Få opslag som dette inden alle andre

Vil du være med til at styrke trivslen blandt unge i Region Syddanmark?

Region Syddanmark


Mindhelper.dk er et digitalt univers for unge om mental trivsel.

Vi tilbyder en bred vifte af ressourcer, herunder online-forløb, appen “Ro”, podcasts og artikler om emner som kærestesorg, ensomhed, stress og angst – alt sammen med det formål at forebygge mistrivsel.

Vi har netop fået midler til et spændende projekt i 2025-2026, hvor vi skal udvikle og udbrede vores tilbud, så endnu flere unge i Region Syddanmark kan få gavn af dem.

Derfor søger vi en engageret kollega, der skal besøge ungdomsuddannelser i hele Region Syddanmark og præsentere vores tilbud for unge, studievejledere, lærere og andre ressourcepersoner.

Dine opgaver bliver bl.a. at:

  • Udvikle et koncept for besøg på ungdomsuddannelser i samarbejde med kolleger i Mindhelper-teamet, og løbende evaluere og justere det baseret på erfaringer og feedback.
  • Planlægge, strukturere og gennemføre besøg på ungdomsuddannelser, hvor du præsenterer vores indhold for elever, studievejledere, rektorer, elevråd m.fl.
  • Opbygge og vedligeholde netværk med studievejledere og andre ressourcepersoner, samt støtte dem i at integrere vores tilbud i deres arbejde.
  • Indhente input fra unge og studievejledere til, hvordan vi kan forbedre vores eksisterende tilbud og udvikle nye løsninger, der matcher deres behov.
  • Holde oplæg om Mindhelper for elever og personale, samt facilitere undervisning og workshops baseret på vores forskellige tilbud.
  • Følge op på besøg ved at kontakte studievejledere og andre ressourcepersoner, og opfordre dem til at tilmelde sig vores nyhedsbrev eller bestille trykte materialer om vores forskellige tilbud.

Om dig
Måske er du kommunikationsuddannet, men det kan også være at du har en baggrund inden for undervisning, vejledning, folkesundhedsvidenskab eller lignende.

Det vigtigste er, at du er en dygtig og troværdig formidler både mundtligt og skriftligt, der med overbevisning og begejstring kan fortælle elever og ansatte på ungdomsuddannelser om vores forskellige tilbud. Fx. på en morgensamling med 300 elever.

Har du erfaring med at undervise og eventuelt holde oplæg om mental trivsel for unge, så er det en fordel.

Herudover er det vigtigt, at:

  • Du er systematisk, så du kan planlægge og strukturere besøgsrunden med sikker hånd.
  • Du er udadvendt, initiativrig, tillidsvækkende og god til at skabe relationer - både til unge og voksne på ungdomsuddannelser.
  • Du er god til at opfange ønsker og behov og spotte muligheder for, hvordan vi kan udvikle og udbrede Mindhelper.dk, så tilbuddet kan gøre en endnu større forskel.
  • Du har kørekort og er klar på at tilbringe mange timer på de syddanske landeveje - herunder også at overnatte på hotel, når det er mest hensigtsmæssigt.
  • Du har blik for, hvordan vi kan udvikle og optimere vores besøgskoncept, så vi får mest muligt ud af besøgene.

Rent praktisk så skal du køre ud til ungdomsuddannelser i hele regionen. Center for Digital Psykiatri stiller en bil til rådighed, der skal hentes og afleveres ved vores kontor i Odense C.

Lidt om Mindhelper
Mindhelper-teamet består af en god blanding af kommunikationsfolk, webspecialister og psykologfaglige kolleger. Vi er ambitiøse og drevet af et stærkt ønske om at gøre en forskel for unge, men vi husker også at hygge os, grine og støtte hinanden.

Vi arbejder aktuelt på et redesign af Mindhelper.dk.

Projektet er forankret i Center for Digital Psykiatri, der er en del af Psykiatrien i Region Syddanmark.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer ugentligt. Der er tale om en foreløbig 2-årig stilling.

Dit arbejdssted bliver Center for Digital Psykiatri, Heden 11, 5000 Odense C.

Vi forventer, at du kan starte hos os den 1. januar 2025 eller snarest muligt.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder på Mindhelper Jakob Mejlholm på telefon 24 79 79 30 eller

Søg stillingen
Ansøgningsfrist er torsdag den. 7. november 2024.
Samtaler afholdes torsdag den 14. november 2024 hos Center for Digital Psykiatri på adressen Heden 11, 5000 Odense C.

Vi glæder os til at høre fra dig!
Afdeling: Center for Digital Psykiatri

Stillingsbetegnelse: Kommunikationsmedarbejder

Arbejdstid: 37

Arbejdssted: Odense

Ansøgningsfrist: 07-11-2024



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 07.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag
Få opslag som dette inden alle andre


Region Syddanmark

Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2666632//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.