Få opslag som dette inden alle andre

Ambitiøs direktionssekretær til DR Nyheder

DR - Danmarks Radio



I sekretariatet for DR Nyheders øverste ledelse søger vi en proaktiv direktionssekretær, der kan være på forkant med vores mange projekter, styre vores dagligdag og i det hele taget understøtte ledelsesopgaven.

I sekretariatet for DR Nyheders øverste ledelse søger vi en proaktiv direktionssekretær, der kan være på forkant med vores mange projekter, styre vores dagligdag og i det hele taget understøtte ledelsesopgaven. Du kommer til at arbejde tæt sammen med dine kolleger i sekretariatet om at sikre en dagligdag med høj kvalitet og support.

Vi er en organisation i konstant forandring, der både følger og driver danskernes nyhedsforbrug på traditionelle og nye medier. Vi er stolte af at levere de mest troværdige nyhedsudsendelser i landet, og ser det som vores fornemmeste opgave at gøre befolkningen klogere på alt fra økonomi, politik, klima og udland til retsforhold og sport.

Som direktionssekretær for nyhedsdirektøren og underdirektøren skal du både koordinere og understøtte vores daglige aktiviteter, og være med til at drive forskellige mindre projekter for hele organisationen. Det betyder blandt andet, at du skal være foran og opsøgende i din tilgang – og vi ser gerne, at du kommer med nye kreative ideer om alt fra events til effektivisering af de daglige administrative processer.

I sekretariatet arbejder du sammen med andre højtkvalificerede og humørfyldte medarbejdere, ligesom du igennem projekter og opgaver vil få et bredt netværk på tværs af alle DR’s funktioner.

Dine arbejdsopgaver:

  • Assistere nyhedsdirektøren og underdirektøren i det daglige arbejde med alt fra kalenderstyring og planlægning til forskelligartede ad hoc-opgaver
  • Sikre, at vi er på forkant og altid velforberedte, hvor det er muligt. Herunder forberedelse af mødemateriale, referatagning, foretage opfølgning på møder mv.
  • Varetage sekretariatsopgaver herunder servicering af udvalg og sikre fremdrift ift. initiativer, afvikling af seminarer og større møder
  • Drive ad hoc-opgaver, der understøtter nyhedsproduktionen og -udviklingen

Din profil:

  • Du arbejder selvstændigt og struktureret med blik for detaljerne
  • Du trives med at arbejde i et dynamisk miljø - i en til tider hektisk hverdag - uden at miste overblikket
  • Du evner at koordinere og prioritere mangeartede opgaver på samme tid
  • Du har organisatorisk forståelse og forstår at navigere i et fortroligt rum
  • Du er kreativ, idérig og bidrager til udvikling af området
  • Du har gode samarbejdsevner, kommunikerer klart og tydeligt samt bidrager til en positiv og imødekommende stemning i sekretariatet.

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, det afgørende er hvad du bringer med ind i stillingen af erfaring og personlighed, da vi gerne ser, at du, ud fra de givne rammer, former stillingen med dine særlige kompetencer.

Vi tilbyder:

  • En central rolle, hvor du kommer tæt på beslutningerne i Danmarks bedste nyhedsorganisation
  • En arbejdsplads præget af godt humør, stærkt fællesskab og en holdånd, der gør en forskel i hverdagen
  • En varieret arbejdsdag med spændende og forskelligartede opgaver – hvor to dage sjældent er ens
  • Et stort netværk af engagerende kolleger og samarbejdspartnere på tværs alle DR’s funktioner

Praktisk:
Stillingen er på fuldtid og med arbejdssted i DR Byen med metro lige til døren.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Louise Wulff på mail [email protected] eller tlf. 28543576

DR ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordrer vi alle personer uanset alder, religion, handicap og etnisk baggrund til at søge.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, dit CV, relevante eksamenspapirer og gerne eksempler på tidligere stillinger.

DR modtager udelukkende ansøgninger elektronisk. Du søger ved at klikke på ”Søg stillingen” i højre side.

Ansøgningsfristen er den 24. oktober

Afdeling: Emils Holms Kanal 20, København C

Lokation: København

Ansøgningsfrist: 24 Oct 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos DR - Danmarks Radio



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 24.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


DR - Danmarks Radio

DR Byen, Emil Holms Kanal 20, 0999 København C

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2665737//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.