Få opslag som dette inden alle andre

Vil du være med til at skabe fremtidens sundhedsvæsen som administrerende sygehusdirektør på Esbjerg Grindsted Sygehus?

Region Syddanmark


Den nye sundhedsreform skal ud og leve, og det åbner op for en helt unik mulighed.
Vi får brug for en dedikeret sygehusdirektør, der sammen med den øvrige direktion vil gå forrest i forandringerne og føre sygehuset trygt igennem transformationen, hvor det nære og sammenhængende sundhedsvæsen er i fokus.
Stræber du efter et tillidsfuldt og tæt samarbejde med det omgivende samfund, og ser du samtidig dig selv som en ambassadør for et tæt lokalt og regionalt samarbejde, hvor vores naturlige udgangspunkt er høj kvalitet og altid at sætte patienterne først?
Formår du at være strategisk, og i samarbejde med den øvrige direktion, at sætte retning og skabe resultater gennem medarbejdere med høj trivsel, kompetencer og medmenneskelighed?
Så er du måske vores nye administrerende sygehusdirektør på Esbjerg Grindsted Sygehus?

Om Esbjerg Grindsted sygehus
Esbjerg Grindsted Sygehus er en af Region Syddanmarks fem sygehusenheder med aktiviteter i Esbjerg, Grindsted og Brørup. Sygehuset er et universitetshospital inden for forskning og uddannelse.

Sygehuset beskæftiger ca. 3.000 medarbejdere, og tilbyder diagnostik, behandling, service og pleje af høj kvalitet til gavn for patienter, pårørende og borgere i Region Syddanmark. Hvert år har sygehuset ca. 33.000 indlagte patienter og omkring 390.000 ambulante besøg. Vi arbejder efter en ambitiøs patient- og medarbejderdagsorden.

På Esbjerg Grindsted Sygehus har vi et tillidsfuldt og tæt samarbejde med det omgivende samfund. Det gælder både i forhold til det lokalsamfund, vi er en del af, hvor vi forsøger at interagere positivt og spille en synlig rolle som ”vores sygehus”. Det gælder også i forhold til kollegerne i kommunerne og praksis i vores optageområde, samt de øvrige sygehusenheder, hvor vi i fællesskab arbejder på at finde nye løsninger og indsatser, der kan være med til at forbedre forløbene for vores patienter og styrke forebyggelsesindsatsen.

Esbjerg Grindsted Sygehus er et veldrevet sygehus med en ekspansiv strategi. Link:Strategi

Sygehusest er kåret som anden bedste mellemstore sygehus med høj patient- og medarbejdertilfredshed. Derudover har vi en sund økonomi og balance i budgettet. Det er et godt og solidt fundament at stå på, når vi ser ind i en fremtid med en ny og spændende transformation af sundhedsvæsnet.

Ledelsesopgaven de kommende år
En ny sundhedsreform med nye visioner er på vej. Det indebærer bl.a.:

  • Behandling tættere på borgerne
  • Nye kronikerpakker og patientrettigheder
  • Bedre digitale sundhedstilbud
  • Ny struktur og sundhedsråd

Det kræver en direktør, der sammen med de to andre direktører i direktionen, kan føre sygehuset trygt igennem transformationen. Vi har derfor brug for en direktør, der går foran i forandringerne, som ser transformationen af sundhedsvæsnet som en helt unik mulighed, og som samtidig vil være med til at videreudvikle på gode tiltag.

Den lægelige uddannelse, der er en stor succes i Esbjerg skal udvides. Udvidelsen bliver med både flere kandidatstuderende og bachelorstuderende, og det vil kræve et særligt fokus i de kommende år. Vi forventer at uddannelsen vil bidrage positivt til vores fremtidige rekruttering.

Sammen med de to andre direktører udgør du som administrerende sygehusdirektør den øverste ledelse på Esbjerg Grindsted Sygehus. Sygehusdirektionen refererer til regionsdirektøren i Region Syddanmark.

Direktionen på Esbjerg Grindsted Sygehus er en del af koncernledelsen i Region Syddanmark. En væsentlig del af direktionens arbejde er også opgaver på tværs af regionen - herunder at tænke lokale beslutninger ind i et regionalt perspektiv, samt at bidrage til at finde regionale løsninger, der sikrer gode patientforløb.

Inden for rammerne af regionsrådets beslutninger og visionen for Region Syddanmark vil du sammen med den øvrige sygehusdirektion have et overordnet ansvar for blandt andet at;

  • udvikle og sætte rammerne for strategien og bringe Esbjerg Grindsted Sygehus godt ind i fremtiden.
  • skabe rammer og vilkår, også digitalt, som understøtter en optimal patientbehandling af høj kvalitet.
  • skabe gode rammer for forandring, fornyelse og transformation og understøtte at vi er opsøgende og innovative.
  • styrke rammerne for den sammenhængende og tværsektorielle indsats, og behandling tættere på.
  • fortsat styrke og udvikle en kultur og en praksis, hvor patienten er først og inddrages.
  • skabe rammer for, at sygehusene også fremadrettet har et godt, sundt og trygt arbejdsmiljø og er en attraktiv arbejdsplads, der kan fastholde og tiltrække gode kollegaer.
  • indgå i et tæt og tillidsfuldt samspil med den øvrige direktion og sygehusets afdelinger.
  • kommunikere Esbjerg Grindsted Sygehus strategi, mål, indsatsområder, resultater, og de værdier, sygehuset bygger på, både internt og eksternt.
  • samarbejde med regionens administration og regionens øvrige sygehuse, samt tænke lokale beslutninger ind i et regionalt perspektiv.
  • repræsentere regionen og indgå i regionale og nationale arbejdsgrupper.

Den rette kandidat
Du har erfaring med ledelse fra en større kompleks organisation og vi forventer, at du har en stor indsigt i de faglige og organisatoriske udfordringer, der er inden for sygehusvæsenet og den øvrige del af sundhedssektoren. Dette indebærer tværsektoriel forståelse, sundhedsfaglig indsigt og erfaring med strategisk arbejde inden for sundhedssektoren og med patienterne i fokus.

Du evner at drive forandringer med inddragelse og engagement samtidig med, at du har interesse for, og indsigt i den daglige drift og den nære ledelsesopgave.Vi forventer derfor også, at du har betydelig ledelseserfaring, og kan dokumentere ledelsesresultater.

Da opgaverne i direktionen spænder bredt og fordeles imellem direktionen efter kompetencer, interesse og erfaring, kan din uddannelsesmæssige baggrund enten være samfundsfaglig eller en sundhedsfaglig.

Det er endvidere væsentligt, at du kan identificere dig med Esbjerg Grindsted Sygehus og Region Syddanmarks værdier og ambition om at ”sætte patienten først”.

Herudover lægges vægt på, at du;

  • kan skabe og understøtte gode relationer og er team- og samarbejdsorienteret.
  • har udprægede kommunikative og formidlingsmæssige egenskaber.
  • har en fleksibel og tilgængelig arbejdsform og samtidig fremstår tillidsskabende med en naturlig autoritet og gennemslagskraft, der skaber tydelighed i prioriteringer og beslutninger.

Vilkår
Løn- og ansættelsesform efter gældende overenskomst. Der tilbydes kontraktansættelse.

Tiltrædelse
Stillingen ønskes besat 1. januar 2025 (eller efter nærmere aftale)

Yderligere oplysninger
Du kan læse meget mere om organisation, opgave og personprofil via dette link: Stillings- og personprofil

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte regionsdirektør Jane Kraglund, tlf. 28 99 32 40.

Ansøgningsfristen
Send din ansøgning senest d. 3. november 2024. Vi afholder 1. samtalerunde 8. november og 2. samtalerunde 15. november. Mellem 1. og 2. samtalerunde vil vi anvende en personlighedstest.

Afdeling: Direktion

Stillingsbetegnelse: Direktør

Arbejdstid: Fuldtid

Arbejdssted: Esbjerg

Ansøgningsfrist: 03-11-2024



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 03.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag
Få opslag som dette inden alle andre


Region Syddanmark

Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2666631//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.