Få opslag som dette inden alle andre

Praktikant til MEREGADE

GAME Denmark



Praktikant til udviklingsprojektet ‘MEREGADE’
Bliv praktikant på GAME’ s nyeste udviklingsprojekt med fokus på mødesteder og gadeidræt.

Kunne du tænke dig at få erfaring og kompetencer indenfor:

• Design-thinking i udviklingsarbejde omkring skabelsen af nye byrum som idrætsfaciliteter i Danmark.

• Koordinering og afvikling af projektarbejde med mange forskellige partnere. Herunder arkitekter, børn og unge, gadeidrætsmiljøer og kommuner.

• Udarbejdelsen af kommunikationsmateriale, som belyser udviklingsarbejdet i din praktikperiode.

Så er det måske dig vi søger i teamet ‘MEREGADE’.

OM STILLINGEN
I stillingen vil du sammen med teamets tre andre medarbejdere være med til udvikle et nyt facilitetskoncept i Danmark kaldet Street Hubs. Street Hubs er fremtidens sociale mødesteder for unge og gadeidrætsaktører, som skal udvikles og bygges under projektet MEREGADE. Udover, at du vil samarbejde med teamet, vil store dele af dine arbejdsopgaver også være med andre personer i GAME.

I MEREGADE skal vi over de næste fire år udbrede gadeidrætten i Danmark. Det skal vi bl.a. gøre ved at udvikle og bygge syv Street Hubs i Danmark. Lige nu er vi i gang med at udvikle faciliteter i Ringe, København og Kolding, samtidig med at vi danner nye partnerskaber med andre kommuner.

Vi skal i efteråret 2024 særligt i gang med inddragelsesfasen i København og Kolding i samarbejde med arkitekter, kommunen, gadeidrættens forskellige initiativer, børn og unge samt lokale institutioner. Netop denne udviklingsproces har du mulighed for at blive en del af!

Dine arbejdsopgaver vil være mangeartede, men de vil i høj grad bestå af koordinerende arbejde, hvor du vil være med til at koordinere diverse workshops og møder, vi skal have med kommende brugere af faciliteten. Det kan bl.a. være at lave en skoleworkshop i samarbejde med arkitekter, kommuner og lokale skole. Samtidig vil dine opgaver også bestå i at kommunikere og vidensdele om den indsats, vi laver på vores sociale platforme.

Derudover vil du bidrage i andre ad hoc opgaver omkring teamets daglige arbejde.

VI TILBYDER
Vi tilbyder en arbejdsplads med god energi og højt til loftet! I GAME får du mulighed for at føre dine idéer frem, og hvis du virkelig ønsker det, har du mulighed for at lave et stort arbejde og indtryk i løbet af din praktikperiode. Arbejdstiden vil være 30 timer ugentligt med høj fleksibilitet ift. praktikperiodens længde og den daglige tidsplan, så det passer i en hverdag med studie, arbejde og ferier mm.

I din praktikperiode vil du blive tilbudt en arbejdscomputer, der vil være gratis frokost, og månedligt holder vi fælles morgenmad samt sportstorsdage på kontoret. Det samler os alle, og gør at vi har et godt kollegialt forhold. Derudover vil det blive tilbudt en praktikantvejleder, som vil være din faste kontaktperson og afvikle månedlige 1-1 samtaler med dig om mål, trivsel og opgaver.

Vi forventer, at du:
• Er i gang med en relevant videregående uddannelse, enten på bachelor- eller kandidatniveau.

• Er ansvarlig og tør at sætte din viden fra din uddannelse i spil under praktikperioden.

• Er imødekommende og god til at indgå i sociale sammenhænge.

• Har interesse i innovative designprocesser og kreativ problemløsning.

• Er motiveret for at omsætte erfaringer og viden til produkter

• Har et stort drive og ikke er bange for at prøve nye tiltag af.

ARBEJDSSTED
GAME Streetmekka København, Enghavevej 82D, 2450 København SV.

RENT PRAKTISK
Praktikperioden finder sted i forårssemestret 2025 med opstart januar og afslutning i juni. Arbejdet vil normalt foregå i hverdagene, men der vil være muligt weekendarbejde ifm. events.

Praktikken er ulønnet.

SÅDAN ANSØGER DU
Din ansøgning skal uploades sammen med CV som én samlet PDF.

Brug venligst dette link til upload: PODIO, hvor du vælger den stilling, du søger. Send din ansøgning som en samlede PDF-fil.

Hvis du søger flere praktikstillinger i GAME, skal du uploade en ansøgning til hver stilling og skrive i ansøgningen, hvilke andre praktikstillinger du søger.

ANSØGNINGSFRIST
Samtaler afvikles løbende og opslaget tages ned, når vi har fundet den rette kandidat. Hvis du er interesseret i stillingen, opfordres du derfor til at sende en ansøgning med det samme.

VI ELSKER DIVERSITET!
Vi mener, at diversitet er vigtigt, og vi ved, at vores trivsel og innovationsevne forbedres ved diversitet. Hvis du er med på ovenstående, så søg stillingen og bidrag til mangfoldighed i GAME med lige præcis den person, du er.

BØRNS RETTIGHEDER & CODE OF CONDUCT
GAME’s rekrutteringsprocedure afspejler vores høje standarter for beskyttelse af alle i GAME, med særlig fokus på børn og unge i vores aktiviteter og programmer. Alle medarbejdere i GAME skal underskrive GAME’s Code of Conduct, give samtykke til at GAME indhenter børneattest samt give referencer.

OM GAME
GAME er en innovativ gadeidrætsorganisation og er anerkendt som en af verdens 150 bedste NGO’er. GAME blev grundlagt i 2002 i Danmark med missionen om at skabe varige sociale forandringer gennem ungeledet gadeidræt og gadekultur. GAME etablerer nyskabende faciliteter og uddanner unge til ledere og rollemodeller inden for gadeidræt og civilsamfund i Europa, Mellemøsten og Afrika.

Vi opfordrer dig til at læse mere om GAME’s arbejde på GAME.ngo.

Læs her, hvordan GAME opbevarer og behandler dine persondata.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos GAME Denmark



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


GAME Denmark

Enghavevej 82 D, 2450 København SV

GAME er en non-profit organisation, som arbejder med gadeidræt og streetkultur. Vi uddanner unge til at drive træninger i streetbasket, gadefodbold og street dance i boligområder over hele Danmark, og i gadeidrætshuse i København, Esbjerg, Viborg og Aalborg. Vi arbejder også i Norge, Grønland, Ghana, Jordan, Libanon, Tunesien og Somaliland.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2666852//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.