Få opslag som dette inden alle andre

Fagligt funderet vuggestuepædagog/sporskiftepædagog til det lille børnehus Stjerneskuddet i Vanløse | Københavns Kommune

Københavns Kommune



Fagligt funderet vuggestuepædagog/sporskiftepædagog til det lille børnehus Stjerneskuddet i Vanløse
Genopslag

Brænder du for relationsarbejde og pædagogisk udvikling for vuggestuebørn? Og vil du være med til at udvikle inspirerende læringsmiljøer og klare genkendelige rammer for dagens opbygning?
Så er du måske den, vi søger!

Hos os i Stjerneskuddet – en lille integreret daginstitution mellem Flintholm Station og Vanløse Station – er vi i fuld gang med at videreudvikle husets pædagogik og værdier. Målet er en rød tråd i husets pædagogiske profil og praksis med barnet i centrum.

Vi søger en dedikeret pædagog på 37 timer om ugen, der ønsker at bidrage med nysgerrighed og engagement til vores vuggestuegruppe, og som sammen med resten af huset vil arbejde målrettet for at skabe:

  • et fælles fundament og et fælles sprog, med henblik på at skabe sammenhæng i vores arbejde
  • fokus på hverdagens rutiner, hvor vi lægger vægt på hverdagspædagogik, der udnytter de daglige rutiner og situationer til at skabe læringsmuligheder for alle børn
  • inspirerende og stimulerende lærings- og legezoner, der skal inspirere og stimulere børns læring og kreativitet, som er tydelige at afkode, og hvor barnets perspektiv er centralt
  • klare rammer for dagens gang og personalets positionering, hvor struktur og tydelighed værdsættes, for herigennem at skabe tryghed og forudsigelighed for både børn og medarbejdere – målet er en klart organiseret hverdag, hvor alle voksne kender deres roller, og hvor vi deler os op i små grupper om formiddagen, så vi kan være nærværende over for børnene og planlægge ud fra deres individuelle behov, for vi ved, at når der er styr på organiseringen, så smitter det i høj grad af på kvaliteten
  • opdeling i mindre grupper for at sikre flere målrettede og individuelle læringsmiljøer, samt skabe bedre betingelser for længerevarende samspil
  • en evalueringskultur, der bl.a. er databaseret, og hvor vi kontinuerligt vurderer og reflekterer over vores pædagogiske praksis for at sikre høj kvalitet og udvikling

Det er vigtigt for os, at du er fagligt funderet og tager udgangspunkt i pædagogfaglige begrundelser i dit arbejde med børnene. For os handler faglighed i vuggestuehøjde om bl.a. at sidde på gulvet sammen med børnene, følge deres nysgerrighed og tage sig god tid til, at børnene kan gøre tingene selv, så de lærer at være selvhjulpne. Derudover skal du være samarbejdsorienteret, for vi ønsker at være et hus, som samarbejder på tværs af stuerne og får det bedste ud af hinandens kompetencer.

Stjerneskuddets personalegruppe er en blanding af stabile medarbejdere, der har været der i mange år, og unge, der skal videre i uddannelse efter en tid som pædagogmedhjælpere hos os. I Stjerneskuddet har vi ugentlige stuemøder med fokus på planlægning, børn og evaluering, samt tre sammenhængende pædagogiske dage hvert andet år.

Vi er en del af Brønshøj/Vanløse Klynge F og arbejder i sprog- og motoriknetværk på tværs af klyngens enheder.

Vi har fokus på et anerkendende følgeskab, hvor kerneopgaven er helt central, og hvor det forventes at alle bidrager til et arbejdsfællesskab, der strækker sig på tværs af huset. Her forventer vi, at alle hjælper hinanden på tværs af vuggestue og børnehave i en god og respektfuld omgangstone.

Ansættelsesvilkår
Vi forventer, at du kan starte den 1. december 2024 eller snarest herefter.

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst med Københavns Kommune.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information
Vil du vide mere eller besøge institutionen, så kontakt pædagogisk leder Line Larsson på 21 60 08 69. Du kan også læse mere om Stjerneskuddet her.

Er du uddannet pædagog og har erfaring med eller interesse for ovenstående fokusområder, så søg stillingen.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg via linket senest fredag den 22. november 2024
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler løbende.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg senest i dag (22.11.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Kommune

Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2666371//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.