Få opslag som dette inden alle andre

Playmaker mellem foreningsliv og skoler i Aarhus Kommune

Aarhus Kommune



Brænder du for at få flere børn og unge ind i et aktivt foreningsliv og kender du til det sprudlende foreningsliv i Aarhus? Har du indsigt i den åbne skole, hvor der bygges bro mellem foreninger og folkeskoler? Så er du måske den person vi søger til stillingen som foreningsplaymaker i Aarhus Kommune.
Fritidsaktiviteter er for mange børn og unge en vej ind i positive fællesskaber med mulighed for kreativitet, bevægelse, læring og fordybelse. Vi ved, at deltagelse i foreningslivet giver børn og unge nye sociale relationer, bedre indlæring og øget trivsel. Vi ved samtidig, at et stigende antal børn og unge oplever ensomhed, mistrivsel og fysisk inaktivitet.

I Aarhus tilbyder flere end 1000 folkeoplysende foreninger aktiviteter og positive fællesskaber, og det er ønsket, at vi med denne stilling kan bygge bro mellem det aarhusianske foreningsliv og lokale folkeskoler, så endnu flere børn og unge deltager i et aktivt fritidsliv. Det er samtidig ambitionen, at indsatsen på sigt også skal inkludere samarbejde med ungdomsuddannelserne i Aarhus.

Vi søger en dedikeret person, der med rette sæt af kompetencer skal være bindeled mellem det aarhusianske foreningsliv og folkeskolerne i en åben skole indsats. Det kræver både gode relationelle og strukturelle kompetencer såvel som en inspirerende og engageret person, der bliver en central spiller i indsatsen for at få endnu flere børn og unge ind i et aktivt foreningsliv.

Dine opgaver
Din primære opgave som foreningsplaymaker er at facilitere og understøtte samarbejder mellem det lokale foreningsliv og skoler, hvor eleverne enten i skolen eller i SFO/Klub introduceres til foreningernes aktiviteter og fællesskaber. Med Sports- og fritidspolitikken som overligger skal du arbejde strategisk og fokusere indsatsen i forhold til f.eks. målgrupper, forskellige typer af foreningsaktiviteter, lokalområder og skoler.

Opgaverne består blandt andet i følgende:

  • Facilitere samarbejder mellem folkeoplysende foreninger og skoler i lokalområderne i Aarhus med det formål, at foreningerne sammen med skolerne planlægger og gennemfører forløb for eleverne i skolen eller i SFO/Klub
  • Facilitere og skabe forankring af tilbagevendende samarbejder mellem lokale foreninger og skoler
  • Udarbejde oversigt over foreningstilbud i lokalområderne i Aarhus
  • Afdække og igangsætte relevante aktiviteter, der kan lette overgangen fra forløb på skolen til opstart i foreningen
  • Understøtte foreningerne i at få beskrevet og oprettet undervisningsforløb til skolerne på platformen ULF i Aarhus
  • Udvikle evalueringskoncept for playmakerfunktionen og gennemføre løbende monitorering af indsatsen
  • Sikre kobling til relevante eksisterende indsatser, f.eks. foreningsmentor og fritidspas
  • Arbejde på tværs af forvaltninger, magistratsafdelinger og øvrige samarbejdspartnere
  • På sigt facilitere samarbejde mellem foreninger og ungdomsuddannelserne i Aarhus

Dine kompetencer
Vi forventer, at du har flere års relevant erhvervserfaring og uddannelse. Du har et indgående kendskab til det aarhusianske foreningsliv, og ved hvad der rører sig på træningsbanen, rundt om bålet, ved bassinkanten, og i bestyrelseslokalet i en frivillig folkeoplysende forening. Du har stor forståelse for folkeskolernes rammer, vilkår og processer, og har gerne erfaring indenfor åben skole.

Desuden har du følgende faglige og personlige kompetencer:

  • Du er udadvendt og igangsættende og formår at facilitere samarbejder
  • Du er en stærk menneskekender og har nemt ved at opbygge tillidsfulde relationer
  • Du er opsøgende og initiativrig
  • Du arbejder selvstændigt og kan på egen hånd planlægge og drive processer.
  • Du har som minimum en bachelor og flere års relevant erhvervserfaring

Din nye arbejdsplads
Du bliver en del af teamet i Sport og Fritidsforvaltningen, der er en del af Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice. Her får du en spændende arbejdsplads, hvor vi alle trækker i én retning: Udvikling af det gode fritidsliv for borgerne i Aarhus Kommune.

Sport og Fritid er en mindre driftssektion, hvor kulturen er præget af en uformel og positiv stemning med mere fokus på opgaverne end på organisationsdiagrammet. Vi er fleksible overfor hinanden og hjælper og udfordrer hinanden – samtidig med, at der er plads til humor og smil i løbet af dagen.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Stillingen som foreningsplaymaker vil kræve en vis fleksibilitet med hensyn til arbejdstider, da foreningslivet er båret af frivillige, som i nogle tilfælde først træffes i eftermiddags- og aftentimerne.

Ugentligt timetal: 37
Der er tale om en tidsbegrænset stilling i perioden 1. januar 2025 til 31. december 2027.

Hvis du vil vide mere
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte:

Anders Chr. Larsen, Sektionsleder for Folkeoplysning og Fællesskaber, tlf. 2011 3258, [email protected],
eller Christina Fruergaard-Pedersen, Motionskoordinator MHP, Sport og Fritid/Sundhed og Omsorg, tlf. 24467299, [email protected] (Christina træffes efter uge 42)

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfrist søndag den 3. november 2024 kl. 23:59.

Samtaler forventes afholdt onsdag den 13. november 2024.
Eventuel 2. samtale forventes afholdt mandag den 18. november 2024.

Om os
Sport & Fritid er en del af Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice. Sport & Fritid arbejder med udvikling af foreningsliv, frivillighed, folkeoplysning og faciliteter med henblik på at give de bedste betingelser for, at alle borgere i Aarhus kan tage del i et aktivt og udviklende fritidsliv.

Sport & Fritid er en velfungerende forvaltning med et godt arbejdsmiljø. Vi har en flad struktur præget af en uformel og god omgangstone. Der er et højt ambitionsniveau med fagligt dygtige medarbejdere, der tager ansvar for deres opgaver, og som brænder for deres respektive fagområder.

Du kan læse mere om Sports- og fritidspolitik 2022-25 her: Vores fritid – med puls, fordybelse og fællesskab (aarhus.dk)
Du kan læse mere om Kultur og Borgerservice samt Sport & Fritid her: Kultur og Borgerservice (aarhus.dk)

Om Kultur og Borgerservice
Kultur og Borgerservice er hjertet i Aarhus' identitet. Vi fokuserer på at gøre kulturproduktion, kulturelle oplevelser, borgerservice og fritidsaktiviteter tilgængelige og inkluderende for alle. Det styrker fællesskabet, øger livskvaliteten og skaber en attraktiv kommune, der tiltrækker nye borgere, turister og virksomheder. Kulturen og fritidslivet er afgørende for at forme vores samfund og inspirere kommende generationer. Kom og vær med!

Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgerne og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt, og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus en god by for alle.

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Afdeling: Folkeoplysning og Fællesskaber

Ansøgningsfrist: 03 November 2024

Placering: N.J. Fjords Gade 2, 8000, Aarhus C, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Aarhus Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 03.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Aarhus Kommune

Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C

Aarhus Kommune eller Århus Kommune er en kommune i Østjylland, som omfatter Aarhus by og en række større og mindre omkringliggende satellitbyer. Aarhus Kommune er indbyggermæssigt landets næststørste med 349.983 indbyggere.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2666014//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.