Få opslag som dette inden alle andre

Ekspert i brugercentreret design? Skab digitale værktøjer til at styrke unges mentale trivsel

Region Syddanmark


Mindhelper.dk er et digitalt univers for unge om mental trivsel.

Vi tilbyder en bred vifte af ressourcer, herunder online-forløb, appen “Ro”, podcasts og artikler om emner som kærestesorg, ensomhed, stress og angst – alt sammen med det formål at forebygge mistrivsel.

Vi har netop fået til et spændende projekt i 2025-2026, hvor vi skal udvikle og udbrede vores tilbud, så endnu flere unge i Region Syddanmark kan få gavn af dem.

En grundtanke i projektet er, at vi skal udvikle tilbud i tæt samarbejde med unge. Derfor søger vi en konsulent med solid erfaring og viden inden for brugercentreret design som kan hjælpe os med at udvikle løsninger, der matcher de unges behov og styrker deres mentale trivsel.

Dine opgaver bliver bl.a. at:

  • Rekruttere deltagere til paneler, workshops og tests.
  • Planlægge og facilitere månedlige møder i ungepanel og studievejlederpanel.
  • Gennemføre workshops, fokusgruppeinterviews og 1:1-interviews med unge og fagfolk.
  • Planlægge og udføre usability-tests af indhold, design og funktionalitet.
  • Formidle test- og undersøgelsesresultater til udviklingsteamet, der består af bl.a. kommunikationsfolk og webdesignere.
  • Bidrage som inspirator og fagligt fyrtårn inden for brugercentreret design i Udviklings- og Implementeringsenheden i Center for Digital Psykiatri, som Mindhelper-teamet er en del af.

Om dig
Vi forestiller os, at du:

  • Har uddannelsesmæssig baggrund inden for brugercentreret design samt solid praktisk erfaring med brugercentreret design - gerne specifikt i forhold til udvikling af digitale løsninger.
  • Har en bred værktøjskasse fyldt med teknikker og metoder til at facilitere engagerende og værdiskabende processer – og evnen til at anvende de rette teknikker på de rette tidspunkter. Fx. How Might We-spørgsmål, card sorting, User Journey Mapping, persona-udvikling og lignende teknikker.
  • Har viden og erfaring med kvalitative metoder - herunder facilitering af workshops, fokusgruppeinterviews, interviews etc.
  • Er udadvendt, tillidsvækkende og god til at få deltagere til at slappe af og åbne op - også i samtaler om følsomme emner.
  • Har erfaring med at integrere usability-tests i arbejdsgange, så de bliver en naturlig og effektiv del af udviklingsprocessen.
  • Har erfaring med at udvikle prototyper, både papirprototyper og gerne også interaktive prototyper i værktøjer som Figma.
  • Er god til at formidle observationer fra undersøgelser og tests til udviklingsteamet på en overskuelig og samtidig nuanceret måde.

Vi arbejder ud fra metoden designtænkning i Center for Digital Psykiatri. Det er derfor en fordel, hvis du har viden om og dokumenteret erfaring med denne eller lignende brugercentrerede udviklingsmetoder.

Lidt om Mindhelper
Mindhelper-teamet består af en god blanding af kommunikationsfolk, webspecialister og psykologfaglige kolleger. Vi er ambitiøse og drevet af et stærkt ønske om at gøre en forskel for unge, men vi husker også at hygge os, grine og støtte hinanden.

Vi arbejder aktuelt på et redesign af Mindhelper.dk.

Projektet er forankret i Center for Digital Psykiatri, der er en del af Psykiatrien i Region Syddanmark.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer ugentligt. Der er tale om en foreløbig 2-årig stilling.

Dit arbejdssted bliver Center for Digital Psykiatri, Heden 11, 5000 Odense C.

Vi forventer, at du kan starte hos os den 1. januar 2024 eller snarest muligt.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder på Mindhelper Jakob Mejlholm på telefon 24 79 79 30 eller

Søg stillingen
Ansøgningsfrist er torsdag den 14. november 2024.
Samtaler afholdes torsdag den 21. november 2024 hos Center for Digital Psykiatri på adressen Heden 11, 5000 Odense C.

Vi glæder os til at høre fra dig!
Afdeling: Center for Digital Psykiatri

Stillingsbetegnelse: Konsulent

Arbejdstid: 37

Arbejdssted: Odense

Ansøgningsfrist: 14-11-2024



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 14.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag
Få opslag som dette inden alle andre


Region Syddanmark

Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2666616//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.