Produktudvikler til udvikling af juridiske konferencer & certificeringer
JUC
Din nye rolle
I rollen, som internt betegnes som 'Development Specialist' vil du være en nøgleperson i udviklingen af konferencer og certificeringer målrettet toppen af dansk erhvervsliv. Denne stilling er ideel for dig, der er i begyndelsen af din karriere og ønsker at opbygge dine kompetencer i et dynamisk og læringsrigt miljø.
I denne alsidige stilling kombinerer du produktudvikling med opgaver inden for kommunikation og marketing, hvor dit primære fokus er at skabe og videreudvikle indhold, der matcher branchens krav og forventninger. Du vil samarbejde tæt med både konference- og programledere samt advokater og fageksperter for at udvikle innovative og værdiskabende koncepter. Du vil desuden have løbende dialog med undervisere, oplægsholdere og fageksperter for at sikre, at indholdet altid er af højeste kvalitet og tilpasset målgruppens behov.
Din indsats vil være med til at styrke væksten i JUC’s produktportefølje, som allerede på få år har skabt markante resultater og øget omsætningen betydeligt. Derudover vil du bidrage til den praktiske afvikling af arrangementerne i tæt samarbejde med vores Operations-afdeling, konferenceledere og eksterne lokationer – herunder eksklusive steder som Marriott.
Stillingen omfatter følgende opgaver med produktudvikling:
- Udvikling af nye konferencer og certificeringer
- Udvikling af nye programmer til eksisterende konferencer
- Dialog med konferenceledere blandt advokater og erhvervsledere om udvikling af koncepter og programmer til konferencer og certificeringer
- Dialog med indlægsholdere og undervisere blandt advokater, jurister, ledere og andre faglige eksperter om indlæg og indhold til konferencer og certificeringer
- Vinkling og beskrivelser af indlæg og indhold til programmer
- Lette honorarforhandlinger med konferenceledere, indlægsholdere og undervisere
- Opsætning af konferencer og certificeringer i JUC eventsystem, CRM, WebCMS mv.
Stillingen indebærer også en række kommunikations- og marketingopgaver, herunder:
- Tekstforfatning til brochurer, hjemmeside, mail- og SoMekampagner
- Udarbejdelse og opsætning af brochurer
- Opsætning mail- og SoMe-kampagner
- Videoproduktion til kampagner
Hvad vi tilbyder
En spændende rolle, hvor du får mulighed for at tage ansvar og udvikle dine kompetencer inden for produktudvikling og marketing. Du bliver en del af en dynamisk og førende virksomhed, som siden 2001 har leveret innovative og professionelle juridiske løsninger til det danske erhvervsliv. Som medarbejder hos JUC kan du se frem til en række fordele, du ikke vil gå glip af:
- En omfattende onboarding med læring og sparring fra et erfarent og kompetent Development team.
- At udvikle værdifulde uddannelsesprodukter af høj kvalitet i tæt samarbejde med interessante erhvervsfolk. Produkter der har samfundsmæssige agendaer, og gør en stor forskel for erhvervsfolk.
- At blive en del af en stærk og markedsledende virksomhed, som fortsat ekspanderer. Vores ambitiøse mål er at blive den største udbyder af juridisk efteruddannelse i Europa.
- En arbejdsplads placeret centralt i København, nemlig på unikke Axelborg, med udsigt over tivoli, og på tagterrassen kan du nyde en af Københavns bedste udsigter.
- In house gourmet kok og kantine, som ligeledes leverer maden til landets topadvokater.
- Medarbejdergoder og rabataftaler hos kaffebarer, vinbutikker, fitnesssteder m.m.
- Medarbejderarrangementer såsom bowling, vinsmagning, foredrag med interessante profiler og spilaftener. Og så er der selvfølgelig vores årlige sommerfest og julefrokost på nogle af Københavns mest eksklusive lokationer.
Din profil
Vi søger en engageret profil som er drevet af lysten til at lære, tage ansvar og skabe resultater i tæt samarbejde med et erfarent team. Du vil være et godt match, hvis du kan genkende dig selv i de fleste af nedenstående punkter:
- Du har en kommerciel tankegang og erfaring med produktudvikling, hvilket giver dig evnen til at omsætte idéer til værdifulde løsninger.
- Du trives i et dynamisk miljø med ad-hoc opgaver. Din fleksibilitet gør, at du nemt tilpasser dig forskellige opgaver og udfordringer.
- Du arbejder struktureret og har en analytisk tilgang til opgaveløsning– og har en bachelorgrad eller tilsvarende uddannelse inden for marketing eller kommunikation.
- Du er imødekommende og sætter pris på dialog med forskellige mennesker. Dine gode kommunikationsevner – både mundtligt og skriftligt – gør dig til en pålidelig samarbejdspartner for vores kunder.
- Du har flair for marketing og målgruppeanalyse, herunder formidling og vinkling af kommunikation til specifikke målgrupper.
Dit fremtidig team
Du bliver en del af et ungt og dynamisk team, der består af erfarne og dygtige profiler, og hvor kreativitet og innovation er i højsædet. Vi har et miljø, hvor der altid er plads til nye idéer, som løbende afprøves for at sikre, at vi konstant er på forkant med markedets udvikling. Du vil arbejde sammen med kommercielle talenter på et højt fagligt niveau, og her værdsættes en nysgerrig og åben tilgang til opgaverne. Afdelingen er kendetegnet ved et stærkt samarbejde og en høj grad af tillid, som er afgørende for, at vi kan levere ekstraordinære resultater.
Afdeling: JUC Group
Ansøgningsfrist: 01 December 2024
Placering: Axelborg, Vesterbrogade 4a, 1620, København V, Denmark
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: