Controller til Tican i Thisted
Curia
Lokation: Thisted
Tican er en international fødevarevirksomhed med produktion og salg af fersk og frosset svinekød. Virksomheden har specialiseret sig i slagtning, opskæring og udbening og har et stort fokus på en dynamisk og fleksibel service over for både leverandører og kunder.
Tican er kendt for at levere produkter af høj kvalitet og har et bredt sortiment, der imødekommer både nationale og internationale markeders behov. Eksporten til nogle af verdens mest kvalitetsbevidste markeder garanterer således, at der er konstant fokus på kvalitet og fødevaresikkerhed. 95% af Ticans produktion går til eksport. Afsætningen sker på tværs af markederne til såvel detailhandel, foodservice samt industrien.
Læs mere her
Controller til Tican i Thisted
Vil du bruge din viden og erfaring inden for regnskabsområdet til at sikre høj kvalitet i økonomifunktionen i en spændende vækstvirksomhed? Så har vi jobbet til dig.
Kompetent økonomifunktion
Som controller bliver du en del af en kompetent økonomifunktion med fem medarbejdere, som du kommer til at arbejde tæt sammen med. Du får rig mulighed for at bidrage til planlægning, tilrettelæggelse og udvikling i økonomifunktionen. Mange processer, procedurer og retningslinjer er åbne for gode ideer.
Dine opgaver bliver bl.a.:
- udarbejde månedsregnskaber
- spille en central rolle i udarbejdelsen af års- og perioderegnskaberne
- omkostningsanalyser
- deltage i regnskabsmæssige udviklingsopgaver
- arbejde aktivt på at forbedre og strømline arbejdsprocesserne i afdelingen
- udføre diverse ad hoc-opgaver og deltage i forskellige projekter
Erfaring med regnskab
Du har erfaring med regnskab og/eller revision, eventuelt fra en lignende stilling eller som revisorassistent/revisor. Du trives i et miljø, hvor du også skal kommunikere på engelsk. Men det afgørende er, at dine faglige kompetencer er indenfor økonomi og regnskab. Derudover lægger vi vægt på, at du:
- har flair for it-systemer – og især økonomisystemer (Tican anvender M3).
- har gode excel kompetencer.
- er god til at sætte dig ind i nye problemstillinger.
- har en løsningsorienteret indstilling og prioriterer videndeling.
- arbejder selvstændigt og ansvarsbevidst med et godt overblik, men er samtidig en holdspiller.
- som person er effektiv, omhyggelig og sætter dig hurtigt ind i nye opgaver – og følger dem helt til dørs.
- har et godt humør og udviser en fleksibel indstilling. Du er et ordensmenneske og sætter en ære i at overholde deadlines.
- du trives i et miljø, hvor du indgår i et tæt samarbejde med kollegaer med en anden faglig baggrund.
Fokus på udvikling og trivsel
Tican har et konstant fokus på udvikling, bl.a. ved at have dygtige og højt motiverede medarbejdere, der bliver mødt med tillid og muligheden for at tage et selvstændigt ansvar.
Træning og kompetenceudvikling har høj prioritet i hele organisationen. I rollen som controller får du mulighed for at præge stillingen, og der er særdeles gode muligheder for at udvikle dine faglige kompetencer.
Du bliver en del af en velfungerende arbejdsplads med gode kolleger – også på tværs af afdelinger, en uformel omgangstone og mulighed for sociale aktiviteter.
En attraktiv gagepakke (løn, pension, og sundhedsordning) samt en lang række personalegoder.
Søg stillingen
Ansøgning
Vi ser frem til at høre fra dig.
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: