvel interne som eksterne samarbejdspartnere
  • Er velformuleret både mundtligt og skriftligt, da korrekt formidling er essentiel i stillingen
  • Kan arbejde selvstændigt og kan fremstå kompetent og troværdig
  • Er struktureret og har blik for både detaljer samt helheder i opgaveløsningen

Vi tilbyder
Et udviklende job i et dynamisk miljø med mulighed for fleksibel arbejdstid. Medarbejderindflydelse og dialogbaseret ledelse er i centrum. Vi forventer, at du bliver en aktiv del af dette. Vi arbejder sammen om opgaveløsningen og sikrer, at der altid er adgang til kollegial og ledelsesmæssig sparring og støtte.

En arbejdsplads, hvor vi bakker hinanden op, og hvor vi har en uformel omgangstone og har fokus på gensidig sparring. Du får en interessant og alsidig hverdag, hvor dagene sjældent ligner hinanden og med gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
Du kan læse mere om Patientforløb og Økonomi her
Du kan læse mere om Nord-KAP her

Vil du vide mere
Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til vicekontorchef Regina Dejgaard på tlf. 4025 9603.

Ansættelsesvilkår
Stillingen ønskes besat primo januar 2025. Der er tale om en fuldtidsstilling i en tidsbegrænset periode. Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og konkret forhandling med den forhandlingsberettigede organisation. Arbejdsstedet er Regionshuset, 9220 Aalborg Ø.

Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er den 12. november 2024, og vi forventer at afholde samtaler den 20. november 2024.

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Nordjylland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 12.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Nordjylland

Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Ø

Regionens hovedopgave er det nordjyske sundhedsvæsen. Regionen har desuden et overordnet ansvar for den regionale udvikling og tager sig også af specialiserede opgaver på det sociale område og i forhold til handicappede børn og voksne.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2665468//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.