Få opslag som dette inden alle andre

Dygtig akademisk medarbejder til Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune | Københavns Kommune

Københavns Kommune



Dygtig akademisk medarbejder til Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune
København er i konstant forandring og udvikling.

Nu er der mulighed for at være med til at sætte præg på hverdagen i København og arbejde med den grønne omstilling, som optager mange københavnere og besøgende i byen. Muligheden får du som vores nye medarbejder i Område for Parkering i Teknik- og Miljøforvaltningen.

Område for Parkering (OPK) er en del af Teknik- og Miljøforvaltningen og formentlig det mest spændende sted at arbejde med grøn mobilitet, parkering og fremkommelighed i hele Danmark. Vi har en helt usædvanlig stor faglig indsigt og arbejder professionelt med alle typer af udfordringer med fremkommelighed, omstilling til grøn trafik mv. Vores opgaver har et meget bredt fagligt spænd og rummer derfor også indsatser, som pludseligt opstår, i forbindelse med byens konstante udvikling.

OPK bidrager til fremkommeligheden, bylivet og grøn omstilling i København. Vi håndterer og udvikler de forskellige parkeringsordninger i byen for både biler, løbehjul, byrum mv., som bidrager til at begrænse trængsel, og sikrer, at byen er fremkommelig og sikker at færdes i for alle grupper af trafikanter − både bilister, fodgængere og cyklister.

Du kan læse mere om Københavns Kommunes teknik- og Miljøforvaltning på kommunens hjemmeside: Teknik- og Miljøforvaltningen | Københavns Kommune (kk.dk)

Om dig
Det vigtigste er ikke, om du er nyuddannet eller har flere års erfaring, men at du først og fremmest har lyst til at arbejde med og måske har kendskab til offentlig forvaltning. Du må også gerne have indsigt i eller lyst til at få indsigt i trafikpolitiske dagsordener og/eller trafikale forhold. Du har gode skriftlige og mundtlige kommunikationsevner, og du kan formidle komplicerede problemstillinger på en nem og forståelig måde.

Du skal endvidere tage aktiv del i løsningen af de daglige opgaver i teamet, som i stor grad vil omhandle arbejdet med udrulning af offentlig ladeinfrastruktur. Du skal kunne tænke både strategisk, analytisk og praktisk. Endelig må du gerne være god til at prioritere mellem mange forskelligartede arbejdsopgaver og have en vilje til at lægge samme indsats i de små arbejdsopgaver som i de store.

Du har lyst til at arbejde i en organisation med et godt tværfagligt fællesskab, dygtige kolleger og trives med at arbejde i krydsfeltet mellem faglighed, lovgivning, ledelse og politiske prioriteringer.

  • Du har en længerevarende akademisk uddannelse, og du arbejder systematisk og analytisk
  • Du har lyst til at få kendskab til og erfaring med arbejdet i en offentlig forvaltning/politisk styret organisation
  • Du har gåpåmod, lyst til at prøve kræfter med nyt fagområdet og tage aktiv del i omstillingen til grønnere mobilitet
  • Du kan tage ansvar for egne opgaver og sikre fremdrift
  • Du har gode samarbejdsevner og evner at overskue komplekse sammenhænge
  • Du er udadvendt, fleksibel, serviceorienteret og opsøgende i forhold til udvikling og sparring med relevante samarbejdspartnere
  • Du trives med den brede dialog og begår dig naturligt på alle niveauer i en organisation

Opgaverne
Du skal blandt andet arbejde med sagsbehandling, koordinering med interne og eksterne partner og varetage betjening af kommunens politikere, direktionen i Teknik- og Miljøforvaltningen samt den lokale ledelse. Enheden koordinerer desuden samarbejde om bredere trafikpolitiske områder på tværs af forvaltningen.

Du skal i høj grad selv være med til at tilpasse og skabe din stilling, hvor udgangspunktet er omstilling til grøn trafik og i særdeleshed med fokus på udrulning af ladeinfrastruktur. Nogle af opgaverne, du kan forvente at arbejde med, vil være sagsbehandling af nye ladestandere, samarbejde og koordinering med interne og eksterne samarbejdspartner, besvare henvendelser fra borgere, politiker og ledelse samt deltage i de konkrete projekter. Du skal forvente at sætte dig ind i nye projekter på baggrund af de politiske målsætninger og politiske prioriteringer på det trafikale område. Du kan forvente at arbejdsopgaverne løbende tilpasses efter din erfaring, ønsker til arbejdsopgaver og de politiske målsætninger.

Arbejdspladsen
Teamet er et mindre enhed i Område for Parkering og består på nuværende tidspunkt af otte medarbejdere med forskellige akademiske baggrunde. Jobbet rummer en meget høj grad af frihed i forhold til planlægning og opgaveløsning og et tæt tværfagligt samarbejde med dine nære kolleger og den øvrige organisation.

Vi tilbyder

  • en enhed med et meget stærkt fagligt miljø
  • en arbejdsplads centralt på Islands Brygge med fantastisk udsigt
  • en respektfuld og uhøjtidelig omgangsform i en velfungerende enhed
  • mulighed for hjemmearbejde, når opgaven tillader det
  • særdeles gode muligheder for at tilrettelægge din egen arbejdsdag
  • gode muligheder for personlig og faglig kompetenceudvikling
  • tæt tværfagligt samarbejde
  • 37 timer pr. uge inkl. frokostpause
  • flekstidsaftale og god kantine

Løn- og ansættelsesvilkår
Du vil blive ansat i henhold til overenskomst for akademikere ansat i kommuner, og afhængigt af dine kvalifikationer vil du blive indplaceret som fuldmægtig og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

Vi ønsker stillingen besat senest den 1. december 2024 eller snarest herefter.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål vedr. stillingen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Heidi Balling Stephansen på 40 60 19 64 alternativt enhedschef Jesper Borch på 40 76 07 06.

Upload ansøgning, CV og evt. andre relevante dokumenter, når du søger stillingen.

Søg via linket senest onsdag den 30. oktober 2024
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 45-46.

Om Teknik- og Miljøforvaltningen
Teknik- og Miljøforvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv, blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Teknik- og Miljøforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker, foretager parkeringskontrol og driver de københavnske kirkegårde. Vi beskæftiger ca. 2.400 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4,1 mia. kr.

Søg jobbet
Område: Politik og administration

Sagsbehandling

Andre arbejdsområder

Ansøgningsfrist: 30.10.2024

Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 30.10.2024
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Kommune

Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2667065//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.