Få opslag som dette inden alle andre

To psykologer til samtaleforløb med ældre og med lyst til undervisning og udviklingsarbejde i Center for Mental Sundhed | Københavns Kommune

Københavns Kommune



To psykologer til samtaleforløb med ældre og med lyst til undervisning og udviklingsarbejde i Center for Mental Sundhed
Vil du være en del af et specialiseret center, der arbejder for at fremme københavnernes mentale sundhed?
Vil du være med til at bedre ældres psykiske trivsel og livskvalitet?

Så kan du være en af de psykologer, vi søger til Center for Mental Sundhed. Stillingerne er på 37 timer ugentligt.

Københavns Kommune har i Center for Mental Sundhed samlet en række indsatser, der har til formål at fremme den mentale trivsel og lighed i København. Centret driver og udvikler forebyggende tilbud til unge og voksne med udfordringer i forhold til stress, angst og depression samt har forløb til børnefamilier berørt af kræft. Derudover driver centret et tilbud om psykologhjælp til ældre i psykisk mistrivsel. Vi søger psykologer med interesse og gerne erfaring indenfor geronto- og/eller sundhedspsykologi, som kan indgå i varetagelsen og udviklingen af dette tilbud.

Om jobbet
Arbejdet vil omfatte individuelle samtaler med ældre københavnere. Samtalerne kan både foregå i borgernes hjem og i centerets lokaler. Gennem forløb bestående af op til otte individuelle samtaler, arbejder vi sammen med borgeren om at håndtere en aktuel psykisk belastning og finde måder, som bedst øger trivslen og livskvaliteten.

De emner, som typisk fylder i samtalerne, er svigtende helbred, smerter, dødsfald i nærmeste omgangskreds, ensomhed, livsfortrydelser, eller at den ældre har svært ved at håndtere tanker om livets afslutning og døden. Mangfoldigheden i problemstillinger fordrer fleksibilitet mht. tilgange og valg blandt anerkendte psykologfaglige metoder, og teamet er bl.a. informeret af ACT, kognitiv, narrativ, psykodynamisk og eksistentiel/fænomenologisk terapi.

Borgerne kan selv henvende sig, henvises af egen læge samt af andet sundhedspersonale i kommunen, bl.a. hjemmesygeplejersker, fysioterapeuter, forebyggelseskonsulenter og plejehjemspersonale. Det tværfaglige samarbejde med disse faggrupper vægtes højt for at sikre en sammenhængende indsats for den enkelte borger, og derfor vil en vigtig del af arbejdet også bestå af løbende dialog med det øvrige sundhedspersonale, der er i kontakt med borgeren.

Vi samarbejder også med andre sundhedsprofessionelle i projekter omkring mental sundhed hos borgere med kroniske og livstruende sygdomme samt via vores nyoprettede supervisionsrejsehold, som skal understøtte byens plejehjem i mødet med komplekse borger- og/eller pårørendeforløb. Rejseholdets arbejde bygger på, at borgernes trivsel og tryghed samt plejehjemspersonalets arbejdsmiljø er gensidigt afhængige, og vores opgave er derfor at styrke personalets viden, kompetencer og handlemuligheder via praksisnær sparring, rådgivning, undervisning og supervision, som du derfor også gerne må have erfaring og trives med.

I Center for Mental Sundhed bliver du en del af et stort og stærkt fagligt miljø bestående af ca. 70 psykologer og en stab bestående af sekretærer, akademisk uddannet personale og ledelse. 13 kompetente psykologer og en faglig koordinator vil være dine nærmeste sparringspartnere omkring indsatsen ift. ældre, deres pårørende og sundhedsprofessionelle i kontakt hermed.

Din profil
Vi søger kollegaer med følgende faglige kompetencer:

  • er uddannet cand.psych. og gerne autoriseret
  • har erfaring med udredning og samtaleterapi
  • har praksiserfaring med geronto- og/eller sundhedspsykologiske problemstillinger
  • har psykoterapeutisk erfaring inden for relevant teoretisk og metodisk referenceramme
  • har erfaring med undervisning, supervision af andre faggrupper samt udviklings- og konsultativt arbejde
  • kan arbejde selvstændigt og har gode samarbejdsevner

Du skal være indstillet på at skulle transportere dig rundt på cykel i Københavns Kommune og have samtaler i borgeres egne hjem.

Derfor skal du vælge os
Center for Mental Sundhed er en arbejdsplads, der er kendetegnet ved involvering, og en høj grad af kollegialt fællesskab samt stor faglighed på tværs af ledelse og medarbejdere. Vi tilbyder en arbejdsplads med:

  • faglig involvering og sparring
  • stor variation i opgaver, hvor dagene sjældent er ens
  • ambitioner om at være toneangivende inden for mental sundhed
  • engagerede kolleger samt solide faglige- og sociale arbejdsfællesskaber
  • fleksibilitet og gode muligheder for faglige udfordringer

Center for Mental Sundhed er en dynamisk arbejdsplads i konstant udvikling, og derfor søger vi hele tiden nye måder at gøre tingene på. Dine ideer er derfor altid velkomne. Du kan læse mere om Center for Mental Sundhed her.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Ansættelsessted er Center for Mental Sundhed på Mimersgade 41, 2200 København N. Vi ønsker, at du kan tiltræde den 2. januar 2025.
Arbejdstid i Center for Mental Sundhed er røg- og nikotinfri. Røg- og nikotinfri arbejdstid omfatter alle tobaksrelaterede produkter med tobak og nikotin, der ikke er godkendt som lægemidler, såsom cigaretter, e-cigaretter, nikotinposer, snus, vapes, puff bars m.m.

Mere information
Har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Morten Hedelund på 24 97 73 65.

Søg via linket senest søndag den 10. november 2024
Vi holder samtaler i uge 46 og/eller 47.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.

Søg jobbet
Område: Andre arbejdsområder

Ansøgningsfrist: 10.11.2024

Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 10.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Kommune

Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2667024//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.