Få opslag som dette inden alle andre

Ansøgningsfrist: Løbende Børnehuset Troldemosen søger en pædagog eller medhjælper i en flyverstilling

Gentofte Kommune



Børnehuset Troldemosen søger en pædagog eller medhjælper i en flyverstilling
Vil du være med til at gøre en forskel for børn med multiple funktionsnedsættelser? Og vil du være en del af en utrolig engageret, dygtig og tværfaglig kollegagruppe?

I specialinstitutionen Troldemosen søger vi netop nu en ny flyver til fastansættelse, der kan dække ind, når det faste personale har fri, på ferie/kursus eller er syge.

Velkommen til Troldemosen
Børnehuset Troldemosen er en specialinstitution under Gentofte Kommune med ca. 38 pladser til børn i alderen 0 – 7 år med forskellige varige fysiske og psykiske funktionsnedsættelser herunder børn med eks. CP, diverse syndromer og kromosomafvigelser, epilepsi, ADHD og diagnoser indenfor autismerådet.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med både pædagoger, fysioterapeuter, ergoterapeuter, en psykomotorisk terapeut, logopæder og psykolog. Hvert af de 4 teams i Troldemosen varetager op mod 11 børn med en bred grad af forskellige diagnoser.

Din nye hverdag
Som flyver kommer du til at være en fast og vigtig del af skovetroldene, som er et af vores 4 teams i Troldemosen.

Hverdagen i Troldemosen er både varieret, men også meget struktureret. Sammen med dine kollegaer vil du:

  • støtte børnene i alle daglige rutiner.
  • være med til at sikre trivsel, omsorg og sjov og ballade.
  • stå for og/eller deltage i diverse aktiviteter. Eks. leg i salen eller på legepladsen, sanselege, gå- og cykel-ture, ridning, svømning, bagning, vandleg, yoga, fællesspisning og meget meget mere.

Vi tager udgangspunkt i det enkelte barns ressourcer og har et tæt samarbejde med barnets forældre. Børnene har behov for en struktureret og forudsigelig hverdag, som teamet arbejder sammen om at skabe.

I Troldemosen er grundlaget for arbejdet med børnene et positivt livs- og menneskesyn. Det betyder, at vi har fokus på de ting børnene kan, og de færdigheder de mestrer.

”I Troldemosen er alle børnene forskellige. Det giver rigtig meget mening at være med til at gøre en forskel for børnene og give dem de rammer, hvor de har det godt og udvikler sig. Det betyder også meget, at vi er et godt team, hvor alle bliver respekteret, uanset hvilken faggruppe man kommer fra,” siger Patrick, medhjælper hos Charmetroldene.

Du har erfaring med institutionslivet og måske med målgruppen
Med en positiv indstilling til det specialiserede område, forstår du at være åben over for at arbejde med børn, der er anderledes og tilpasse din tilgang og forme rammerne efter deres behov. Du er nysgerrig, lærenem og kommer gerne med dine egne ideer og input.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • har erfaring fra en børneinstitution og måske har arbejdet med børn eller unge med diverse handicaps
  • er god til at arbejde både i teams men også selvstændigt
  • er rolig og tålmodig og kan rumme en til tider uforudsigelig hverdag, der ofte er dikteret af vores børns dagsform
  • kan formulere dig på skrift og kan sætte dig ind i forskellige it-systemer

Vi kan tilbyde

  • Et spændende, udfordrende, selvstændigt, varieret og meningsfuldt job
  • Indflydelse i eget arbejdsliv, højt til loftet og ressourcer til aktiviteter og nærvær med børnene
  • Et godt kollegialt samarbejde, hvor der arbejdes målrettet med trivslen
  • Et inspirerende tværfagligt miljø med erfarne og fagligt velfunderede kollegaer
  • Et godt arbejdsmiljø, hvor vi passer på hinanden

Timetal og arbejdstid
Mellem 30 og 37 timer pr. uge. Vores åbningstid er kl. 8-17.

Er du interesseret?
Har du brug for flere oplysninger, kan du kontakte leder Helene Harder på tlf.: 20514496, mail; [email protected]. Du kan også besøge www.troldemosen.dk og se mere om dagtilbuddet.

Løn og ansættelse
Følger gældende overenskomst og bliver forhandlet med BUPL eller FOA. Der indhentes straffe­attest, børneattest og referencer før ansættelse.

Ansøgning:
SØG I DAG. Vi holder løbende samtaler! Vores stillinger er ledige nu.

Send din ansøgning elektronisk ved at klikke på knappen "Gå til ansøgningsformular".

Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst

Helene Harder
Daglig leder

[email protected]
Telefon: 39984480

Ansøgningsfrist: Løbende

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Gentofte Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Gentofte Kommune

Bernstoffsvej 161, 2920 Charlottenlund

Gentofte Kommune ligger nord for København og er kendt for sine smukke grønne områder, hyggelige villakvarterer og attraktive kyststrækning langs Øresund. Her finder du både historiske seværdigheder, moderne arkitektur og en stærk lokal fællesskabsånd.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2665742//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.