Få opslag som dette inden alle andre

Konsulent med strategisk mindset og stærke proceskompetencer

Vejle Kommune



Tænker du strategisk, og er du vant til at lede projekter og holde hånd i processer i en stor, politisk styret organisation? Kan du, i tæt samarbejde med kolleger, udføre professionel betjening af ledelse og direktør? Så er du måske vores nye kollega i Økonomi- & -Arbejdsmarkedsforvaltningen.

Om jobbet
Vi søger en dygtig konsulent, som kan understøtte forvaltningens strategiarbejde og bidrage til at udvikle og implementere øvrige vigtige dagsordener i forvaltningen og på tværs af kommunen. Opgaverne indebærer blandt andet;

  • understøttelse af direktør, chefgruppe og forvaltningens øvrige ledelse
  • ansvar for forvaltningens strategiarbejde
  • forberedelse og facilitering af processer
  • ledelse af tværgående, organisatoriske og øvrige strategisk vigtige projekter
  • koordinering af sager, forberedelse af dagsordener, mødematerialer mm.
  • planlægning og afvikling af lederseminarer

Dine kvalifikationer
Du har en relevant videregående uddannelse på kandidatniveau samt erhvervserfaring med lignende opgaver, gerne fra en anden politisk styret organisation.

Derudover lægger vi vægt på, at:

  • du er en dygtig projekt- og procesleder
  • du har stærke analytiske og sproglige kompetencer og kan formidle sagens kerne kort og præcist
  • du har indsigt i, forstår og kan begå dig i en politisk styret organisation
  • du evner at navigere mellem de forskellige interessenter og niveauer på tværs af organisationen – fra det strategiske/politiske niveau til driftsniveau
  • du har fingeren på pulsen inden for samfundstendenser og strategisk vigtige områder i kommunerne

Hvem er du?
Nøglen til at finde de gode løsninger ligger i dine gode samarbejdsevner. Du motiveres af at bringe struktur, kvalitet og en god proces ind i en ofte uforudsigelig hverdag.

Som person er du derfor:

  • Struktureret og har en systematisk tilgang til opgaverne
  • Selvstændig i din opgaveløsning og god til at være en del af et team, ligesom du er åben for sparring og for at lære nyt
  • Fortrolig med at have ansvar også for større projekter
  • Dynamisk og trives med en omskiftelig arbejdsdag
  • Imødekommende og god til at opbygge relationer

Derfor skal du vælge os
Vi er et team, hvor vi bakker hinanden op, og har tillid til hinanden, og hvor vi holder fokus på opgaveløsningen, samarbejde og koordinering. Vi har en uformel omgangstone med plads til humor og gode snakke om det, der rører sig omkring os.

Som vores nye kollega kan du se frem til at blive en del af et team på syv personer, hvor vi spiller hinanden gode gennem faglig sparring og gerne giver hinanden en hjælpende hånd. Herudover kan du glæde dig til:

  • Et arbejde helt tæt på topledelsen i Økonomi- & Arbejdsmarkedsforvaltningen
  • En central placering med en stor kontaktflade
  • Et dynamisk og spændende arbejdsmiljø
  • Fagligt velfunderede, engagerede og søde kolleger
  • Mulighed for selvstændighed i opgaveløsningen
  • Gode rammer og muligheder for fortsat udvikling

Om os
Strategi & Ledelse er en del af afdelingen Strategi & Udbud i Økonomi- & Arbejdsmarkedsforvaltningen. Vi udfører klassiske stabsfunktioner som ledelsesunderstøttelse, betjening af politisk udvalg, PA-funktion, juridisk bistand samt kommunikationsopgaver.

Strategi & Udbud består i alt af 26 kolleger, som beskæftiger sig med udbud, GDPR, contract management samt forsikring og administration.

Du får mulighed for løbende at tilrettelægge dit arbejde fleksibelt, og vi har mulighed for hjemmearbejdsdage.

Vejle er Danmarks femte største kommune, og vi fortsætter den rivende befolkningsudvikling. Vi har en meget robust økonomi, som gør det muligt at investere i fremtiden, og dermed arbejde videre med vores ambitiøse visioner og strategier. Økonomi- & Arbejdsmarkedsforvaltningen er, ud over Arbejdsmarkedsområdet, omdrejningspunktet for de tværgående funktioner omkring budgetlægning, regnskab, udbud, digitalisering og IT.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Stabschef for Strategi & Udbud Malene Gros Poulsen på telefon 29 65 75 93

Ansøgningsfristen er den 11. november 2024. Første runde samtaler afholdes den, 19. november og anden runde samtale afholdes den 22. november. Vi anvender opgavecase i forbindelse med anden samtalerunde, og indhenter reference forud for ansættelse.

Stillingen er på 37 timer ugentligt og med løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation med afsæt i dine kvalifikationer. Dit arbejdssted er Vejle Kommune, Skolegade 1 i Vejle.

Vi vil gerne have, at du starter januar 2025

Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Vejle Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 11.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Vejle Kommune

Skolegade 1, 7100 Vejle

Trekantområdet er lige uden for døren, Århus kan nås på 45 minutter, København og Hamborg på under 3 timer og så ligger Billund Lufthavn i baghaven. Det giver masser af jobmuligheder, faktisk 600.000 inden for en times kørsel. I Vejle alene er der mere end 50.000 arbejdspladser og der kommer hele tiden flere til. Det betyder også at hvis du skifter job eller bliver ledig, så er der stor chance for hurtigt at finde nyt job, uden at du og din familie behøver at flytte.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2666552//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.