Få opslag som dette inden alle andre

Overlæge i klinisk neurofysiologi søges til Klinisk Neurofysiologisk Afsnit, Neurologisk Afdeling, Odense Universitetshospital (OUH)

Region Syddanmark


Brænder du for arbejdet med den kliniske neurofysiologi så læs mere her.
Vi udvikler vores funktion inden for den kliniske neurofysiologi. Derfor søger vi en speciallæge i neurologi med fagområdeuddannelse i klinisk neurofysiologi eller speciallæge i klinisk neurofysiologi til besættelse af en stilling som overlæge pr. 1. december 2024 eller efter aftale.

Vores kliniske neurofysiologiske afsnit
Klinisk Neurofysiologisk Afsnit er en integreret del af Neurologisk Afdeling og varetager testning af det autonome nervesystem, neurosonografi, EEG, ENG, EMG, MSLT, evokerede potentialer samt intraoperativ monitorering ved hjerne- og rygkirurgi (IOM). Afsnittet har fire overlæger, tre afdelingslæger, læger i hoveduddannelse i neurologi, 13 neurofysiologiassistenter og bioanalytikere samt tre lægesekretærer. Afsnittets daglige ledelse består af en ledende overlæge og en overbioanalytiker. Afsnittet har over de senere år udviklet sine ydelser med et samtidigt fokus på overholdelse af de gældende patientrettigheder. Forskning er meget højt prioritereret i afsnittet. Alle faggrupper deltager i forskningsprojekter. Vi arbejder på tværs af faggrupper i et godt arbejdsmiljø, hvor høj faglighed, udvikling, forskning, uddannelse, arbejdsglæde og ordentlighed er afgørende nøgleord.

Dine arbejdsopgaver
Stillingen ønskes besat af en speciallæge i neurologi med fagområdeuddannelse i klinisk neurofysiologi eller speciallæge i klinisk neurofysiologi.

Som kliniker skal du have et dokumenteret solidt og indgående klinisk og forskningsmæssigt kendskab til og erfaring med afsnittets opgaver med særlige kompetencer indenfor neurosonografi og undersøgelse af det autonome nervesystem. Dine arbejdsopgaver vil omfatte faglig ledelse, drift, uddannelse og supervision af neurofysiologiassistenter og bioanalytikere samt læger inden for autonom testning og neurosonografi samt varetagelse af EMG, ENG, ambulant og fremskudt EEG samt evokerede potentialer.

Neurologisk Afdeling varetager den postgraduate videreuddannelse af læger samt uddannelse af lægestuderende samt af studerende inden for øvrige sundhedsfaglige studieretninger. Der lægges derfor stor vægt på interesse i og erfaring med supervision og konstruktiv feedback.

Du skal kunne påtage dig ledelsesmæssige samt organisatoriske udviklingsopgaver såvel i afsnittet som i afdelingen samt deltage aktivt i forsknings- og innovationsopgaver.

Stillingen er forbundet med vagtforpligtigelse indenfor afsnittet.

Vores afdeling
Neurologisk Afdeling varetager udredning, diagnostik, behandling og rehabilitering af patienter fra Fyn og omkringliggende øer på hoved- og regionsfunktionsniveau samt af patienter fra hele Region Syddanmark på en lang række højt specialiserede områder. Afdelingen dækker samtlige subspecialer inden for det neurologiske område. Neurologisk Afdeling er beliggende på to matrikler, henholdsvis i Odense og i Svendborg.

Neurologisk Afdeling har syv professorer i klinisk neurologi, i alt 24 overlæger og 13 afdelingslæger. Dertil over 25 læger i uddannelsesstillinger. I alt har Neurologisk Afdeling ca. 340 medarbejdere.

Afdelingen har et sengeafsnit i Odense med 14 cerebrovaskulære senge og 11 senge for almen neurologi. I Svendborg har afdelingen et neurorehabiliteringsafsnit med 32 senge samt to semineurointensive senge beliggende på Intensiv Afdeling. Vores ambulatorier består af tværfaglige teams inden for samtlige subspecialer. Akutte neurologiske patienter vurderes i den neurologiske del af Fælles Akutmodtagelse (FAM) i Odense.

Neurologisk Forskningsenhed er en del af Klinisk Institut ved det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet (SDU). Forskningen varetages af syv professorer samt lektorer med tilknyttede ph.d.-studerende ved enheden.

Neurologisk Afdeling indgår i tæt samarbejde med Neurobiologisk Forskning, Institut for Molekylær Medicin (IMM), SDU med to affilierede professorer.

Vores forventninger og dine kvalifikationer

  • Du er speciallæge i neurologi med fagområdeuddannelse i klinisk neurofysiologi eller speciallæge i klinisk neurofysiologi
  • Du har dokumenteret klinisk og forskningsmæssig erfaring inden for den kliniske neurofysiologi og du har kompetencer indenfor neurosonografi og testning af det autonome nervesystem
  • Du har dokumenteret organisatorisk og praktisk erfaring med ledelsesopgaver, gerne kendskab til den Syddanske Forbedringsmodel, gennemført relevante ledelseskurser og interesse for kontinuerlig udvikling af dine ledelseskompetencer
  • Du har et højt fagligt niveau og indgående kendskab til afsnittets kliniske opgaver
  • Du har relevant forskningsbaggrund såsom ph.d. eller lignende
  • Du har stærke kommunikative færdigheder såvel mundtligt som skriftligt
  • Du har stærke pædagogiske evner og kan omsætte disse gennem inddragelse af patienter og pårørende i de kliniske beslutninger
  • Du vægter samarbejde med afdelingens medarbejdere og mange samarbejdspartnere højt
  • Du vægter uddannelse, kompetenceudvikling, forskning og innovation højt
  • Du bidrager proaktivt til et godt arbejds- og uddannelsesmiljø og sikrer god trivsel i afdelingen
  • Du sikrer en vedvarende kvalitetsudvikling af afdelingens ydelser
  • Du har en forståelse af Neurologisk Afdelings kerneopgave i tråd med Odense Universitetshospitals ambition om at være Patientens Universitetshospital og formår at tydeliggøre dette i hverdagen

Det nye OUH
I 2026 står Danmarks største nybyggede universitetshospital færdigt. Det nye OUH bygges i forlængelse af Syddansk Universitet og vil udgøre et kraftfuldt center for behandling, forskning og uddannelse i absolut topklasse. Neurologisk Afdeling N er langt i forberedelsesarbejdet frem mod det nye OUH. Vi har en fast strategi – N på vej mod det nye OUH - der løbende omsætter vores forberedelser til konkrete ændringer i den kliniske hverdag.

Løn- og ansættelsesforhold
Ansættelsen vil finde sted i henhold til Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Foreningen af Speciallæger.

Ansøgningen disponeres i henhold til de syv lægeroller. Ansøgningen skal være bilagt dokumentation for autorisation, speciallægeanerkendelse og eventuel efteruddannelse.

Yderligere oplysninger
Du er meget velkommen til at kontakte ledende overlæge Alexander Hess Lindberg-Larsen, mobil 24 65 52 93, mail: eller cheflæge Michael Oettinger, telefon 65 41 24 76, mail:

Ansøgningsfrist
Mandag den 28. oktober 2024.

Samtaler forventes afholdt i uge 46.

Afdeling: Neurologisk Afdeling N

Stillingsbetegnelse: Overlæge

Arbejdstid: 37 timer

Arbejdssted: Odense

Ansøgningsfrist: 28-10-2024



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 28.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag
Få opslag som dette inden alle andre


Region Syddanmark

Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2666099//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.