Få opslag som dette inden alle andre

Ansvarlig for monitorering, evaluering og læring hos DH

Foreningen Globalnyt



Job: Ansvarlig for monitorering, evaluering og læring hos DH
Er du passioneret omkring data, evaluering og læring? Vil du være med til at sikre, at vores indsatser skaber en reel forskel for mennesker med handicap verden over? Så er du måske vores nye MEL-ansvarlige i Danske Handicaporganisationer (DH).

Om jobbet
I DH arbejder vi for at forbedre vilkårene for mennesker med handicap – både i Danmark og internationalt. Vores internationale samarbejde fokuserer på at fremme rettigheder og inklusion af mennesker med handicap i udviklingslande gennem partnerskaber, politisk fortalerarbejde og forvaltning af Handicappuljen.

Som MEL-ansvarlig bliver du den centrale figur i at udvikle, implementere og drive vores monitering-, evaluering- og læringssystemer (MEL) på tværs af DH’s internationale udviklingssamarbejde. Du vil være ansvarlig for at sikre, at vi løbende evaluerer og lærer af vores indsatser, så vi kan dokumentere vores resultater, videreudvikle vores indsatser og fortsat styrke vores indflydelse.

Dine hovedopgaver vil være:

  • Videreudvikling af MEL-systemer for DH’s udviklingssamarbejde – herunder udvikling af resultatrammer, system for afrapporteringer og opsamling af læring samt bidrag til håndbøger og manualer på området.
  • Ansvarlig for indsamling af data til årsrapport og øvrig dokumentation til donorer og interessenter.
  • Rådgivning af medlemsorganisationer i forbindelse med projekt- og programansøgninger til Handicappuljen og kvalitetssikring af MEL-systemerne i DH’s partnerskaber.
  • Kapacitetsopbygning inden for MEL målrettet danske handicaporganisationer og sydpartnere.
  • Igangsættelse af relevante læringsstudier mv.

Vi leder efter dig, der…

  • Har solid erfaring med MEL fra en lignende rolle i en NGO, international organisation eller fond.
  • Har stærke analytiske og kommunikative evner og kan omsætte data til konkrete læringspunkter og anbefalinger.
  • Er struktureret, nysgerrig og god til at udvikle logiske systemer og samarbejde på tværs af kulturer og fagligheder.
  • Er dygtig til at facilitere læring og vidensdeling i organisationer.
  • Har en relevant videregående uddannelse inden for samfundsvidenskab, udviklingsstudier, evaluering eller lign.
  • Taler og skriver dansk og engelsk på højt niveau.

Vi tilbyder…

  • En hverdag fyldt med spændende udfordringer, hvor du får stor indflydelse på din egen arbejdsdag.
  • Mulighed for at være med til at forme og videreudvikle DH’s arbejde med MEL.
  • Et stærkt fællesskab med dedikerede kolleger, der brænder for at skabe forandring for mennesker med handicap.
  • Fleksible arbejdsvilkår og mulighed for hjemmearbejde.

Du kan læse mere om DH’s internationale udviklingssamarbejde på vores hjemmeside her.

Stillingen indgår i DH’s afdeling for internationalt samarbejde, der består af otte engagerede kolleger. Sammen med resten af DH’s sekretariat med i alt 35 medarbejdere, arbejder vi for at gøre en forskel og skabe konkrete resultater for mennesker med handicap.

Stillingen er en fuldtidsstilling, og der vil være rejseaktivitet. Hvorvidt stillingen bliver på konsulent- eller chefkonsulentniveau, afhænger af kandidatens kvalifikationer og erfaring. Løn og ansættelsesvilkår forhandles i henhold til DH’s overenskomst.

Som arbejdsplads værner vi om et velfungerende arbejdsmiljø og godt kollegaskab på tværs af organisationen, og vi ønsker at bidrage til en god balance mellem arbejds- og privatliv. Vi arbejder i verdens mest tilgængelige kontorhus lige ved Høje Taastrup station.

Praktisk information
Send din ansøgning, CV og eksamenspapirer via vores ansøgningssystem senest den 4. november 2024. Vi forventer at afholde første runde samtaler den 7. og 8. november og håber at byde dig velkommen snarest muligt og senest den 1. januar 2025.

Har du spørgsmål? Kontakt International chef Line Brøgger Kjærgaard på +45 61718027 (tilgængelig i uge 44).

Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge – uanset køn, alder, religion, handicap eller etnisk baggrund. Vi glæder os til at høre fra dig!

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Foreningen Globalnyt



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 04.11.2024
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Foreningen Globalnyt

Pile Alle 41, kl. tv., 2000 Frederiksberg

Globalnyt er Danmarks førende nyhedstjeneste om dansk og global udviklingssamarbejde samt kultur, miljø, økonomi og politik i landene i Afrika, Asien og Latinamerika. Vi bringer historier om en verden i udvikling, som andre medier overser eller undervurderer.

Arbejdspladsen har lige nu 6 medabejdere med videregående uddannelsesbaggrund. I sidste periode ansatte de 1 færdiguddannede samt 2 studerende og praktikanter.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2666944//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.