Få opslag som dette inden alle andre

MTV-konsulent (barselsvikar) til Innovation, Forskning & MTV, OUH Odense Universitetshospital

Region Syddanmark


Center for Innovativ Medicinsk Teknologi (CIMT) på OUH Odense Universitetshospital søger ny medarbejder til en 1-årig stilling som MTV-konsulent (barselsvikariat) i MTV-enheden med mulighed for forlængelse.
Dine opgaver
Din primære arbejdsopgave bliver at gennemføre sundhedsøkonomiske analyser i forbindelse med randomiserede kliniske studier på OUH og i andre regioner, herunder at indhente data fra forskellige sundhedsregistre samt gennemføre statistiske analyser. Der vil også være mulighed for medforfatterskab på videnskabelige artikler.

Derudover kan du komme til at deltage i EU-forskningsprojekter med fokus på effekter af digitale sundhedsteknologier.

Som konsulent indgår du i funktionsområdet Innovation, Forskning & MTV i staben Klinisk Udvikling (KLU) på Odense Universitetshospital (OUH). Du bliver tilknyttet MTV-gruppen, som også er en del af Center for Innovativ Medicinsk Teknologi (CIMT).

Din uddannelsesmæssige baggrund
Kandidatuddannelse inden for folkesundhedsvidenskab, økonomi, eller tilsvarende (fx cand.scient.san, cand.scient.san.publ, cand.oecon, cand.polit).

Vi søger en konsulent, som har:

  • Erfaring med kvantitative analyser, herunder omkostningsanalyser og cost-effectiveness analyser
  • Erfaring med dataindsamling af registerdata
  • Erfaring med håndtering og analyse af registerdata og store datasæt, fx i R eller STATA
  • Gode evner i mundtlig og skriftlig formidling
  • Gode samarbejdsevner
  • Formår at levere ansvarlig og selvstændig opgaveløsning
  • En proaktiv til gang til at arbejde og koordinere på tværs af teams og faggrupper

Hvem er vi?
Klinisk Udvikling (KLU) på OUH Odense Universitetshospital består af funktionsområderne: Innovation, Forskning & MTV, Kvalitet & Patientsamarbejde, Uddannelse & Kompetenceudvikling samt seks centre.

KLU understøtter de kliniske afdelinger på OUH, så de kan løfte de patientnære opgaver bedst muligt. Vi løser mange forskellige typer opgaver, som strækker sig fra den daglige opfølgning på kvaliteten af behandlinger til udviklingen af nye teknologiske hjælpemidler og udviklingen af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Vi er ansvarlige for koordineringen af uddannelsesaktiviteter på OUH og har et tæt samarbejde med uddannelsesinstitutioner på Fyn. Stillingen som MTV-konsulent er placeret i funktionsområdet Innovation, Forskning & MTV.

Innovation, Forskning & MTV er placeret i KLU og omdrejningspunktet er strategisk innovation, forskning og evaluering på tværs af hele OUH. Vi arbejder med innovations- og evalueringsprojekter, bl.a. vha. MTV, med det formål at optimere metoder og arbejdsgange og derigennem bidrage til, at OUH bliver klar til fremtidens udfordringer. Det virtuelle Center for Innovativ Medicinsk Teknologi (CIMT) er forankret i Innovation & MTV. CIMT er et tæt samarbejde med Syddansk Universitet og har et stort internationalt forsknings- og innovationsnetværk.

Om OUH Odense Universitetshospital – Svendborg Sygehus
OUH er et af landets største hospitaler med et samlet budget på 7,4 mia. kr., ca. 95.000 årlige indlæggelser og over 1 mio. ambulante besøg. Hospitalet beskæftiger ca. 11.000 medarbejdere og er geografisk lokaliseret i Odense, Svendborg, Nyborg og på Ærø.

OUH er både det fynske sygehus og modtager samtidig patienter fra hele regionen. Det giver et optageområde, der dækker ca. 1,2 mio. borgere. Derudover behandler hospitalet patienter fra hele landet med behov for specialiseret behandling inden for en række områder.

Løn og ansættelsesvilkår
Der er tale om en 1-årig stilling på 37 timer ugentligt med tiltrædelse 1. januar 2025. Der forhandles løn i forhold til gældende relevant overenskomst. OUH benytter prøvetid jævnfør gældende praksis for Region Syddanmark.
Dit fysiske arbejdssted bliver OUH Odense Universitetshospital i Odense.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte os:

  • Innovationschef i Klinisk Udvikling Thomas K. Kristensen på tlf. 2371 9724 eller
  • Forskningsleder for CIMT Kristian Kidholm på tlf. 6541 7960 eller .
  • Faglig koordinator i MTV Anne Mette Ølholm på tlf. 3046 0895 eller

Ansøgningsfrist og samtaler
Der er ansøgningsfrist onsdag den 30. oktober 2024. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 45.

Afdeling: Klinisk Udvikling

Stillingsbetegnelse: Akademiker, Konsulent

Arbejdstid: 37

Arbejdssted: Odense

Ansøgningsfrist: 30-10-2024



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 30.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag
Få opslag som dette inden alle andre


Region Syddanmark

Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2665664//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.