Få opslag som dette inden alle andre

Virksomhedskonsulent til Integration i Silkeborg

Silkeborg Kommune



Hvis du mener, at alle har en plads på arbejdsmarkedet, og motiveres du af at skabe det gode match og jobåbninger til ledige borgere, er denne stilling måske noget for dig?

Vi søger en virksomhedskonsulent på 37 timer til målgrupperne aktivitetsparate i Integrationsprogram og overgangsydelse.

Om Integration:
Integration er en afdeling med 19 engagerede og ambitiøse medarbejdere, som hver dag arbejder på at få flere borgere i job og uddannelse, og en god start i Danmark. Medarbejdergruppen består af seks virksomhedskonsulenter, ni sagsbehandlere, to tolke og teamkoordinator.

Målet med vores indsats er, at borgerne skal opnå et selvstændigt og uafhængigt liv, gennem en koordineret støtte. Det primære fokus er at opnå varig- hel eller delvis beskæftigelse.

Vi udvikler hele tiden vores metoder og indsatser til gavn for borgere med forskellige behov i et tæt samarbejde med virksomheder, frivillige og andre samarbejdspartnere. Det er derfor vigtigt, at du trives med at arbejde i en organisation, hvor forandringer er en del af hverdagen, og hvor du er åben for at vi sammen udvikler vores faglige tilgang.

Som virksomhedskonsulent bliver din opgave, at:

  • inspirere og motivere borgerne til at udvikle egne ressourcer henimod arbejdsmarkedet
  • matche borgere og virksomhed med henblik på at etablere virksomhedspraktik, løntilskud og lønnede timer
  • opsøge lokale virksomheder samt afdække deres behov for arbejdskraft
  • afdække borgers kompetencer og potentialer i forhold til arbejdsmarkedet
  • afholde etableringsmøder, opfølgningssamtaler og sikre progression i udvikling af arbejdsevnen
  • vejlede om forsikringsforhold, bevilge arbejdsbeklædning og registrere i vores fagsystemer (Vitas og Fasit)
  • udarbejde skriftlig dokumentation til brug for sagsbehandlingen

Vi har et fagligt stærkt team med mange forskellige kompetencer og vil kunne give dig en rigtig god introduktion til arbejdet.

Det er en forudsætning, at du:

  • har erfaring med målgruppen af borgere der ud over ledighed har psykiske og/eller fysiske og/eller sociale udfordringer, eller du har en socialfaglig uddannelse
  • kan sætte borgers kompetencer og ønsker i spil i værdifulde virksomhedsforløb, hvor din tro på borgers fremtid på arbejdsmarkedet kommer klart til udtryk
  • har lyst til at være en del af et team, hvor man tænker højt og bringer sin viden, meninger og holdninger i spil på en konstruktiv måde
  • er systematisk i dit arbejde og har god datadisciplin
  • er serviceminded, og at du gør en dyd ud af at behandle både borgere såvel som samarbejdspartnere med en respektfuld og anerkendende tilgang
  • er nysgerrig, handlekraftig og tydelig, når du kommunikerer
  • har kørekort

Det er en fordel, at du:

  • har indgående kendskab til de lokale arbejdsmarkedsforhold, uddannelsesforhold og jobmuligheder
  • har kendskab til eller erfaring fra beskæftigelsesområdet
  • har erfaring med at finde praktikker til borgere i målgruppen
  • har erfaring med at bruge tolk eller elektroniske hjælpemidler til oversættelse

Arbejdsdagen kan bestå af:

  • Etablering og opfølgning på virksomhedspraktik, løntilskudsjob og lønnede timer
  • Dokumentation i form af journalnotater, statusbeskrivelser, afgørelser mv.
  • Sparring med kolleger
  • Deltagelse i feedbackfællesskaber med kollegaer, hvor vi giver hinanden feedback i borgersamtalerne med henblik på at understøtte borgerinddragelsen

Rammen for vores arbejde er med afsæt i beskæftigelsesmålene og gældende lovgivning. Vi arbejder med en coachende og empowermentorienteret tilgang. Her er fokus på at borgeren er ekspert på egne behov, og hvad der skal til for at komme videre i forhold til arbejdsmarkedet, inden for de rammer vi har.

Vi tilbyder:

  • En arbejdsplads hvor godt arbejdsmiljø og medindflydelse er med til at sikre en høj faglighed i opgaveløsningen
  • En afdeling med høj trivsel og god stemning
  • At du bliver en del af vores introduktionsprogram og får en kollega som mentor
  • Mulighed for personlig og faglig kompetenceudvikling
  • Et kontinuerligt fokus på at omsætte det, vi kan se, virker i vores praksis
  • Nem adgang til offentlig transport

Der er tale om en fast stilling som virksomhedskonsulent på 37 timer, med ansættelse hurtigst muligt og senest 1. januar 2025.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.

Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Claus Bak på tlf. 2913 7061.

Ansøgningsfrist søndag 3. november 2024. Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag 13. november 2024.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere.

Afdeling: Jobcenter Silkeborg - Jobrehabilitering og Integration

Ansøgningsfrist: 03 November 2024

Placering: Drewsensvej 60, 8600, Silkeborg, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Silkeborg Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 03.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Silkeborg Kommune

Søvej 1, 8600 Silkeborg

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2666214//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.