Få opslag som dette inden alle andre

DGI Storkøbenhavn & Badminton København søger konsulent til badminton (genopslag)

DGI - landskontor



Vil du være med til at sætte retningen for udvikling af badminton i København? Og har du drivkraften til at skabe nye tilbud i samarbejde med klubberne? Så er du måske vores nye kollega i DGI Storkøbenhavn.

Sammen med Badminton København søger vi en ny konsulent, som har stor faglig viden om badminton og kan arbejde strategisk med at udvikle badmintonsporten i København.

Som konsulent er det din opgave at understøtte klubberne i deres daglige arbejde og sikre gode forudsætninger for aktivitetsudvikling – herunder uddannelse af trænere og ledere. Med udgangspunkt i din faglige viden og erfaring skal du samarbejde med klubberne om at udbyde nye og attraktive badmintontilbud. Du vil også have en vigtig opgave i at udbygge de gode relationer til nøglepersoner i badmintonklubberne.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med vores anden badmintonkonsulent og administrative medarbejder om aktiviteter og samarbejdet med badmintonklubberne. En særlig vigtig opgave får du som projektleder for vores udviklingsprojekt i København, som vi har ansvaret for på vegne af Badminton Danmark og Københavns kommune.

Udviklingsprojektet har fire supplerede fokusområder:

  • Aktivitetstilbud til børn i aldersgruppen 0-6 år
  • Piger i badminton
  • Uddannelse af trænere
  • Kommunikation og markedsføring.

Det er vigtigt, at du trives med at være tæt på badmintonklubberne og være sparringspartner, konsulent og rådgiver. Det er også væsentligt at du mestrer projektledelse og kan arbejde struktureret med planer, implementering og økonomistyring.

Du bliver en del af DGI Storkøbenhavns idrætsteam, der består af 8 andre idrætskonsulenter, som arbejder med gymnastik, fitness, svømning, fodbold, badminton, skydning og cykling, ligesom der vil være et tæt sammen med både administrative medarbejdere og foreningskonsulenter. Herudover kommer du til at samarbejde med kolleger fra andre landsdele i Øst samt kolleger fra Badminton Danmark og DGI Badminton på landsplan.

Din profil

  • Du har stor faglig viden om badminton
  • Et kendskab til foreningsidræt i Storkøbenhavn
  • Erfaring med konsulentarbejde og klubudvikling
  • Erfaring med forankring af koncepter
  • Erfaring med projektledelse
  • Du er udadvendt, opsøgende og resultatorienteret
  • Kompetent bruger af administrative systemer

Praktiske oplysninger
Stillingen er på 37 timer ugentligt.
Aften- og weekendarbejde vil forekomme. Med i stillingen hører adgang til frokostordning, PC og mobiltelefon.

Det er en tidsbegrænset stilling med udløb d. 31. december 2026. Mulighed for forlængelse, hvis du er den rette profil til at udvikle badmintonsporten i København de næste mange år.

DGI Storkøbenhavn
Som idrætsforeningernes udviklingshus styrker vi idrætsforeningerne i en by i konstant forandring. Vi dækker 11 kommuner og repræsenterer over 600 idrætsforeninger, der samlet set har over 275.000 medlemmer. Vi oplever vækst i medlemstal og samarbejder tæt med foreninger og kommuner om de lokale udviklingsmuligheder.
Vi tilbyder et godt socialt arbejdsmiljø med ca. 55 passionerede medarbejdere og mange frivillige. Kontoret ligger i moderne lokaler centralt i København på Vesterbrogade lige overfor Hovedbanegården.

Ansøgning
Send din ansøgning inkl. CV, besvarelse af spørgsmål og evt. referencer ved at klikke på "Send ansøgning".

Ansøgningsfrist er tirsdag den 19. november kl. 12.
Vi afholder samtaler torsdag og fredag i uge 47 og anden samtale tirsdag den 26. november.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos DGI - landskontor



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 19.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


DGI - landskontor

Vingstedvej 27, 7182 Bredsten

DGI arbejder målrettet for at styrke motion og breddeidræt i Danmark. Sammen med de lokale idrætsforeninger udvikler vi koncepter og aktiviteter, der tager udgangspunkt i dine behov og muligheder. Det gør vi, fordi vi tror på glæden ved idræt og på styrken i foreningsfællesskabet.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2665865//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.