Få opslag som dette inden alle andre

Erfaren økonomisk strateg

Køge Kommune



De næste 1-2 år skal du udvikle en styringsmodel for lokalplejehjem drevet som kommunalt ejet A/S, og du skal hjælpe økonomichefen med at bevare overblikket over økonomien i kommunens store udviklingsprojekter.
Køge Kommune er en kommune i vækst, og med stor politisk opmærksomhed på byudvikling. Vi udvikler Køge Kyst sammen med Realdania, vi er på vej med udbygningsaftaler med private developere i både Herfølge og Ravnsborg, og vi har god gang i køb og salg i forbindelse med kommunens egen byudvikling. Derudover har vi økonomiske interesser i en stribe kommunale selskaber, digelag m.m. Du skal bidrage til økonomisk styring og rådgivning af direktion og Byråd i den forbindelse. Derudover kommer du til at bringe dine analytiske evner i spil i ad hoc analyser.

Vi tilbyder
Du bliver en del af Økonomisk Afdeling i Kultur- og Økonomiforvaltningen. Vi er ca. 40 medarbejdere med fokus på kommunens budgetter og regnskaber.

Vi har et spændende og udadvendt job i en velfungerende og dynamisk afdeling med høj faglighed. Vi vægter det kollegiale samarbejde og sparring med hinanden højt, og vi har en ligefrem og humoristisk omgangstone.

Den rette kandidat
Som økonomisk analytiker skal du hjælpe økonomichefen med at bevare overblikket over byudvikling og store projekter. Du indsamler din viden i dialog med en række interessenter, bl.a. i selskaberne, i Teknisk Forvaltning, hos juristerne og internt i Økonomisk Afdeling.

Vi forestiller os, at du er en person, der kan samarbejde med alle, har humor, ikke er bange for at smøge ærmerne op, er god til at planlægge og motiveres af at skabe fremdrift i dine opgaver. Du skal kunne arbejde selvstændigt, strategisk og målrettet, og kunne begå dig i en politisk organisation.

Du er formentlig økonom af uddannelse, og er ikke bange for at læse juridiske kontrakter. Du kan trække essensen ud af komplekst stof og formidle det på plancher, i notater og politiske dagsordener.

Du har kommunal erfaring, har arbejdet med økonomiske analyser og betragter dig selv som generalist.

Løn og ansættelsesforhold
Vi har fleksible arbejdstider, og vi styrer i høj grad selv vores projekter. Det er en fleksibel arbejdsplads og der er mulighed for at arbejde hjemmefra. Vi prioriterer videreuddannelse og vidensdeling. Køge Kommune har desuden en personalforening med sociale aktiviteter, der understøtter arbejdsglæden. Du får en arbejdsplads i centrum af Køge by to minutter fra S-banen.

Tiltrædelse forventes at være den 1. januar 2025. Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst, herunder principperne om Ny Løn. Tillæg for erfaring og kvalifikationer kan forhandles.

Der er tale om en projektansættelse i 1 år med mulighed for forlængelse i yderligere et år.

Ansættelsesproces
Ansøgning sker via www.koege.dk/job, hvor du klikker på ”Søg stillingen” og vedhæft din ansøgning, dokumentation for uddannelse og dit CV.

Ansøgningsfristen er søndag den 27. oktober 2024. Vi afholder løbende samtaler.

Vil du vide mere, så er du velkommen til at kontakte økonomichef Henrik Nielsen på 29 74 56 73 eller mail [email protected].

Køge Kommune ønsker at fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder uanset etnisk baggrund. Vi opfordrer derfor personer med dansk og anden etnisk baggrund at søge stillingen.

Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk

Ansøgningsfrist:
27. oktober 2024
kl.: 12:00
Ansættelse:
1. januar 2025

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Køge Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 27.10.2024
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Køge Kommune

Torvet 1, 4600 Køge

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2666138//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.